Nykredit advarede om hvidvask af millioner fra Østeuropa

Fire selskaber havde kun én funktion, mener Bagmandspolitiet - at kanalisere sorte penge gennem Danmark.

Nykredit Bank fandt adskillige mistænkelige forhold i fire selskaber i sommeren 2018. For eksempel var der usædvanlige overførsler fra Rusland. I oktober samme år blev Bagmandspolitiet underrettet. (Arkivfoto) Sara Gangsted/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Mistænkelige overførsler fra personer i Rusland. Selskaber uden hjemmeside og telefonnummer. Meget anonyme adresser.

Sådan lød nogle af de advarsler, som Nykredit Bank i efteråret 2018 sendte i en underretning om mulig hvidvask til Bagmandspolitiet om fire selskaber med konti i banken.

Derefter indledte politiet en efterforskning. Telefoner blev aflyttet, og der blev også installeret mikrofoner i et kontor på Rosbækvej på Østerbro i København. Resultatet er en tiltale om hvidvask af i alt 166 millioner kroner.

Oplysningen kommer fra anklager Rasmus Maar Hansen fredag i Retten på Frederiksberg, som efter flere juridiske tvister småsnublende er gået i gang med sagen. En litauisk direktør og ejer af det ene selskab er den hovedtiltalte. Også en bogholder og hendes søn er under anklage.

»Vi mener ikke, at de er de store bagmænd. Men det, de har foretaget sig, er strafbart«, siger anklageren.

Bagmandspolitiet har luftet en mistanke om, at bagmænd fra Letland har haft en slags central for hvidvask.

Oprindeligt havde selskaberne i Danmark andre navne. Og driften var alt andet end normal, mener anklageren.

»Der var tale om fiktive selskaber, som var tomme skaller, hvis primære formål var at kanalisere sorte penge fra udlandet gennem Danmark og videre til udlandet,« siger Rasmus Maar Hansen, da han præsenterer sagen for retten.

Forsvareren for tre af selskaberne vil dog ikke skrive under på, at det centrale spørgsmål i sagen er, hvorvidt der var tale om normal drift.

»Der kan være mange grunde til at handle gennem Danmark. Det kan for eksempel være restriktioner mod direkte handel mellem Rusland og USA,« siger advokat Stefan Reinel til dommere og domsmænd.

Han mener, at bevistemaet i stedet bør være, om pengene stammer fra lovovertrædelser, hvilket er en betingelse for at tale om hvidvask.

I retsmødet sidder den 46-årige kvinde med kort, sort hår næsten hele tiden med korslagte arme. Af og til oversætter en russisk tolk for hende. Hun ryster på hovedet og kommer jævnligt med hviskende kommentarer, mens anklageren taler.

Hverken hende eller de to andre tiltalte vil umiddelbart lade sig afhøre. Først vil forsvarerne gennemgå aflytninger med deres klienter.

Kvinden er varetægtsfængslet. Det er også hendes 23-årige søn, men det skyldes en anden sag. I pauser i retsmødet kommer han med grove kommentarer mod en politimand og en fængselsfunktionær, hvilket udløser sigtelser. I en af rettens celler har han urineret og begået hærværk.

Sønnens forsvarer undrer sig over tiltalen om hvidvask i løbet af halvandet år. I løbet af den periode sad han faktisk fængslet i godt seks måneder, oplyser advokat Kristian Braad.

Bagmandspolitiet mener, at de 166 millioner indgik i cirka 350 til 400 mistænkelige transaktioner, oplyser anklageren til Ritzau efter retsmødet.

Kun afsender og modtager af beløbene har politiet kigget på. Forsvarerne mener, at efterforskningen er overfladisk. Sagen fortsætter over en række retsmøder. Dommen ventes til marts.

/ritzau/