Nyfundet solsystem har rekordmange planeter – ligesom vores

Ruminstituttet Nasa har fundet en fjern stjerne, der har lige så mange planeter i sit solsystem som vores eget. Og det er ikke set før.

Ingeniørerne hos Google benyttede en form for kunstig intelligens, kaldet maskinlæring, til at finde planeter, som tidligere har været uopdagede. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ruminstituttet Nasa gjort et opsigtsvækkende fund. En enkelt stjerne har hele otte planeter i sit kredsløb, og det er det højeste antal verdener, man hidtil har fundet, skriver BBC News.

Stjernen, som har fået det borgerlige navn Kepler-90, er en smule større og varmere end vores egen sol. Forskerne hos Nasa kendte før den nye opdagelse til syv af planeterne, men slog sin egen rekord med fundet af den sidste.

»Dette gør Kepler-90 til den første stjerne, som har lige så mange planeter i sit kredsløb som vores eget solsystem,« siger Christopher Shallue, der er softwareingeniør hos Google, som bidrog med opdagelsen.

Nasa har gjort opdagelsen med Kepler- teleskopet, men har ikke gjort den alene. Fundet er gjort med hjælp fra verdens største søgemaskine, Google, som har bistået med vigtig computerteknologi til at opsnappe signaler, som nogle af jordens klogeste mennesker hidtil har misset.

Ingeniørerne hos Google benyttede en form for kunstig intelligens, kaldet maskinlæring, til at finde planeter, som tidligere har været uopdagede.

Solsystemets center ligger et stykke borte. Hele 2.545 lysår for at være præcis, og Nasa fortæller, at planeterne ligger i en rækkefølge, som minder om planeterne i vores eget solsystem.

Ligesom i vores solsystem ligger planeterne, så de små planeter er tættest på Solen, og de store planeter ligger i yderkanten af kreds- løbet.

Andrew Vanderburg, der er forsker ved University of Texas i Austin, har været med til at gøre opdagelsen af Kepler-90. Ifølge ham er en vigtig opdagelse, at vores solsystem ikke er unikt.

»For første gang ved vi med sikkerhed, at vores solsystem ikke er den eneste rekordindehaver af antallet af planeter. Måske er der solsystemer derude med så mange planeter, at det får vores eget til at se middelmådigt ud,« siger han ifølge The Telegraph og pointerer:

»Det er meget muligt, at Kepler-90 har endnu flere planeter, vi ikke kender til.«

Den nye og ottende planet har fået navnet Kepler-90i. Den er kendetegnet ved at være en lille klippeplanet, som er så tæt på Solen, at dens overflade ifølge Nasa er hele 426 grader varm og af samme grund formodentlig ikke er en kandidat for tilflyttere.