Nye detaljer: Sigtet politichef gav klokkeklar ordre om at skærme for demonstranter

På tredjedagen i Tibetkommissionens forhør blev flere kompromitterende detaljer lagt for dagen. Her kom en af de politichefer, der forrige uge blev sigtet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, igen i fokus.

ARKIVFOTO: Demonstration på Højbro Plads i København fredag d. 15. juni 2012 i forbindelse med den daværende kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann

Klokken var otte om aftenen, og den kinesiske kortege nærmede sig med hastig fart Christiansborg.

En større gruppe demonstranter havde indtaget Højbro Plads på den anden side af kanalen for - med farverige tibetanske flag - at vise deres utilfredshed med den daværende kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i København den 15. juni 2012. Det var denne gruppe af fredelige demonstranter, som nu fik delingsfører Peter Spanggaards udelte opmærksomhed.

Han havde fået klar besked fra sin overordnede i Københavns Politi om, at de kinesiske statsmænd ikke måtte kunne se hverken demonstranter, flag eller andre tibetanske symboler, når de kørte forbi i deres kortege.

Derfor skulle han skjule demonstranterne ved hjælp af politiets vogne, forklarer han fra sin plads i Tibetkommissionens forhørsstol. En ordre, der angiveligt kom fra den nu sigtede politichef Henrik Oryé.

»Ved Højbro Plads går der en lille sidegade ind. Jeg mener, den hedder Fortunstræde. Der skal jeg parkere mine fire køretøjer i skjul, så man ikke kan se dem,« forklarer Peter Spanggaard.

På hans højre side står udspørger Jacob Lund Poulsen med ryggen til retslokalets lange vinduesrække. Tibetkommissionen har netop taget hul på sin tredje forhørsdag, og forude venter afhøringer af tre repræsentanter fra ordensmagten, der var involveret i planlægningen – og udførelsen – af politiaktionerne under de officielle kinesiske besøg i 2012 og i 2013.

»Jeg kan kigge op mod Knippelsbro. Når kortegen kommer med de kinesiske statsmænd – altså når de bliver synlige får mig – så skal jeg trække de fire køretøjer frem foran demonstrationen, så kortegen ikke kan se demonstrationen på Højbro Plads,« fortæller Peter Spanggaard, der var delingsfører under det kinesiske besøget i 2012.

Det var her, kimen blev lagt til det, der sidenhen har udviklet sig til en af de senere års måske største politiske og forvaltningsmæssige skandaler.

For hvem er det egentlig, der bærer ansvaret for, at politiet i 2012 – og ved flere efterfølgende tilfælde – angiveligt forhindrede protibetanske aktivister i at vise deres utilfredshed mod det kinesiske styre?

»Jeg fik en konkret ordre«

Tidligere har Peter Spanggaards indsatsleder Henrik Oryé hævdet, at han intet kendte til særlige ordrer, der skulle afholde eller begrænse personer fra at demonstrere mod den kinesiske præsident. Det skete under et retsmøde i Københavns Byret, og forklaringen faldt på det tidspunkt fint i tråd med politiledelsens øvrige udmeldinger om sagen.

Sidenhen er det dog kommet frem, at politiet på dagen handlede efter en såkaldt operationsbefaling, hvori det fremgik, at de skulle sørge for, at eventuelle demonstranter ikke kunne ses fra den kinesiske kortege.

Det var den opgave, delingsfører Peter Spanggaard skulle løfte på Højbro Plads.

»Jeg fik en konkret ordre om, at når de (den kinesiske kortege, red.) kom over broen, så trækker jeg bilerne frem,« forklarer han fra retslokalet i Søborg.

Han nåede dog aldrig at se den kinesiske kortege, for pludselig begyndte demonstranterne angiveligt at flytte på sig. Og så skred Peter Spanggaard til handling.

»Jeg handler, før kortegen ankommer. Mine kolleger står deroppe og siger: 'De begynder at gå! De begynder at gå!' Og så trækker jeg bilerne frem,« siger Peter Spanggaard.

Radiomelding: Tag flaget fra dem

Tibetkommissionen blev nedsat af justitsminister Søren Pind (V) i efteråret 2015 for at komme til bunds i et langt og snørklet forløb præget af hemmelighedskræmmeri og efterfølgende afsløringer.

Målet er at finde ud af, om Københavns Politi i 2012 - og ved flere efterfølgende tilfælde – krænkede danske demonstranters frihedsrettigheder i forbindelse med de kinesiske besøg. Og hvem der i givet fald bærer ansvaret for den beslutning.

Indtil nu er det udelukkende personer fra politiets egne rækker, der har indtaget pladsen i den varme forhørsstol, men i løbet af de kommende måneder skal også tidligere udenrigs- og justitsministre, ambassadører og departementschefer også en tur forbi retslokalet i Søborg.

Et af de helt centrale stridspunkter er, hvem der besluttede uretmæssigt at fratage demonstranter deres tibetanske flag. Noget, som naturligvis også bliver berørt denne torsdag formiddag i Søborg.

Her har udspørger Jakob Lund Poulsen netop læst op af en radiosamtale mellem to politifolk fra den 15. juni 2012. En af dem er indsatsleder Henrik Oryé, der angiveligt gav ordren om at tage flaget fra en demonstrant.

»Prøv lige at få styr på de tibetanere. De er på Møllerens Plads nu, kom,« lyder det.

»Skal vi tage flaget fra dem eller hvordan?«

»Tag flaget fra dem. Kom.«

I forhørsstolen nikker Peter Spangaard genkendende til meldingen og mindes blandt andet , at en af hans kolleger  tog flaget fra en demonstrant. Det skete dog først efter, at han har fået besked på det fra ovenfra, siger Peter Spangaard.

Hvem bærer ansvaret?

Ansvarsfordelingen i sagen er en af de altovervejende problemstillinger, som Tibetkommissionen i de kommende måneder skal forsøge at nå til bunds i.  Efterhånden peger alt nemlig på, at der er foregået ting, som ikke burde finde sted i en dansk retsstat. Derfor er spørgsmålet nu snarere, hvem der bærer det øverste ansvar for beslutningen om at lukke ned for tibetdemontranter.

»Sagen har helt grundlæggende to spor, hvor det ene handler om ministeransvar. Var nogle ministre med i den beslutningskæde, hvor man blev enige om at lukke ned for fredelige demonstranter? Og så er der det andet spor, der handler om embedsværkets rolle i sagen. I hvor høj grad havde politiet og centralt placerede embedsmænd fra blandt andet Udenrigs- og Justitsministeriet en aktie i den her sag beslutning og effektueringen af den?« forklarede juraprofessor Michael Goetze for nyligt til Berlingske.

Et spor, som også er blevet berørt flere gange under torsdagens forhør.

»Man har altid kontakt til Udenrigsministeriet. Sammen med dem udarbejder vi, hvad besøget skal omhandle, og hvordan vi kommer fra A til B. Så man har et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet,« forklarer en anden af de politichefer, der nu har overtaget forhørsstolen fra sin kollega.

Han hedder Mogens Bendiks Knudsen og havde ansvaret for at planlægge den kinesiske præsidents eskorterute gennem byen tilbage i 2012. Og ifølge politimanden er det ganske normal praksis, at politiet forud for et statsbesøg indgår et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet og PET, ligesom man afholder møder med repræsentanter fra det pågældende land.

Det samme gjorde sig gældende i 2012, uden at der var noget mærkeligt i det, forklarer han.

»Statsbesøget adskilte sig ikke fra andre lignende besøg. Hvis den svenske konge kom på besøg og havde specifikke ønsker, så havde vi også forsøgt at efterkomme dem. Så der var egentlig ikke noget mere i det her besøg end så mange andre,« siger Mogens Bendiks Knudsen.

Han mindes dog, at det under møder i Udenrigsministeriet blev nævnt, at kineserne ikke måtte tabe ansigt. Den specifikke håndtering af demonstrationer var dog aldrig på dagsordenen, siger han.

»Der blev hele tiden brugt udtrykket, at 'ingen skulle tabe ansigt'. Hvis man kender en smule til asiatisk kultur, betyder det meget. Men ellers var der ikke noget specifikt om demonstrationer.«