Nyhedsanalyse: Løkke rejser hjem med lidt flere point på Bruxelles-kontoen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) overraskede mange med tilbuddet om at tage 1.000 flere flygtninge, og under dagens besøg i Bruxelles gav det også lidt flere point på kontoen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker torsdag d. 17 september 2015 i Bruxelles. Jean Claude Juncker har Lars Løkke Rasmussen på besøg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Ørsted
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Lidt er nogle gange meget bedre end ingenting, og det havde været svært for Lars Løkke Rasmussen at komme tomhændet til Bruxelles torsdag.

Tilbuddet om at tage imod 1.000 flygtninge fra de kommende registreringscentre i frontlinjelandene Grækenland og Italien gjorde derfor statsministerens besøg i Bruxelles til en meget mere behagelig affære for alle parter, hvor der kunne fokuseres på at diskutere en bred vifte af løsninger på flygtningekrisen.

Flygtningekrisen har udviklet sig til en af de værste kriser i EUs historie, fordi den både er uhyre vanskelig at løse, og den samtidig splitter landene, der har flittigt har sagt mindre pæne ting om hinanden de seneste måneder.

Der er derfor brug for alle, som vil spille en konstruktiv rolle. Statsministeren fik klart afleveret det budskab, at Danmark fortsat er et konstruktivt EU-land, og både i EU-Kommissionen og hos EU-præsident Donald Tusk, der i næste uge har indkaldt stats- og regeringscheferne til topmøde om krisen, blev meldingen modtaget positivt.

Også Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, der i sidste uge opfordrede Danmark til at deltage i en fordeling af flygtninge og på den måde tage et »europæisk medansvar« skrev på Twitter efter sit møde med Lars Løkke Rasmussen, at hun var glad for at se, at Danmark tog skridt for at hjælpe flere flygtninge.

At tage 1.000 flygtninge frivilligt løser på ingen måde krisen, og antallet er også lavere end det antal flygtninge, som Danmark uden retsforbeholdet skulle have taget ifølge EU-Kommissionens fordelingsnøgle.

I EU-Kommissionen havde man gerne set Danmark byde ind med endnu mere, men når der alligevel er glæde over Danmarks frivillige tilbud, så skyldes det ikke mindst, at det er med til at lægge yderligere pres de central- og østeuropæiske lande, som hidtil har været kæmpet hårdt imod en fordeling af flygtninge.

Når EUs stats- og regeringschefer mødes til ekstraordinært topmøde på onsdag, så er det ikke Donald Tusks plan, at de skal diskutere den fordeling af 120.000 flygtninge, som landene hidtil ikke er blevet enige om. Det skal på plads, når justits-, indenrigs- og udlændingeministrene tirsdag mødes igen til endnu et ekstraordinært møde.

Det vil nemlig give stats- og regeringscheferne mulighed for at fokusere på at tage vigtige skridt for at sikre EU og Schengen-områdets ydre grænser. Efter flere landes genindførelse af midlertidig grænsekontrol internt i Schengen er der nemlig ikke længere nogen, der er i tvivl om, hvad der er på spil. Schengen-området har haft en enorm betydning for den fri bevægelighed og det indre marked, og det har de central- og østeuropæiske lande i høj grad også nydt godt af.

Alle vil gerne redde Schengen, men løsningsforslagene er vidt forskellige - fra Ungarns kontroversielle pigtrådshegn til Kommissionens ide om at udvikle EUs grænseagentur Frontex fra den nuværende koordinerende rolle til et egentligt operationelt grænse- og kystvagtsystem.

Den diskussion er af aldeles hastende karakter, og ifølge Lars Løkke Rasmussens eget udsagn er håbet, at Danmarks bidrag kan være med til at lukke fordelingsdiskussion, så man kan komme i gang med de »egentlige diskussioner« af de vigtigste ting. Og med lidt flere point på kontoen bliver det også nemmere for statsministeren at påvirke de diskussioner.