Nye spionanklager mod journalist

Tilliden til Politiets Efterretningstjeneste er fuldstændig rystet, mener spionanklaget journalist.

Historieprofessor Bent Jensen retter spionanklager mod journalist Jørgen Dragsdahl, som han har haft en stribe uoverensstemmelser med. Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

Historieprofessor og nyudnævnt leder af det nyoprettede, statsfinansierede center for forskning i Den Kolde Krig, Bent Jensen, er blevet genstand for en hed debat med baggrund i netop Den Kolde Krig.

Årsagen er, at Bent Jensen i en større artikel i Jyllands-Posten søndag skrev, at Politiets Efterretningstjeneste i 1986 konkluderede, at den russiske efterretningstjeneste KGB betragtede den daværende journalist på Information Jørgen Dragsdahl som deres agent »nummer 1« i Danmark.

Professoren har haft adgang til samme arkiver i PET, som forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, har haft. Men hvor forskerne fra DIIS i deres undersøgelse om Den Kolde Krig 2005 blot offentligt konkluderede, at PET havde holdt øje med Dragsdahl, refererer Bent Jensen mere udførligt fra et antal »konspirative« møder med diplomater og KGB-folk fra den sovjetiske ambassade i København.

Ifølge PETs oplysninger har enkelte forskere fået en særlig adgang til PETs arkiver, heriblandt Bent Jensen. Den enkelte forsker underskriver en tavshedserklæring som forpligter til ikke at offentliggøre klassificerede dokumenter og i en skrivelse til både Bent Jensen og avisen har PET på forhånd sikret sig, at begge kender til forholdene, herunder at meget personfølsomme oplysninger ikke »uberettiget (må) offentliggøres«.

Det lykkedes ikke i går at få svar fra PET på spørgsmålet om, hvorvidt Bent Jensen har overskredet betingelserne for at kigge i PETs sagsakter, eller om PET vil tage juridiske skridt mod ham og Jyllands-Posten. Det var heller ikke muligt at få kontakt til Bent Jensen, der er på udlandsrejse.

Ifølge Jyllands-Posten har PET haft lejlighed til at se Bent Jensens anklagende artikel på forhånd ligesom avisen benævner sagsakterne på Jørgen Dragsdahl som »afklassificerede«.

Men til Berlingske Tidende siger Jørgen Dragsdahl, at han nu er i færd med at sikre sig juridisk rådgivning. Dragsdahl har ikke selv haft mulighed for at kigge i PETs sagsmappe om ham selv, bortset fra et enkelt referat fra et møde mellem ham selv og to embedsmænd fra PET i marts 1986. Referatet fra dette møde er tilsyneladende det væsentligste dokument i Bent Jensens anklager mod Dragsdahl.

Det er i dette dokument, at referenten, en kriminalassistent, skriver, at »set med KGB-briller har D(ragsdahls) position været ualmindelig nyttig. Det er ikke uden grund, at han på et tidspunkt i Centret bliver benævnt som nr. 1 i Danmark, men hvor meget man reelt har fået ud af denne agent, kan der kun gisnes om«. Dragsdahl var altså både i PETs og KGBs optik agent, konkluderer Bent Jensen.

Dragsdahl afviser, at en række »konspirative« møder med sovjetiske funktionærer var særligt mystiske.

En togtur til Farum drejede sig om at spise frokost med en russer, som havde inviteret, og i toget vandrede en avis mellem dem nogle gange, fordi Dragsdahl skulle forklare betydningen af en artikel, han havde skrevet.

Møder med sovjetiske funktionærer i Wien foregik der, fordi Dragsdahl fulgte de daværende afrusntningsforhandlinger i byen. Hans avis var, siger Dragsdahl, altid orienteret, når han og andre journalister mødte folk fra ambassaderne. Men Dragsdahl vedgår, at han også på den tid pressede på for at få sin daværende russiske kone ud af Sovjetunionen.

Bent Jensen angriber forskerkollegerne i DIIS for at have fortiet oplysningerne om Jørgen Dragsdahl - oplysninger, som ifølge Bent Jensen viser, at Ekstra Bladet havde ret i dens spionanklager mod Dragsdahl i 1992, selvom avisen dengang ikke kunne bevise dem.

Dragsdahl mener derimod, at det først og fremmest er staten, der har fået et problem med Bent Jensen. Han kalder det et »brud på fundamentale retsprincipper« at han angribes på baggrund af sagsakter, som han ikke selv har adgang til, og han mener, at borgernes tillid til, at de kan henvende sig til PET med observationer og mistanker uden risiko for at deres henvendelse offentliggøres, nu er fuldstændig rystet.

Dragsdahl understreger desuden, at han i sin tid selv henvendte sig til PET og at Informations daværende redaktør Vibeke Sperling deltog i det første af møderne.