Nye tal punkterer norsk skræmme­­-eksempel om lavere SU

Danmark vil få et markant højere frafald, hvis SU lægges om til lån ligesom i Norge, lyder det fra modstandere af SU-reformen. Det argument »punkteres« af nye OECD-tal.

Kø til immatrikulationsfest på Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Norge gennemfører markant færre studerende deres uddannelse end i Danmark, fordi Norge har sløjfet SU-stipendierne og i stedet yder lån. Sådan lyder det fra modstandere af Venstre-regeringens lånebaserede SU-udspil. Men argumentet holder ikke, lyder det nu fra Dansk Industri (DI), idet en ny OECD-rapport viser, at gennemførselsraten på videregående uddannelser er tæt på den samme i de to lande.

»Argumentationen har hidtil været, at Norge har et større frafald, fordi de har en højere grad af lånefinansiering. Og det derfor er en dårlig idé at omlægge SUen herhjemme. Det argument bortfalder simpelthen med de her tal,« siger DI-underdirektør Charlotte Rønhof.

Den årlige statistiske opgørelse over uddannelse i OECD-landene, »Education at a Glance 2016«, viser, at i Danmark gennemfører 81 pct. af dem, der begynder på en bacheloruddannelse, inden for normeret tid plus tre år. I Norge er antallet 76 pct.

Eksperter har til Berlingske fortalt, at de nye OECD-tal om Norge og Danmark er »iøjnefaldende« og »punkterer« argumentet om frafald. Dog peger de også på, at sammenhæng mellem SU-systemer og gennemførselsrater er tvivlsomme og svære at sammenligne på tværs af lande.

Norge har siden 2002 givet uddannelsesstøtte i form af lån, og FTF-formand Bente Sorgenfrey har fremhævet vores nordiske nabo i debatten om den danske uddannelsesstøtte.

»Det er klart, at vi bliver nødt til at kigge på det, vi har været ude med på baggrund af tidligere tal. For hvis det ikke holder vand, vil vi selvfølgelig ikke bruge den argumentation længere,« siger formanden for 450.000 offentligt og privat ansatte.

»Vi må se på den nye beregning, og jeg har ikke noget imod at æde min hat eller mine ord i mig igen, hvis ny viden dokumenterer noget andet.« siger FTF-formanden.

Også paraplyorganisationen Akademikerne har brugt de norske SU-tal fra tidligere OECD-rapporter til at sige, at en justering af det danske SU-system vil betyde markant større frafald. Det argument fastholder chefkonsulent i Akademikerne Birgit Bangskjær og peger på, at rapporten ikke ser på kandidatuddannelserne.

»Vi kan kun se til bachelorniveauet, og ved lånefinansiering er det rigtigt vigtigt, om man ser på tre år eller fem år. Det viser forskellige analyser og undersøgelser om social mobilitet,« siger hun.

OECD-tal fra 2013 viser, at Danmark havde en gennemførselsrate på 81 pct., imens Norges lå på 59 pct.

Socialdemokratiet og SF mener stadig, at lånemodellen er en forkert vej at gå. Uddannelsesordfører Mette Reissmann vil dog se på, hvorfor Norge pludselig ikke har så dårlig en frafaldsprocent.

»Jeg kan ikke forestille mig, at Norge på så kort tid har set, hvilket enkeltstående faktum, der har kunnet minimere frafaldet,« siger hun.