Nye tider: Nu skal studerende på værksted

Efter en sproglig studentereksamen, et semester med informationsvidenskab og kulturformidling på universitet samt et suppleringskursus i matematik fandt Victor Olsen sidste år sin uddannelse og begyndte at læse til automationsteknolog på Københavns Erhvervsakademi (KEA).

Men det kræver sit af en student, der fra gymnasiet mere er vant til at tænke teoretisk end praktisk. På automationsteknologi er teknisk indsigt nemlig vigtig.

Derfor ville 23-årige Victor Olsen også have sagt ja tak, hvis han var blevet tilbudt det, studerende på de mere tekniske uddannelser på erhvervsakademierne fremover kan se frem til.

Således er de ni erhvervsakademier i forbindelse med en ny strategi klar til at indføre det, de kalder praktikum. Altså et praktisk forløb i forbindelse med studiestart, hvor studerende på de erhvervsrettede uddannelser vil blive tilbudt et værkstedskursus af en slags.

Med praktikum betræder erhvervsakademierne nye veje i uddannelsessystemet, hvor der er mere end langt mellem studerende, der begynder deres uddannelse med et praktisk introforløb.

KEA lægger i en forsøgsordning for til sommer på en uddannelse som Victor Olsens. I første omgang med fire ugers praktikum. Men erhvervsakademierne har overvejelser om at udvide praktikum til et helt semester, hvilket vil forlænge uddannelserne tilsvarende.

Dermed reagerer erhvervsakademierne på en udvikling, hvor der på bekostning af unge med en erhvervsuddannelse bliver optaget stadig flere unge med en studentereksamen. I dag har godt 26 procent af de studerende en studentereksamen, mens kun hver tiende har en erhvervsuddannelse. I 2010 var det henholdsvis cirka 19 procent og næsten 14 procent.

På landsplan er antallet af unge, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse, faldet fra 31,7 procent i 2001 til 18,5 procent i dag.

»Jeg ville med glæde have taget imod sådan et tilbud. Det ville jeg virkelig kunne have brugt. Gerne er et halvt år eller mere, selvom det ville betyde, at studiet blev længere end to år,« siger han.

En automationsteknolog bliver typisk ansat som projektleder eller mellemleder, fortæller Victor Olsen. Det kunne være at programmere systemet på et bryggeri, et mejeri eller i en medicinalvirksomhed.

»Når bryggeren trykker på knappen, så sikrer vi, at programmeringen og teknikken virker,« siger han.

Han erkender, at uddannelsen »er meget mere teknisk«, end han havde regnet med.

»Jeg har det fint med programmering og de teoretiske dele af studiet. Men jeg har skullet omstille min hjerne til, hvordan jeg tænker omkring teknik, el og den slags. Før, jeg begyndte, vidste jeg kun, hvordan man drejer på en ventil, ikke hvordan den fungerer. Jeg kan klart se, at studerende med en teknisk baggrund, f.eks. elektriker, bedre fornemmer, hvordan en maskine hænger sammen,« siger han.

Victor Olsen fortæller, at han i begyndelsen af studiet måtte gå en stopprøve om. Hvilket han bl.a. tilskriver hans manglende tekniske viden.

»Det var lidt af et realitetstjek,« siger han og tilføjer, at flere medstuderende med en gymnasial uddannelse har valgt at forlade studiet af samme grund.

I første omgang er en håndfuld uddannelser udpeget til praktikum. Ud over automationsteknolog gælder det bl.a. energiteknolog.

Jakob Rathlev, kalder det »ganske interessant« med en »mere hands on og konkret indføring« i en ny uddannelse. Ikke mindst på erhvervsrettede professionsuddannelser såsom lærer, læge og pædagog, hvor der allerede indgår praktik senere i studierne.

Han beskriver praktikum som et slags modsvar til uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds (V) forslag om et filosofikum for universitetsstuderende.

»Akkurat som man på universitetet skal et fælles bogligt ståsted med filosofikum, så kan man sige, at man med et praktisk introforløb får en fælles basal forståelse på de uddannelser, hvor det giver mening,« siger han.

Ifølge bestyrelsesformand for Danske Erhvervsakademier, Charlotte Lundblad, skal praktikum ikke alene løfte de studerendes tekniske faglighed. Praktikum skal også få flere til at vælge de pågældende uddannelser.

Håbet er, at udsigten til et praktisk introforløb vil få flere fra gymnasiet til at vælge en teknisk uddannelse, forklarer hun.

»Vi vil gerne have et større rekrutteringsgrundlag,« siger hun og henviser til, at der såvel politisk som erhvervsmæssigt er »et klart ønske om flere studerende med tekniske kompetencer«.

»Der er kamp om de dygtige unge. Dem vil vi gerne kunne tiltrække flere af. Med praktikum mener vi, at vi kan skabe et rigtig godt udgangpunkt for unge, der begynder på de her uddannelser,« siger hun.