Nytårstaler er blevet mere konservative

Siden dronningen holdt sin første nytårstale i 1972 er udtalelser som "dumsmarte danskere" blevet erstattet af flere konservative dyder og mere personlighed.

Hvad jager vi dog efter? Er det lykken? Den har endnu ingen fanget ved kun at tænke på sig selv, den smutter fra os, hvis vi tror, vi kan gribe den uden at dele med de andre - ja uden at det først og fremmest er de andres lykke vi vil. - Nytårstalen 1976. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden dronningen i 1972 for første gang tog sine briller ned
og sagde "Gud bevare Danmark" er hendes nytårstaler langsomt
begyndt at bygge på flere konservative dyder og mere af
personlighed.

Det er i hvert fald de overordnede forandringer i regentens
nytårstaler, hvis man skal tro historiker ved Københavns
Universitet, Jes Fabricius Møller.

SE OGSÅ: Sektion fyldt med eksklusivt fødselsdags-indhold

- I takt med at dronningen er blevet ældre, kan man se, at
nytårstalerne har fået et mere konservativt præg. De betoner
meget ofte værdien i at fastholde det, vi har, siger Jes
Fabricius Møller.

Alt fra Muhammedkrisen til kommunalreformen og indvandring har
dronning Margrethe behandlet i sine taler. Men fordi
statsministeriet altid skal godkende talen, bliver talen
støvsuget for mulige politiske og subjektive holdninger.

LÆS OGSÅ: Dronningen, Warhol og jeg

Den mest berømte tale er fra 1984, hvor hun med udtalelsen
skabte stor debat: "Så kommer vi med vores danske humor og små
dumsmarte bemærkninger (...) Det kan vi ikke være bekendte".

Flere mente, at dronningen med denne udtalelse blandede sig i
den politiske debat.

Ifølge Jes Fabricius vil dronningen dog aldrig kunne gentage
en så stærk udmelding igen.

- Udtalelsen om "de dumsmarte danskere" ville ikke være mulig
i dag. Det skyldes, at udlændingespørgsmålet siden dengang er
blevet så politisk sprængfarligt, at dronningen ville kunne
anklages for at tage partipolitisk stilling, siger Jes Fabricius
Møller og fortsætter:

- I stedet ser vi i stigende grad en dronning, der bruger mere
tid på at fortælle om personlige begivenheder som for eksempel
barnedåb og bryllupper.

BILLEDSERIE: Se de unikke billeder fra Dronningens liv

Jes Fabricius pointerer, at stort set alle dronningens taler
understreger nytårets højtidelige stemning gennem en poetisk
udlægning af årsskiftet. Derfor bruger hun ofte en royal
begivenhed til at understrege, at kongefamilien på en gang er
noget specielt og en almindelig familie med glæder og sorger.

Selv om dronningen gennem tiden har holdt 38 taler, er der et
tema, der ifølge Jes Fabricius Møller gået igen.

- Det er sikkert, at hun hvert eller hvert andet år kommer ind
på verden og Danmarks placering i verden. Det vil hun nok blive
ved med helt til slut, slutter Jes Fabricius Møller.
/ritzau/