Nyt lægeudspil vil sikre hurtigere hjælp til akut syge

De praktiserende læger i hovedstaden tilbyder nu politikerne i Region Hovedstaden en »helhedsløsning«, der skal sikre, at syge kommer hurtigere igennem til den omstridte 1813-akuttelefon.

De praktiserende læger i hovedstaden vil sikre hurtigere behandling til patienter som 14 måneder gamle Christoffer, der kom til akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, fordi han havde svært ved at holde maden i sig. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

Vi tager os af alle patienter, som kontakter 1813-ordningen og har brug for hjælp mod almenmedicinske sygdomme. Vi kan skaffe de læger, der er brug for, og sørge for, at alle vagter er dækket døgnet rundt, året rundt. Resultatet vil blive, at akut syge i hovedstadsområdet i langt større udstrækning vil slippe for lange ventetider og i stedet kan regne med at få en hurtig, højtkvalificeret behandling.

Det er hovedindholdet i et nyt udspil fra de praktiserende lægers organisation (PLO) i hovedstadsområdet, der nu tilbyder politikerne i Region Hovedstaden, hvad man betegner som en helhedsløsning, som ifølge PLO én gang for alle vil løse problemerne med den omstridte akutordning.

»Vi tilbyder en pakke, hvor vi går ind som samlet gruppe og løfter den almenmedicinske del af opgaverne i 1813. Det vil sige, at vi besvarer telefonopkald, kører ud til folk og står for personlige konsultationer. Vi har nogle unikke kompetencer på dette felt, og med denne model mener vi, at man vil kunne løse de problemer, der er med såvel kvaliteten som manglen på personale i 1813-ordningen,« siger Line Soot, næstformand i PLO-Hovedstaden.

Udspillet fra lægerne kommer, efter at 1813-ordningen konstant siden starten 1. januar 2014 har haft store problemer med lange ventetider, så patienter har kunnet risikere at komme til at vente halve og hele timer på at komme igennem til en medarbejder på akuttelefonen.

Den seneste status for januar i år viser, at kun 40 procent kom igennem inden for de tre minutter, som er målsætningen for ni ud af ti patienter. Seks procent af de syge, som ringede for at få hjælp, måtte vente mere end 20 minutter, og den maksimale ventetid i januar var helt oppe på én time og otte minutter.

Den primære årsag er, at der mangler personale – såvel sygeplejersker som læger – til at tage imod opkaldene fra de ca. 70.000-80.000 syge, som ringer til 1813 hver måned. Ifølge en orientering til politikerne i Region Hovedstaden ligger antallet af tilknyttede sygeplejersker og læger henholdsvis ca. 30 og 25 procent »under det aktivitetsbaserede behov i fremmødeplanerne«, hedder det.

De praktiserende læger har nemlig i store tal afvist at arbejde i ordningen, efter at regionen droppede den mangeårige aftale med dem om at drive lægevagten. Den blev i stedet ført ind under skadestuesystemet i et såkaldt enstrenget system, og det har hidtil ikke været muligt at indgå en aftale mellem regionen og de praktiserende lægers organisation PLO om at bemande ordningen.

Opkald besvares ofte af læger

De seneste uger er der dog på ny kommet gang i forhandlinger mellem parterne, og Line Soot understreger, at lægerne er åbne over for at arbejde inden for de nuværende fysiske rammer for akutordningen.

Det handler således ikke om at etablere et separat system som tidligere, hvor de praktiserende læger drev lægevagten, og regionen drev skadestuerne på hospitalerne. PLO er positiv over for det enstrengede system, hvor patienterne skal ringe først for at blive visiteret af fagfolk og ikke længere bare kan dukke uanmeldt op på skadestuerne.

»Det er hensigtsmæssigt, at der er én indgang til systemet, og opgaven skal selvfølgelig løses i et tæt samspil med regionen inden for det enstrengede system. Men det er klart, at vi også ønsker en indflydelse på lægefaglige og driftsmæssige forhold vedrørende de opgaver, vi løser,« siger Line Soot.

Hun fremhæver, at man også på andre områder i sundhedsvæsenet udliciterer opgaver til eksterne parter, som håndterer dem i et samspil med regionens folk. For eksempel står Falck for ambulancedriften i store dele af hovedstadsområdet.En af de store knaster har hidtil været, hvem der skal besvare opkaldene til 1813. Lægerne har længe stået på, at det skulle være dem og har været meget frustrerede over, at den opgave varetages af sygeplejersker.

Men ifølge Line Soot er det ikke længere dér, problemerne ligger. Regionen benytter allerede på nuværende tidspunkt i stort omfang læger til at tage telefonerne både som faglig backup for sygeplejerskerne, som stiller samtalen videre, og når der er lange ventetider på at komme igennem til en sygeplejerske. 15-20 procent af opkaldene til 1813 håndteres således i dag af en læge.

I Region Hovedstaden holder regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) kortene tæt ind til kroppen og ønsker ikke at kommentere de konkrete forslag, der er på bordet.

»Vi har en dialog med PLO, og vi vil gerne have de praktiserende læger med i udviklingen af sundhedsvæsenet til gavn for patienterne,« siger hun.