Obama har en klimaplan

Mindre kul og mere vedvarende energi skal skære knap en tredjedel af amerikansk CO2-udslip, hvis det står til Obama. Hans klimaplan kræver dog hårde forhandlinger med delstaterne.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, inspicerer solpaneler ved flyvebasen Hill Air Force Base i Utah. Obama vil bruge en stor del af sin sidste tid som præsident til at overtale Kongressen og ikke mindst delstaterne om at acceptere sin nye klimaplan. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Den amerikanske præsident, Barack Obama, fremlagde i går en ambitiøs klimaplan, der skal reducere de amerikanske kraftværkers udledning af CO2 med 32 procent inden år 2030. Planen indebærer ikke alene, at brugen af kul reduceres kraftigt. Den betyder også, at kraftværkerne ikke kan erstatte kul med naturgas i samme omfang som oprindeligt planlagt, men skal overgå til vedvarende energi.

Det var en klimaplan, der sendte chokbølger igennem mineindustrien i blandt andet staten West Virginia og fik Det Republikanske Parti samt en række delstater til at erklære krig mod Obama. Næppe var aftalen offentliggjort, før præsidentens plan blev mødt med hård kritik fra industrien og fra republikanerne. Begge mente, at planen er for vidtgående og kommer til at koste amerikanerne milliarder at gennemføre. For den ambitiøse plan om at satse på vedvarende energi og skrue ned for kul og være mindre ambitiøs med at erstatte kul med naturgas er mere vidtgående end den foreløbige plan, der blev offentliggjort sidste år.

Naturgas forurener kun halvt så meget som kul. Så det var grunden til, at der i den oprindelige plan var mulighed for at overgå delvist til naturgas. Men nu satser USA stort på vedvarende energi.

Opbakning hos befolkningen

Målet er nu at skære værkernes udledning af CO2 med 32 procent og ikke de 30 procent, der oprindeligt var planlagt. Der skal satses milliarder af dollar på at udvikle vedvarende energi, som i 2030 skal udgøre 28 procent af USAs samlede energiforbrug mod cirka 13 procent sidste år.

Delstaterne får stor medindflydelse på, hvordan de vil nedbringe de lokale CO2-udslip, og der åbnes for muligheden for at handle med industrien om såkaldte »forureningspakker«, som er så dyre, at man vil anspore virksomhederne til at gå over til vedvarende energi. Men samlet set vurderes planen at være så ambitiøs, at Obama vil bruge en stor del af sin sidste tid som præsident til at overtale Kongressen og ikke mindst delstaterne til at acceptere planen. Ikke mindre end 12 stater har bebudet, at man vil gå rettens vej for at få underkendt dele af den nye klimaplan.

Og tallene flyver i luften. Ifølge Obamas rådgivere vil klimaregnestykket fra 2030 give faktiske udgifter årligt på 8,4 mia. dollar. Til gengæld vil samfundet spare mellem 34 og 54 mia. dollar blandt andet i sundhedsudgifter, fordi forureningen vil blive kraftigt reduceret. Og der synes at være betydelig opbakning hos den amerikanske befolkning til planen. Mange oplever klimaforandringerne. Store dele af USA er ramt at tørke, der har varet i årevis. I Californien er man begyndt at male græsplænerne grønne i stedet for at vande dem, og landbruget har store problemer med høsten på grund af tørken.

Også atomkraftværkerne – især de nye – får en forsigtig anerkendelse i planerne, og en række nye kraftværker er under opbygning i en række delstater, især i den sydlige del af USA.

Ventes at blive stort tema i valgkampen

Hillary Clinton, der stiller op som demokraternes præsidentkandidat, sagde i går, at »Obamas plan er en god plan«.

»Det er en plan, jeg vil støtte fuldt og helt, hvis jeg bliver valgt. Det er mere end nogensinde nødvendigt at gå aktivt ind i kampen for et bedre klima,« sagde Hillary Clinton, som selv har fremlagt sin egen plan, der også betyder en væsentlig satsning på vedvarende energi.

Ingen af de republikanske kandidater har foreløbig en lignende plan, og det ventes at blive et af den kommende præsidentvalgkamps store temaer.

Det nye initiativ kan også komme til at gavne FNs klimakonference på topmødet i Paris i december. FNs kommende formand for generalforsamlingen, Mogens Lykketoft, siger til Berlingske:

»Når verdens største økonomi er klar til at forpligte sig, er der håb om, at vi faktisk kan nå en aftale i Paris. Det er fantastisk fin timing, at Obama spiller ud, samtidig med at alle FNs medlemslande er blevet enige om de 17 nye mål for bæredygtig udvikling. Det er en fælles erkendelse af, at der kun er én klode, og der er behov for handling nu.«