Artiklen i dag begynder med en lille tankeleg:

Du er bosat i Københavns Kommune og bliver kontaktet af Kantar Gallup.

Analyseinstituttet er i gang med en meningsmåling for Berlingske omhandlende kommunalvalget den 21. november og vil høre, hvilke emner der er de vigtigste for din stemme på et af byens partier eller kandidater.

Du får ingen valgmuligheder, men skal blot svare, hvad der falder dig ind som værende vigtigt.

Hvad svarer du?

Svarer du erhvervslivets vilkår?
Kriminalitetsbekæmpelse?
Måske sundhed?
Eller integration af indvandrere?

Hvis du er københavner, som københavnere tilsyneladende er flest, peger du ikke på nogen af ovenstående.

I stedet svarer du, at miljø er vigtigt for dit lokale kryds.

Miljø, miljø, miljø.

Det viser en ny repræsentativ Kantar Gallup-måling blandt 647 københavnerne på 18 år eller derover, som er blevet spurgt til vigtige valgemner og uden hjælp er nået frem til kommunalvalgets, i deres øjne, vigtigste politiske dagsordener.

Først herefter er konkrete muligheder blevet præsenteret for respondenterne, og det får flere end hver tredje københavner, 35 procent, til at svare, at klima og miljø er blandt valgets vigtigste emner i København. 27 pct. angiver, at den sociale indsats er ét af de vigtigste emner, mens hver fjerde, 25 procent, svarer trafik og offentlig transport.

Færrest københavnere fremhæver erhvervslivets vilkår (3 pct.), vedligehold af veje (5 pct.) og effektivisering af kommunen (7 pct.) som vigtige emner for deres stemme.

Miljøbevidsthed og velstand går hånd i hånd

Det er første gang, at miljøet er det emne, som flest københavnere peger på som vigtigt op til et kommunalvalg.

I en lignende måling fra kommunalvalget i 2009, var det eksempelvis kun 15. pct. af københavnerne, som svarede miljø på spørgsmålet. I stedet fremhævede knap halvdelen af de københavnske respondenter, 46 pct., vold og kriminalitet som vigtigt, mens det emne, flest nævnte som vigtigt ved kommunalvalget i 2013, var trafik og offentlig transport.

»Målingen her er et udtryk for velstand og for, at København er blevet rigere. Mange af byens borgere er nået til et sted, hvor det ikke længere er et spørgsmål om kriminalitet, eller hvorvidt man har bad i baggården, men om klima og miljø i hverdagen. Fokus er flyttet, og der er virkelig sket noget med københavnernes prioriteringer de seneste otte år. Derfor er partierne også nødt til at flytte med,« siger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Forleden skrev Berlingske, at Socialdemokratiet i den første meningsmåling fem måneder inden kommunalvalget står til at tabe terræn i København og få 22,7 pct. af vælgernes stemmer, mens Enhedslisten haler ind på partiet og lige nu står til at få 22 pct. af stemmerne. Oveni det ser stemmesedlens nye parti, Alternativet, ud til at buldre ind i Københavns Borgerrepræsentation og blive kommunens fjerdestørste parti med 10,2 pct. af stemmerne.

Både Enhedslisten og Alternativet har brugt kommunalvalgårets begyndelse på at tale fredning af Amager Fælled og ingen havnetunnel, mens teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) har meldt klart ud, at det bør koste penge at parkere sin bil i hele København, og at fremkommelighed for cyklister er en højere prioritet end fremkommelighed for bilister.

Udmeldinger, som meget vel kan forklare partiernes nuværende popularitet blandt vælgerne, vurderer Kasper Møller Hansen:

»Københavnernes klima- og miljødagsorden er vand på de røde partiers mølle, og når vælgerne prioriterer de spørgsmål, vil partier som Enhedslisten og Alternativet også klare sig rigtig godt. Rød blok har ejerskab over miljøspørgsmålet, og det er en fordel, fordi det betyder, at partierne kan tale om det, som vælgerne synes, at de er bedst til,« siger han.

Omvendt stod blå blok i den første meningsmåling forleden til at få omkring 25 procent af københavnernes kryds, hvis der var valg i dag. Partierne V, K og LA har ellers fremlagt en storstilet plan for at vinde borgernes stemmer, og deres taletid er blevet brugt på flere parkeringspladser, et København som også kan rumme biler og en problematisering af byens tilrejsende flaskesamlere fra Østeuropa.

»Og det fokus har været lige ned i kernegruppen af blå vælgere i København, så det skal partierne fortsætte med. Men når vi ser, hvor rødt København er, har blå blok også behov for at bevæge sig over midten og gå på strandhugst i nogle af de her røde dagsordener,« siger Kasper Møller Hansen.

LA: Fremkommelighed for bilister er miljø

Venstres spidskandidat i København, Cecilia Lonning-Skovgaard, er ikke overrasket over, at miljø er et vigtigt emne for mange københavnere, men det kommer bag på hende, at det tilsyneladende er det emne, flest københavnere oplever som vigtigt.

Hun mener selv, at Venstre er miljøvenlig og fremhæver blandt andet, at partiet bakker om et CO2-neutralt København og har været med til indgå alle aftaler om klima- og skybrudssikring i byen.

»På mange måder interesserer vi os for og bekymrer os om miljødagsordenen. Men lige nu er der i København en tendens til at sætte lighedstegn mellem, at hvis man er miljørigtig, så er man også imod byggeriet på Ørestad Fælled (bedre kendt som Amager Fælled, red). Og det er vi i Venstre jo ikke enige i,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Hun erkender, at partiet nok er nødt til at få en mere synlig grøn profil:

»Der er ingen tvivl om, at den måling fortæller os, at vi skal være endnu tydeligere på at formidle vores ambitioner på det grønne område.«

Liberal Alliances spidskandidat ved kommunalvalget i København Alex Vanopslagh vil i stedet fortsat fokusere på det borgerlige mindretal, som ønsker en anden linje:

»Men når det er sagt, synes jeg, at vi borgerlige har konkrete løsninger på nogle af miljøudfordringerne i København. Hvis man eksempelvis ønsker at forbedre partikelforureningen i byen, skal fremkommeligheden forbedres, så bilerne ikke holder stille i trafikpropper eller kører rundt og leder efter et sted at parkere. Derfor foreslår vi en havnetunnel og flere parkeringspladser,« siger Alex Vanopslagh.

Storbymennesker vil gro tomater i tagrenden

Ifølge fremtidsforsker i Futuria og cand.scient.pol Anne-Marie Dahl passer københavnernes store fokus på klima og miljø ind i tiden, fordi der på verdensplan er en voksende bevidsthed omkring emnet.

Hun mener, at Københavns genvundne popularitet og mange nye borgere, medfører, at folk er blevet mere opmærksomme på og ønsker et opgør med de negative sider ved bylivet:

»Eksempelvis trafik, luftforurening og et bymiljø, som i mange år har været mere funktionelt, end det har fungeret som ramme for menneskers liv. De seneste år er København blevet markant mere venlig for mennesker, og der er blevet tænkt i grønne løsninger, og derfor får folk syn for sagen. Pludselig ser borgerne, hvad byen kan blive til, hvis miljøet indtænkes i den,« siger Anne-Marie Dahl.

Ifølge hende bør det derfor heller ikke forbavse, at et emne som miljø, der ved første øjekast kan fremstå mindre nært end den lokale folkeskole eller det lokale plejecenter, vinder frem som emne i kommunalpolitik. Miljø er nært i den forstand, at det handler om stedet, vi bor, og hvor vores børn skal vokse op og spille rundbold med legekammeraterne i fritiden.

»Mange storbymennesker ønsker sig i virkeligheden mindre storby og et element af Jylland rykket ind i København. Det er ret sjovt, at mens Udkanten kæmper bravt for at få store veje og kultur, så kæmper København for at få naturen ind og er begyndt at plante tomater i tagrenderne,« siger Anne-Marie Dahl, som ikke tror, at miljøbevidstheden har toppet endnu:

»Grise på Strøget er måske lidt vel voldsomt, men københavnerne efterspørger et levende miljø, hvor mennesket kan være og leve, og den efterspørgsel vil fortsætte.«