Det skal ikke længere kun være ønskelisten og cykelafstanden, der afgør, hvilket gymnasium en elev havner på.

Både gymnasiesektoren og politikerne vil ændre kravene til elevfordeling, og flere peger på, at karaktererne fra folkeskolen bør være med til at afgøre, hvor unge skal gå i gymnasiet.

Det vil i givet fald være første gang, at karakterer får indflydelse på gymnasiepladsen. I dag er det elevernes geografiske afstand til skolen, der afgør, om de kommer ind på det ønskede gymnasium, hvis der er flere ansøgere, end der er pladser.

Men der er brug for »en bedre værktøjskasse« og flere frihedsgrader til de lokale udvalg, der fordeler de unge på gymnasierne, mener rektorernes forening, Danske Gymnasier.

Formand Anne-Birgitte Rasmussen foreslår, at man på baggrund af folkeskolekaraktererne i dansk og matematik fordeler fagligt stærke og svage elever bedre.

På den måde undgår man, at 12-tals-eleverne samles på enkelte gymnasier, mens fagligt svage elever går på andre. Samtidig vil det være en vej til at undgå ghettogymnasier, hvor en stor andel af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk.

Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande har som gruppe et lavere karaktergennemsnit i folkeskolen end deres danske klassekammerater, og derfor vil en fordeling ud fra karakterer også sikre en mere ligelig etnisk fordeling.

»Man bør kunne flytte rundt på eleverne, hvis der er mange med meget svage forudsætninger i dansk og matematik, der søger mod det samme gymnasium.

Det har givet gymnasier som for eksempel Langkær Gymnasium læringsmæssige udfordringer, og en bedre fordeling vil være godt for læringsmiljøet,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Otte ud af ti udenlandske elever

Netop Langkær Gymnasium i Aarhus-forstaden Tilst har sat gang i debatten om elevfordeling, efter at gymnasiet besluttede at samle de etnisk danske elever i enkelte klasser på 1.g-årgangen, hvor 80 pct. af eleverne er tosprogede.

Det er ulovligt at fordele elever udelukkende på baggrund af deres etniske oprindelse, men Undervisningsministeriet har godkendt gymnasiets opdeling, da der ligger »gode pædagogiske vurderinger« bag.

Forsknings- og udviklingschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen kalder rektorernes forslag fornuftigt.

»Det er de faglige udfordringer, man kan gøre noget ved, for man kan ikke opstille kriterier for kulturelle og sociale udfordringer. Karaktererne er en håndgribelig og målbar metode, og jeg tror, det er den rigtige vej at gå,« vurderer han.

Elever og politikere bakker op

Rektorformanden får også opbakning fra flere politikere samt fra eleverne.

»Man bør kigge på elevernes prioriteringer og dernæst deres baggrund. Fordelingsudvalgene bør tage hensyn til folkeskolekaraktererne, så gymnasierne bliver så mangfoldige som muligt. Det vil give den bedste læring,« mener formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Thing.

I sidste uge gav undervisningsminister Merete Riisager (LA) midlertidig dispensation fra reglerne om elevfordeling, så gymnasier med »akutte udfordringer« som Langkær Gymnasium kan få lov til at fastlægge lokale fordelingsregler. På mandag mødes ministeren med Folketingets partier for at forhandle om et nyt fordelingssystem.

Undervisningsordfører Annette Lind (S) lægger op til, at de enkelte fordelingsudvalg skal have større frihed til at finde løsninger, der passer til elevsammensætningen i deres område, og en fordeling efter karakterer kan i hendes øjne være »en god løsning«.

Venstre er åben for forslaget, men undervisningsordfører Anni Matthiesen vil ikke forholde sig konkret til det inden forhandlingerne. SFs ordfører på området, Jacob Mark, vil også give fordelingsudvalgene mere frihed.

»Vi ser gerne, at man både har mulighed for at fordele efter karakterer og socioøkonomiske kriterier. Jeg tror, det vil løfte vores uddannelsesvæsen, hvis vi sikrer en god blanding af eleverne,« siger han.

Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, har spurgt ministeren om, hvad det vil betyde for elevsammensætningen, hvis eleverne med de laveste karakterer fordeles jævnt mellem områdets gymnasier, eller hvis unge fra ghettoområder placeres på gymnasier, der ligger uden for ghettoområderne. Når spørgsmålene er besvaret, vil hun tage stilling til rektorernes forslag.

»Det er dem, der er bærere af islamisk kultur, vi har behov for at fordele. Men eftersom man ikke må fordele efter religion eller oprindelse må vi se på, om der er et andet parameter, vi kan bruge,« siger Marie Krarup.

Undervisningsministeren understreger i en skriftlig kommentar, at hun gerne vil modtage input til de nye regler.

»Men hele ideen med dispensationen er i første omgang at give fordelingsudvalgene frihed til selv at finde på nye måder at fordele eleverne på, uden at jeg blander mig i det. Men fordelingsudvalgene skal stadig følge loven og må ikke fordele efter hudfarve. Senere vil jeg samle op på erfaringerne og se på, hvordan vi bedst kan lave nye fordelingsregler for hele landet,« siger Merete Riisager.

Ifølge en oversigt fra Undervisningsministeriet over den etniske sammensætning på samtlige af landets knap 300 gymnasier, har hver tiende elev anden etnisk baggrund end dansk.

Storbyfænomen

Langt hovedparten er ikke udfordret, men på enkelte gymnasier i storbyområderne er der udtalte skævheder. Eksempelvis er halvdelen af eleverne på Københavns åbne Gymnasium af udenlandsk herkomst, mens det på Sankt Annæ Gymnasium kun er seks procent, selv om de to gymnasier ligger lige ved siden af hinanden.

På Høje-Taastrup Gymnasium er fire ud af ti elever af udenlandsk herkomst, og det giver udfordringer, fortæller lærer Tine Rasch.

»Det er fantastisk, at mange tosprogede elever søger gymnasiet, har ambitioner om at blive videreuddannet og klare sig godt i samfundet. Men når det samtidig har udviklet sig til, at tosprogede elever søger bestemte gymnasier og etnisk danske søger andre, fejler integrationen,« siger hun.

Elevrådsformand Lukas Frimer Tholander, der går i 2.z og selv er etnisk dansk, synes ikke, at han i hverdagen mærker så meget til, at han går på et uddannelsessted med færre danske elever end på mange andre gymnasier. Det gør han til gengæld til skolefester og sociale arrangementer.

»Hvis man ser på andre gymnasiefester, er der noget mere kampdruk og noget mindre vandpibe end her. Generelt er der ikke den samme gymnasiekultur i forhold til det sociale,« siger han.

Se andelen af udenlandske elever på hvert af landets gymnasier på listen nedenfor.

Tallene summer ikke til 100 procent for gymnasier med få elever. Her har Undervisningsministeriet fjernet tallene af diskretionshensyn.