Nye toner fra København: Man kan godt åbne efterskolerne

SFs medlem af børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune, Klaus Mygind, savner flere tiltag for de store klasser i folkeskoler. »Det er altså begyndt at brænde på derude,« siger han og mener, at det må være muligt at åbne for efterskolerne trods advarsler.

 
Coronavirussen spreder sig i Danmark. Få overblikket her. Fold sammen
Læs mere

Klaus Mygind, der er medlem af børne- og ungdomsudvalget for SF i Københavns Kommune, er begyndt at blive utålmodig efter næste fase af genåbningen.

»Det er altså begyndt at brænde på derude,« siger han  til Folkeskolen.dk.

For tålmodigheden hos særligt børnene i skolernes store klasser er for ham at se ved at være tyndslidt efter ugevis med nærmest isolation i hjemmet.

»Når jeg siger, at det brænder på derude, så bygger det på kommentarer, jeg har fået hist og pist. Vi har i den her proces haft fokus på at have kontakt til de udsatte børn, der får hjemmeundervisning. Det svære er, at der lige nu er rigtig mange børn, som er ved at gå i spåner,« siger han til Berlingske.

Derfor mener han, at der er behov for en bredere fortolkning af, hvad det vil sige at være »udsat«. Mange føler sig nemlig udsatte for tiden, har han indtryk af, og der er behov for, at der bliver gjort nogle tiltag snarest muligt.

»Jeg tror, det handler om at nogle løber sur i det, at de ikke kan holde det ud mere, fordi de kun sidder på deres værelse og laver opgaver og er i det her ingenmandsland. Lidt som vi andre også oplever det. Manglen på kontakt er sandsynligvis større hos børn og unge.«

Efterskoler kan åbnes

Konkret foreslår Klaus Mygind, at kommunen åbner for kulturhuse, så undervisning kunne foregå der. Det samme kunne ske for visse sportsfaciliteter, ligesom én-dags skoledage og eftermiddags- og aftenundervisning kunne tages i brug.

En mulig genåbning af landets efterskoler har også være genstand for massiv debat. Mange efterskoleelever håber på, at kunne komme tilbage og få de sidste måneder af deres ophold.

Klaus Mygind mener, at man med god samvittighed kunne åbne efterskolerne.

»Jeg håber også på, at der kan komme en løsning på efterskolespørgsmålet. Der sidder jo 30.000 hjemme, som håber på at kunne komme afsted igen,« siger han.

Mener du, at det er realistisk, at efterskoleelever kan få deres sidste tid af opholdet med?

»Jeg vil mene, at hvis jeg var efterskoleforstander, ville jeg godt kunne håndtere, at der kom 100 elever op på min efterskole. Jeg tror, at man kunne håndtere det. En efterskole er jo også et lukket miljø,« siger han.

Som Pesten

I et interview til Berlingske 17. april sagde Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør i Statens Serum Institut, at en potentiel åbning af efterskoler for ham at se ville være en dårlig idé.

»Der er ting, som er meget svære at beregne. Hvad betyder tusindvis af efterskoleelever, der får den sidste måned og fester igennem, for smittespredningen? Jeg går ikke ud fra, at efterskoleelever gerne vil på efterskole for at sidde isoleret fjernt fra hinanden. Man kan godt regne på det, men man kan ikke få et præcist mål for det,« sagde Nils Strandberg Pedersen.

»I Hanne Vibeke Holsts bog »Som Pesten« er en af hovedpersonernes mor efterskoleleder. Hun samler faktisk alle børnene i et lukket område. Så kommer smitten godt nok ind, men jeg synes, at det må kunne lade sig gøre. Der ligger selvfølgelig et stort ansvar på efterskolernes ledelse,« siger Klaus Mygind.

Selvom bogen har nogle ligheder, kan den vel ikke lige bruges som opslagsværk til, hvordan man skal håndtere coronasituationen. Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør i SSI, mener at det ville være en dårlig idé, men det kan for dig at se godt lade sig gøre?

»Det er klart, at der skal være nogle restriktioner på, at man så kun er på skolen. Det er selvfølgelig en udfordring, for på efterskolerne sover man jo sammen i hvert fald to og to. Det er jo ikke anderledes end i familien.«