Nye CPR-numre til transkønnede er »marginal problemstilling«

CPR-nummeret er indgangen til rettigheder, pligter og muligheder overalt i samfundet. At vi selv kan vælge de sidste fire cifre ændrer ikke noget, mener personstatistiker.

Ligestillingsminister Manu Sareen vil gøre det muligt at ændre køn »administrativt« ved at skifte de sidste tal i personnummeret fra lige til ulige eller omvendt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Kvinder har lige numre. Mænd har ulige numre. Sådan har det været, siden CPR-nummeret, denne med statistikerens ord »geniale opfindelse«, så dagens lys i 1968.

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) vil gøre det muligt for os administrativt at ændre de sidste fire cifre i vores personnummer, så nummeret bliver i overensstemmelse med det køn, vi føler os som. Men har vores »stelnummer« så mistet sin autoritet som myndighedernes ultimative identifikation af os, og hvilket køn vi er?

Ikke hvis man spørger Vibe Grevsen, 33 år. Hun er talsperson for transpersoner og transpolitisk arbejde i LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Danmark. Hun er født som dreng og opdraget som dreng, men har altid følt, at hun var kvinde. Hun mener, at regeringens forslag vil forhindre pinlige situationer, når en transkønnet står ved en skranke hos det offentlige.

»Hvis du eksempelvis står på et bibliotek og skal have dit sygesikringskort frem, så viser du samtidig noget frem om din krop, som det ikke er rimeligt, at man skal dele med andre. Sådan en situation bliver andre mennesker ikke sat i.«

Forstyrrende

Nogle mener, at muligheden for administrativt at ændre sit køn vil udviske hæderkronede danske værdisæt. Til det siger afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug:

»Statistisk set er det en marginal problemstilling. Der hvor det kunne blive et problem med at ændre i CPR-numre er, hvis mange mennesker benytter sig af det, og hvis de mænd, der f.eks. skifter administrativt til at være kvinder, har en anden adfærd i forhold til de analyser, vi laver om f.eks. arbejdsmarkedsadfærd, er væsentligt anderledes, end den kvinder har. Så har man pludselig en gruppe, der er forstyrrende i forhold til det billede, vi ellers har. Men det er som sagt en lille gruppe, vi taler om.«

Vigtigheden af, hvor mange mænd og kvinder befolkningen består af, er for Niels Ploug indlysende. Han kalder det »sindssygt nyttigt« at kunne identificere køn og påpeger som blot ét eksempel nytten for politikerne i at vide, at ikke kun over 700.000 er ansat i det offentlige, men også at flere end to tredjedele af dem er kvinder.

»Vi kan lave meget mere præcis og billigere statistik, og politikerne kan bedre målrette deres politik, når vi kan identificere borgernes køn,« siger han.

»Hvis man vil lave politik, er det vigtigt, at man retter den ind mod noget af det, der er forklaringen på f.eks., at lønforholdene er anderledes i det offentlige end på det private arbejdsmarked. Og man kan lettere målrette sundhedsbehandlinger til kønsspecifikke sygdomme,« siger Niels Ploug.

Danmark er ifølge Niels Ploug det land i verden, der har mest statistik baseret på registeroplysninger.