Nyt censorsystem: »Det kan kun være en fordel at møde censorer, der bedømmer med de samme briller«

Uddannelses- og forskningsministeriet er klar til at indføre et nyt censorsystem på de videregående uddannelser. Et system, der ifølge censorerne selv kan det betyde »mere kompetente censorer«.

Regeringen vil ændre censorsystemet på de videregående uddannelser. Billedet er fra Københavns Universitets Søndre Campus, tidligere kendt som KUA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er klar til at sende censorerne på de videregående uddannelser på kursus i, hvordan de skal forstå karakterskalaen, læringsmål for de studerende og deres egen rolle i forbindelse med eksamen.

Censorernes efteruddannelse indgår i regeringens arbejde med at forbedre det nuværende censorsystem med næsten 24.000 censorer på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser landet. Regeringen og Søren Pind vil ikke alene »klæde censorerne bedre på til at varetage censorfunktionen«, som det hedder. De vil også gøre de mange censorkorps mere landsdækkende, ligesom der »fastsættes øgede kompetencekrav til censorerne«.

Ministeren afviser, at kurser og større krav er udtryk for, at censorerne af i dag ikke er gode nok. Men, som han siger, så kan »fagligt styrkede censorer« i tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne end i dag bidrage til et »bedre billede af kvalitetsniveauet«.
»Når vi øger kompetcenkravet, handler det mest af alt om, at vi godt vil have et instrument til at bearbejde kvaliteteten ude på de enkelte uddannelser,« siger Søren Pind.

Betyder det dygtigere censorer?

»Jeg håber, vi får noget ud af de her anstrengelser,« lyder det fra ministeren.

Tidligere i år kom regeringens censorudvalg som beskrevet i Berlingske med en række anbefalinger til et nyt censorsystem. Anbefalingerne lagde bl.a. op til færre eksamener med censor og færre repræsentanter fra erhvervslivet – de såkaldte aftagercensorer – blandt censorerne. Anbefalingerne blev mødt med stor kritik fra erhvervslivet og censorerne selv, og Søren Pind har da også valgt ikke at følge dem. Men planen om »færre, større og reelt landsdækkende censorkorps« står ved magt.

Det vil ifølge censorformand talsmand for de cirka 2.800 ingeniørcensorer, chefkonsulent Michael Vaag, »være med til at ensarte kvaliteten« og betyde »mere ensartede karakterer«.

»Man vil trække på den samme gruppe af censorer, og det kan kun være en fordel at møde censorer, der bedømmer med de samme briller,« siger han:

»Ingeniørstuderende skal, uanset om censor kommer fra København, Aalborg eller Fyn, ikke opleve, at der forskel i tilgangen til bedømmelsen. De skal ikke opleve eller høre om, at en censor bruger en anden målestok end en anden. Man kan sige, at der med det her bliver en bedre nivellering af målestokken.«

På samme måde er det ifølge Michael Vaag »en god ide« med mere efteruddannelse til censorer. Det kan, som han ser det, »have positiv afsmitning på karaktergivningen«.

»Ikke at jeg kan bevise det, men måske en censor, der ikke bliver brugt så meget eller ikke er så godt inde i stoffet, kan komme til at give for høje karakterer. Han har ikke fået nivelleret målestokken siden dengang, han selv læste. Omvendt kan der være censorer, som dømmer for hårdt. Kurser kan formentlig være med til at få lidt mere styr på karakterskalaen. Og ja, betyde mere kompetente censorer,« vurderer han.

Ifølge forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Sana Mahin Doost, »lyder det fornuftigt« med et nyt censorsystem

»Noget af det, vi som studerende er meget optagede af, det er at sikre det faglige match. Vi oplever nogle gange at få censorer, der egentlig ikke har en fornemmelse for den faglighed eller eksamen, de skal bedømme. Hvis en aftagercensor skal bedømme noget meget teoretiske, giver det ikke nødvendigvis god mening. Omvendt giver det god mening med en aftagercensor, hvis det f.eks. er en opgave skrevet i samarbejde med en virksomhed,« siger hun.