Nyhedsgeneralen, der kom med fly fra Ry

DRs afgående nyhedsdirektør vandt Cavlingprisen som 27-årig og fik sin første chefredaktørpost som 32-årig. Han er kendt for at holde de journalistiske kerneværdier i hævd - og for at kunne gennemføre undertiden brutale forandringer i en branche under pres. Nu forlader han DR.

ARKIVFOTO. Ulrik Haagerup stopper som nyhedsdirektør i DR. Det oplyser DR. (Foto: Lars Helsinghof Bæk/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof Bæk

Der findes en anekdote om Danmarks Radios afgående nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, som efter sigende også er en af hans egne favoritter.

I 1990 skrev han og to kolleger ved Jyllands-Posten en række artikler om alvorlige overbelåningssager i de danske realkreditinstitutter. Artikelserien begyndte ret farverigt med en historie om en bar mark uden for Aarhus, som den berygtede forretningsmand Kurt Thorsen havde solgt videre til sin mor til en skyhøj pris, så den kunne overbelånes helt ud i det spekulative.

Inden avisen gik i trykken, fik journalisterne Kurt Thorsen til at komme forbi redaktionen, så de var sikre på, at intet i artiklerne var faktuelt forkert. Thorsen læste og udbrød så:

»Det er fandeme en god historie. Det er bare forbandet, at den handler om mig.«

Magtfuldt navn i branchen

Journalisterne, herunder den dengang 27-årige Ulrik Haagerup, indkasserede Cavlingprisen for artikelserien, mens en række direktører i realkreditinstitutterne måtte pakke deres tøj og gå.

Serien samt den prestigefyldte pris satte en tyk streg under Haagerup-navnet som ét, man måtte lægge mærke til i branchen. Således blev det.

Nu, 27 år senere, forlader Ulrik Haagerup en af mest magtfulde poster i det danske medielandskab. Efter ti år i DR - de seneste syv som nyhedsdirektør - har Ulrik Haagerup opsagt sin stilling for at blive direktør i det nystiftede »Constructive Institute« ved Aarhus Universitet, oplyser Danmarks Radio. Haagerup stopper 1. september.

Ved Constructive Institute skal Ulrik Haagerup ifølge en pressemeddelelse om jobskiftet »arbejde med at fremme visionen om konstruktive nyheder« - et begreb, han har beskæftiget sig med, lige så længe som han har været ansat i DR. Ulrik Haagerup har blandt siddet i World Economic Forums »Global Agenda Council on The Future of Journalism« og udgav i 2012 bogen »En konstruktiv nyhed«.

»Målet (med Constructive Institute, red.) er at bidrage til at genskabe og øge tilliden til nyhedsjournalistikken i en tid præget af falske nyheder, unuanceret debat og eroderende forretningsmodeller for ordentlig journalistik,« siger Ulrik Haagerup om jobskiftet.

Haagerup sagde ifølge fagbladet Journalisten op onsdag.

Øretævernes holdeplads

Jobskiftet kommer på et tidspunkt, hvor der - igen-igen - er debat om licensen, om Danmarks Radios indhold, public service-forpligtelser og ikke mindst pengeforbrug.

Alle frivillige og ufrivillige licensbetalere har en holdning til Danmarks Radio og stationens nyhedsdækning, og jobbet som nyhedsdirektør er derfor traditionelt øretævernes holdeplads. Ulrik Haagerups periode har ikke været nogen undtagelse på det punkt.

I 2013 blev DRs nyhedsværter eksempelvis kritiseret for for rullende kameraer at agere gætteleg om indholdet af Dronningens forestående nytårstale, selv om værterne lig alle andre journalister havde fået kendskab til talen flere timer forinden.

Senere samme år måtte Danmarks Radio undskylde for, at et dokumentarprogram havde vist seerne en demonstration, der senere viste sig at være iscenesat af et produktionsselskab - og endda iscenesat med en DR-afdelings accept. En »kæmpefejl«, som var både »pinlig og forkastelig«, måtte den journalistisk ærekære Ulrik Haagerup erkende senere.

Haagerup ved godt, hvordan medierne fungerer, og han tager som regel kritikken af hans person fra den humoristiske side eller ophøjet ro. Journalistiske fadæser ærgrer ham derimod, siger Troels Mylenberg, chefredaktør på Jysk Fynske Medier, der især kender Ulrik Haagerup gennem deres fælles passion for højskolelivet:

»Ulrik er først og fremmest journalist ind til benet. Men han er også en af de - synes jeg - meget få meget dygtige journalister, som også blev god til at være leder. Jeg tror egentlig, at det var lidt tilfældigt, at så dygtig en journalist endte som leder. For ham er det ikke, fordi han gerne vil være chef. Han er motiveret af at gennemføre god journalistik og lede andre til at lave det samme,« siger Troels Mylenberg.

Haagerup og hesten tager flyet

I de første måneder af 2017 har særligt DRs pengeforbrug været under lup.

Den sekscifrede årlige regning for at flyve Ulrik Haagerup mellem hjemmet i Ry og arbejdspladsen på Amager flere gange om ugen har ofte været kritiseret. Ikke mindst da det kom frem, at han personligt havde indkasseret bonuspoint for de rejser, som DR bekostede for ham.

Kritiseret blev også regningen for at flyve en korrespondents kones hest til USA. Og for få dage siden måtte DR opsige samarbejdet med produktionsselskabet bag det populære radioprogram »Café Hack«, da selskabet i strid med DRs regler havde afkrævet penge af de steder, hvorfra programmet blev sendt.

Flere gange har kritikerne krævet Ulrik Haagerups hoved på et fad. Som et symbolsk offer for fadæser, overforbrug og påstået politisk farvning. Uden held.

Ulrik Haagerup roses da også for altid at holde fanen med journalistiske kerneværdier højt - samtidig med, at han gennem sin karriere har haft blik for nødvendigheden af at forny og nytænke den journalistiske formidling. Og i hans tid som nyhedsdirektør har DRs journalister modtaget to Cavlingpriser.

Magtopgør på JP

Ulrik Haagerup blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole som kun 23-årig. Efter de succesrige tidlige år på Jyllands-Posten rejste han et år til USA, før han kom hjem til Aarhus og Jyllands-Posten igen, hvor han blev redaktionschef og siden medlem af chefredaktionen, blot 32 år gammel.

På JP var Haagerup blandt den generation af yngre fremadstormende mandlige journalister - af nogle kaldt »Ejbøls gyldne drenge« - som også talte nuværende kommentator David Trads, senere JP-chefredaktør Jørgen Mikkelsen, nuværende chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, og Per Mikael Jensen, der senere startede såvel den danske fløj af MetroXpress som TV2 News.

Ulrik Haagerup forlod Jyllands-Posten i 2001 efter et i dag legende-omgærdet magtopgør med avisens dengang ansvarshavende chefredaktør, Jørgen Ejbøl.

Kort efter blev han chefredaktør for Nordjyske Medier, hvor han blev berømt og berygtet for en større omkalfatring af det journalistiske arbejde. Journalister, der tidligere havde skrevet avisartikler i samfulde arbejdstimer, skulle under Haagerup pludselig både producere TV og radio. Han kom sejlende ind med entusiasmefyldte journalistiske brandtaler, der indgød både fornyet energi og respekt - men omvæltningerne var også lige vel brutale og gik lige vel stærkt for nogen, lød kritikken af Haagerup dengang.

»Den kritik tror jeg ikke, han finder ubehagelig. De fleste chefer i vores branche bliver i disse år nødt til at træffe beslutninger, der kan virke brutale. Der, hvor Ulrik kan være brutal - hvis man vil bruge det ord - er at han er brutal i sin ukuelige vilje til at skabe de fornyelser. Nordjyske Medier var et godt eksempel. Det lykkedes ham at gøre Nordjyske Medier til et mediehus, som folk kom fra hele Europa for at finde inspiration i,« siger Troels Mylenberg.

»Livsprojekt«

Fra Nordjyske Medier kom Haagerup videre til DR og fik efter nogle år ansvaret for de 400 medarbejdere i DRs nyhedsafdeling og budgettet på en halv mia. kroner.

Torsdag lidt over middag delte Ulrik Haagerup selv nyheden om sit jobskifte på Facebook.

»Glæder mig vildt, og er samtidig vemodig over at sige farvel til september til så mange ordentlige mediefolk i DR og stolt over de resultater, de har skabt. Men Constructive News er mit livsprojekt,« skriver han.