Samfund

Nye dokumenter afslører: Efter genåbningen af nattelivet mislykkedes hvert femte 112-opkald

Hidtil ukendte tal viser, at mere end hvert femte 112-opkald mislykkedes i de første dage af september. Opkaldene kunne ikke viderestilles til vagtcentralen, fordi alle medarbejdere var optagede. I stedet måtte mange borgere vente på at blive ringet op og modtage den rette hjælp. Regionens vagtcentral oplyser, at alle opkald håndteres.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det satte vagtcentralen under massivt pres, da nattelivet 1. september genåbnede efter 18 måneders nedlukning. Nogle af hovedstadens borgere kom galt af sted, og de ringede 112 for at få en ambulance.

Men mere end hvert femte af alle opkald kom ikke igennem til vagtcentralen de første dage i september.

Når en borger ringer 112, bliver opkaldet først besvaret af alarmcentralen, som har til opgave at viderestille opkaldet til politi, brandvæsen eller ambulance.

Men i de første fem dage af september, mislykkedes det 440 gange at viderestille borgere til regionens vagtcentral, der kan sende en ambulance. Det skyldes kø på telefonlinjerne hos vagtcentralen.

Som udgangspunkt har alarmcentralen i de tilfælde været nødsaget til afslutte opkaldene med borgerne for ikke at blokere egne telefoner, oplyser Hovedstadens Beredskab, der driver alarmcentralen, til Berlingske.

Det lykkedes i 1.620 tilfælde at omstille borgerens opkald til regions vagtcentral inden for 22 sekunder.

Det viser en af flere skriftlige advarsler fra Hovedstadens Beredskab til regionens vagtcentral. Advarslerne er sendt direkte til ledelsen i regionens akutberedskab, der varetager Region Hovedstadens vagtcentral.

I en mail dateret 8. september skriver den operative chef i Hovedstadens Beredskab til regionens vagtcentralleder, Preben Hansen, om opkaldspresset de første fem dage i september:

»Meldinger fra denne weekend, som også har været præget af den store genåbning af nattelivet er, at borgernes oplevelse af lange svartider på 1813 gør, at der søges mod 112, der derved får en yderligere og helt unødvendig belastning.«

Eskaleret efter genåbning

Berlingske har de seneste dage beskrevet, hvordan tusindvis af borgere, der har ringet 112 i Region Hovedstaden, ikke er kommet direkte igennem til vagtcentralen. Problemet med de såkaldt mistede opkald tog til i begyndelsen af 2019 og er eskaleret efter genåbningen af samfundet i foråret.

Medarbejdere på vagtcentralen har igennem flere måneder leveret dokumentation for de mistede opkald til avisen. Det har medarbejderne gjort, fordi de mener, at de mistede opkald enten har eller vil koste menneskeliv – og fordi de mener, at ledelsen ikke har gjort nok for at løse problemet.

De nye tal fremgår af en korrespondance mellem Hovedstadens Beredskab og regionens vagtcentral, som Berlingske efterfølgende har fået aktindsigt i.

Stort problem hele sommeren

Korrespondancen viser også, at der var store problemer med at viderestille borgerne til regionens vagtcentral i juni, juli og august, og at Hovedstadens Beredskab gentagne gange advarede om dette.

Problemet var allerede stort inden genåbningen af nattelivet. I juni og juli var det cirka hvert niende 112 opkald, der ikke kunne stilles igennem til vagtcentralen. I august var det cirka hvert tiende 112 opkald, der ikke kunne stilles igennem, ifølge tal fra Hovedstadens Beredskab.

Hovedstadens Beredskab kalder situationen »meget alvorlig« og oplyser i en mail til ledelsen på regionens vagtcentral, at man:

I 1.065 tilfælde i juni ikke kunne opnå direkte kontakt til vagtcentralen.

I 1.106 tilfælde i juli ikke kunne opnå direkte kontakt til vagtcentralen.

I 992 tilfælde i august ikke kunne opnå direkte kontakt til vagtcentralen.

Alarmcentralen har i langt de fleste af de tilfælde været nødsaget til afslutte opkaldene med borgerne, oplyser Hovedstadens Beredskab, til Berlingske.

Alle opkald håndteres

Når alarmcentralen ikke kan opnå kontakt til vagtcentralen, sendes der samtidig en elektronisk besked direkte til vagtcentralen om, at opkaldet ikke kom igennem. Den besked kan udløse en ambulance, men gør det ikke i alle tilfælde. Vagtcentralen ringer tilbage til borgeren, så snart der er en ledig medarbejder.

Som udgangspunkt forsøger alarmcentralen at stille om to gange. I særligt alvorlige tilfælde kan alarmcentralen beholde borgeren i røret og forsøge yderligere, men det sker i et fåtal af tilfældene, oplyser Hovedstadens Beredskab til Berlingske.

Det er først, når opkaldet er kommet igennem til en sundhedsfaglig medarbejder på vagtcentralen, at borgeren guides i livreddende førstehjælp, ligesom det kun er den sundhedsfaglige medarbejder, der kan vurdere alvorsgraden og sende den rette hjælp.

Presseafdelingen i regionens akutberedskab oplyser over for Berlingske:

»Vi må undersøge nærmere, om det reelt er 440 opkald, der ikke er gået igennem, men det er vigtigt at fortælle, at det ikke betyder, at 440 borgere ikke har fået hjælp.«

Regionens akutberedskab har over for Berlingske oplyst, at den stigende mængde af såkaldt mistede opkald, især skyldes en øget aktivitet i samfundet efter genåbningen, som man ikke havde kunnet forudse. Akutberedskabet har og vil opnormere bemandingen. Akutberedskabet understreger også, at alle opkald håndteres.