Nye Borgerlige-profil: »Folk fra muslimske lande skal ikke have dansk statsborgerskab«

Selv om man har boet i Danmark i ti år, har ren straffeattest og er i beskæftigelse, vil Nye Borgerlige stemme nej til at give dansk statsborgerskab til folk fra »muslimske lande«.

Mette Thiesen fra Nye Borgerlige under møde i Folketingssalen, fredag den 21. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Dansk statsborgerskab skal ikke gives til folk fra »muslimske lande«.

Det skriver indfødsretsordfører for Nye Borgerlige, Mette Thiesen, i en statusopdatering på Facebook torsdag.

»I Nye Borgerlige vil vi nemlig stemme nej til at give dansk statsborgerskab til folk, der kommer fra lande baseret på muslimske værdier,« står der i opslaget.

Sidste år gav Mette Thiesen udtryk for en lignende holdning, hvor det dog kun var »troende muslimer«, der ikke skulle kunne opnå statsborgerskab. Herefter sagde partiets formand, Pernille Vermund, at det gjaldt alle muslimer. Berlingske har efter torsdagens opslag bedt Mette Thiesen uddybe partiets holdninger.

Er der ingen undtagelser til denne her regel?

»Nej. Så længe problemerne i udlændingepolitikken ikke er løst fra bunden, så er man nødt til at lave noget som det her. Det er simpelthen ren praktik. Vi kan se, at de her grupper er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, og dem ønsker vi ikke at tildele dansk statsborgerskab.«

Så når der skal stemmes om de her halvårlige indfødsretsmeddelelseslove, så stemmer I nej?

»Hvis vi bliver stillet over for en blandet bunke, som indeholder personer fra de her grupper, så vil vi stemme nej.«

Hvad hvis man er kristen og kommer fra et land med en overvægt af muslimer – skal personen så heller ikke have dansk statsborgerskab?

»Nej, det her er en praktisk måde at løse et problem, som tal fra Danmarks Statistik viser, at vi har. Sådan må det være, når politikerne ikke har ønsket at løse problemerne fra bunden, som er det, vi ønsker. Så længe den ikke er det, er man nødt til at lave sådan nogle tiltag som det her,« siger Mette Thiesen og fortsætter:

»Man skal også huske, at det ikke er en rettighed at få dansk statsborgerskab. Vi skal udelukkende tildele statsborgerskab til dem, som vi mener vil gavne Danmark, og som vil købe ind på danske værdier, og som ikke begår kriminalitet. Det her er en stemmevejledning. Jeg vil selvfølgelig også stemme nej til andre, jeg ikke mener vil gavne Danmark eller købe ind på danske værdier.«

Så altså også selvom det er kristne personer?

»Ja, på nuværende tidspunkt. Når udlændingepolitikken ikke er løst fra bunden, så ja.«

Er det så en utilsigtet konsekvens, at for eksempel kristne også bliver ramt?

»Sådan må det være nu. Når udlændingepolitikken ikke bliver løst fra bunden, så må det være sådan her. Vi har ekstremt dårlige erfaringer. Vi kan se det helt konkret i tal fra Danmarks Statistik, at størstedelen af dem ikke er nogle mennesker, som vil gavne. Så er der nogle enkelte, der vil komme i klemme, og sådan må det være.«

Det lyder, som om du synes, at det er flertallet, der er problemer med?

»Vi kan se, at indvandrere og efterkommere fra de her muslimske lande, der er præget af islamisk kultur, er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Og det er klart, at dem ønsker vi ikke at give dansk statsborgerskab.«

En ting er at være overrepræsenteret. Men hvor mange af dem fra de såkaldte »muslimske lande« er der problemer med i jeres optik?

»Altså, det er jo et spørgsmål om at løse et konkret problem. Når vi kan se i tal fra Danmarks Statistik, at vi har nogle mennesker fra lande, der baserer sig på islamisk kultur, og hvor vi kan se konkret på nuværende tidspunkt, at både indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, så har vi en klar holdning til, at dem ønsker vi ikke at tildele dansk statsborgerskab, og derfor vil vi stemme nej.«

Men det, jeg prøver at forstå, er, om I mener, at det flertallet, der er problemer med?

»Vi laver en generel regel, fordi vi har erfaring med, at de mennesker, der kommer fra lande, som er præget af islamisk kultur, er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Det er ni lande på nuværende tidspunkt. Derfor ønsker vi ikke at tildele dem dansk statsborgerskab. Det er baseret på tal fra Danmarks Statistik, så det er sådan set bare en helt konkret løsning på et problem.«

Hvilke ni lande er der tale om?

»Irak, Afghanistan, Iran, Marokko, Pakistan, Somalia, Libanon, Syrien og Tyrkiet.«

Hvordan er de lande valgt?

»Vi kan se, at mandlige efterkommere af indvandrere fra de her ni lande er mere end dobbelt så kriminelle som mænd generelt. Samtidig kan vi se, at beskæftigelsesfrekvensen for de her efterkommere er op til 25 procentpoint lavere end for danskere. Så tallene viser altså, at vi har dårlige erfaringer med de her grupper.«

Det er en gruppebaseret tilgang. Hvad forhindrer at lave en mere individuel vurdering i stedet?

»Hvis der kun var for eksempel 150 eller 200 ansøgninger hvert år, så var det noget andet. Men det her er mange tusinde. Så kunne vi som folketingsmedlemmer ikke sidde og lave andet end at have samtaler med folk.«

Hvad hvis man har været i Danmark i 10 år og har en ren straffeattest og er i beskæftigelse?

»Jamen, hvis man kommer fra et af de her lande, så får man ikke et dansk statsborgerskab på nuværende tidspunkt.«

Har du en vurdering af, hvor længe folk fra muslimske lande ikke skal kunne opnå dansk statsborgerskab?

»Først skal vi have løst udlændingepolitikken fra bunden. Og med det nuværende politiske klima og med det røde flertal kommer det til at blive værre fremadrettet.«

Hvad betyder det at løse udlændingepolitikken fra bunden?

»Det handler om vores tre politiske krav. Fuldstændig stop for spontant asyl. At alle kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom, og at alle udlændinge skal forsørge sig selv,« siger Mette Thiesen.