Nye giftfund i plantage truer politisk aftale

Fund af kviksølv i giftdepotet Kærgaard kan spænde ben for en netop indgået politisk aftale, der ellers for første gang tager fat på en oprydning.

Nye opsigtsvækkende fund af kviksølv er dukket op i det i forvejen berygtede giftdepot i Kærgaard Plantage ved den jyske vestkyst.

Det kan underminere grundlaget for den aftale om oprydning i kemidepotet, som regeringen indgik for få måneder siden med Region Syddanmark. Dermed kan det også blive nødvendigt at afsætte flere penge til oprensningen i Kærgaard.

- Det er chokerende, hvis forureningen fra Kærgaard viser sig at være endnu værre, end vi troede. Det afgørende er nu at finde ud af, om der fare for menneskers sundhed, så der skal gribes ind endnu hurtigere end planlagt. Sker det, må vi naturligvis drøfte om forudsætningerne for aftalen med Region Syddanmark har ændret sig og tage bestik af det, siger formanden for Folketingets miljøudvalg, Christian Wedell-Neergaard (K), til Ritzau.

/ritzau/