Nye Borgerlige må droppe at stille op til Europa-parlamentsvalget

Det er ikke lykkedes partiet at samle nok vælgererklæringer, bekræfter både partiets organisatoriske næstformand og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Nye Borgerlige når ikke at stille op til Europa-parlamentsvalget. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Nye Borgerlige må kaste håndklædet i ringen.

Partiet stiller ikke op til Europa-parlamentsvalget, der finder sted 26. maj, hvilket ellers var håbet. Det bekræfter både organisatorisk næstformand i Nye Borgerlige, Jesper Hammer, og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

I januar lød det fra partiet, at man ville gå i gang med at skaffe vælgererklæringer, hvilket skete under overskriften »Dansk exit«.

At partiet nu må trække sig, sker ikke helt efter eget ønske, men skyldes, at det ikke er lykkedes at skaffe de cirka 70.000 vælgererklæringer, der skulle til for at blive opstillingsberettiget. Ifølge Økonomi- og Indensrigsministeriets hjemmeside har Nye Borgerlige ved fristens udløb indsamlet 5.364 vælgererklæringer.

En anden mulighed for at kunne få lov til at stille op var, at partiet blev valgt til Folketinget, hvilket automatisk giver ret til at stille op til Europa-parlamentsvalget.

I en mail til Berlingske skriver valgkonsulent hos Økonomi- og Indenrigsministeriet Christine Boeskov:

»Nye Borgerlige kan ikke stille op til EP-valget. Det skyldes, at de ikke er repræsenteret i Folketinget pr. 14. april (det vil de ikke kunne nå), og at de heller ikke inden den 31. marts havde indsamlet 70.380 vælgererklæringer, som er kravet for nye partier, der ikke er i Folketinget.«

Selv hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trykkede på valgknappen for eksempel 5. april, ville det ikke kunne lade sig gøre, da kandidater skal anmeldes til myndighederne efter valgudskrivelsen og senest 11 dage før valgdatoen, hvilket betyder, at valget først kan finde sted efter 14. april.

To andre partier er heller ikke blevet opstillingsberettiget til Europa-parlamentsvalget. Det gælder »Volt - Danmark i Europa« med 91 indsamlede vælgererklæringer. Det andet parti - der i øvrigt ignorerer reglen om sammensatte navneord på dansk - kaldte sig »samfunds oplysning for alle« og fik 13 vælgererklæringer.