Nyt tiltag skal blotlægge de massive forskelle i kommunerne

To måneder før kommunalvalget lancerer Dansk Erhverv et interaktivt danmarkskort. Det skal lægge op til debat om de store forskelle på tværs af kommunegrænserne.

To måneder før kommunalvalget lancerer Dansk Erhverv et interaktivt danmarkskort. Det skal lægge op til debat om de store forskelle på tværs af kommunegrænserne. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

I Helsingør Kommune skal borgerne i gennemsnit vente 35 dage på genoptræning efter et hospitalsophold, mens naboerne i Gribskov Kommune blot skal vente ni dage.

I Køge skal borgerne betale 476 kroner i affaldsgebyr om året, så de må kigge misundeligt mod nabokommunen Stevns, hvor gebyret kun er 80 kroner.

Og i Sorø Kommune må virksomheder i gennemsnit finde sig i, at det tager 88 dage at få behandlet en byggesag, mens nabokommunen Næstved klarer det samme på blot 20 dage.

Der er kort sagt store forskelle på service og erhvervsklima rundt om i landets 98 kommuner, og det vil erhvervsorganisationen Dansk Erhverv have frem i lyset op til kommunevalget 21. november.

»Det vigtige for os er at få gjort det mere gennemsigtigt og synligt, hvordan kommunerne præsterer,« siger Niels Milling, der er underdirektør i Dansk Erhverv.

Derfor lancerer organisationen onsdag et interaktivt kommunalt danmarkskort, hvor borgere, virksomheder og politikere kan finde frem til forskelle og ligheder mellem kommunerne på 11 udvalgte områder.

»En gang imellem har man en opfattelse af, at man er verdensmester, når kun man bruger sin egen kommunegrænse som landkort. Men der kan godt være andre, som er lidt skarpere og lidt bedre, end man selv er. Det er et spørgsmål om at dele viden,« siger Niels Milling.

Dansk Erhverv vil gerne i dialog med kommunerne om, hvordan de kan styrke indsatsen og skabe bedre service for borgere og virksomheder, for ifølge Niels Milling er flere af forskellene mellem kommunerne påfaldende.

Et område, hvor kortet afslører markante forskelle, er skoleelevers fravær. Generelt stiger fraværet, jo længere mod øst, man kommer. Her ligger Lolland Kommune i den dårlige ende af statistikken med et gennemsnitligt fravær på 8,1 procent.

Det handler vel også om, hvor ressourcestærke de enkelte borgere og familier er. Er det ikke svært at sammenligne skolefraværet i Gentofte Kommune med skolefraværet i Lolland Kommune?

»Der kan være mange forklaringer, der gør sig gældende, men det er vigtigt, at man tør tage diskussionen, og at den er baseret på reelle tal. Det kan være, at forudsætningerne er forskellige, ja, men derfor kan man godt arbejde på at nærme sig hinanden,« siger Niels Milling.

Glæde i kommunerne

Forskningschef og kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole hilser det nye digitale Danmarkskort velkomment.

»Det er ganske udmærket, at man prøver at sætte fokus på, hvordan kommunerne løser deres opgave, for der er kæmpe forskelle i kvaliteten,« siger Roger Buch.

Han advarer dog imod, at man som en rygmarvsreaktion problematiserer, at kommunerne præsterer forskelligt.

»Formålet med at have kommuner er jo, at de skal gøre det forskelligt. Vi har jo ikke kommuner, for at de skal gøre det ens,« siger Roger Buch og fortsætter:

»En kommune kan jo vælge at sige, at den ikke vil bruge så mange penge på børnene, fordi den hellere vil gøre mere for de ældre.«

Forskellene på kommunernes nøgletal kan dog også skyldes forskellige rammevilkår, som afgør, om kommunerne har en stærk eller svag økonomi. Det kan blandt andet handle om, hvorvidt kommunen ligger i et område af landet, hvor der er vækst, eller i en egn, hvor der er stagnation.

I den forbindelse har Roger Buch noteret sig, at integrationsminister Inger Støjberg (V) i begyndelsen af ugen kritiserede, at nogle kommuner er dårlige til at få flygtninge i arbejde, uden at tage hensyn til, at nogle kommuner har flere ledige job end andre.

»Man skal passe på med at skyde kommunerne ned, hvis de ligger i egne af landet, hvor der ikke er megen vækst, og de derfor ikke er så gode til at få folk i arbejde. Så er det sådan set ikke kommunen, man skal pege fingre ad,« siger Roger Buch.

Kommunernes Landsforening, KL, reagerer positivt på initiativet fra Dansk Erhverv.

»Al viden om kommunerne, som kan komme ud til borgerne frem mod kommunalvalget 21. november, er kærkomment,« siger sekretariatschef i KL, Solvejg Schultz Jakobsen.

Hun advarer dog mod, at man stirrer sig blind på tal, idet kommunerne ofte har meget forskellige forudsætninger, ligesom store udsving kan opstå, hvis datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt stort:

»Når man har mulighed for at sammenligne på tværs af kommunerne, så kan man også undersøge, hvorfor det ser sådan ud. Det er det, som er interessant for kommunerne,« siger Solvejg Schultz Jakobsen.