Nydanskere dumper til session

Mens 61 pct. af unge danskere er egnede til at blive værnepligtige, består kun 45 pct. nydanskere prøven. Forsvarsakademiets chefpsykolog mener, indvandrerbørn er understimulerede. Grafik: Hvem kan bruges til militærtjeneste

Langt færre nydanskere klarer sessionsprøven med karakteren »egnet« end deres jævnaldrende med dansk baggrund. 61 pct. af de danske unge bliver bedømt som egnet til værnepligt, mens under halvdelen, 45 pct., af nydanskerne bliver erklæret egnede.

Alle på session skal igennem en traditionel intelligensprøve, som består af fire delprøver. Især den skriftlige prøve volder nydanskerne store problemer. Her dumper 28 pct. mod kun syv pct. af danskerne. Det viser en rapport fra Forsvarsakademiet, som har gennemgået over 22.000 sessionsresultater fra september 2003 til juni 2004.

Forsvarsakadamiets chefpsykolog, Stig Meincke, mener, at en væsentlig forklaring på nydanskernes dårlige resultater skyldes, at indvandrerbørn bliver understimuleret i hjemmet.

»De bliver ikke stimuleret på samme måde, som danske børn gør. Man skal jo stimuleres for at udvikle en begavelse, og det er ikke let, hvis man er for meget alene og ikke er i samspil med andre mennesker,« siger Stig Meincke til TV-Avisen.

Derfor bør samfundet sikre, at indvandrerbørn kommer tidligt i børnehave og på fritidshjem, hvor de bliver stillet over for krav og udfordringer, mener Stig Meincke.

Forsvarsakademiet konkluderer i sin rapport, at hverken sproglige problemer eller forskelle i de unges skolebaggrund kan forklare forskellen på resultaterne.

Derimod, skriver Forsvarsakademiet, taler meget for, at nydanskernes forældre er kommet til Danmark med kun få boglige forudsætninger. Og hvis man i gruppen af danskere havde udvalgt et større antal med forældre uden faglig eller boglig uddannelse, ville de formodentlig også have haft en væsentlig lavere score på den skriftlige prøve end gruppen som helhed.

Ifølge skoleinspektør Olav Nielsen på Humlehaveskolen i Vollsmose i Odense mangler mange unge indvandrere både sproglige og begrebsmæssige færdigheder. For eksempel ordforråd.

»Mange af de unge mennesker vokser op i børnerige familier i miljøer, der er relativt fattige på stimulation. Og hvis man hverken har sprog eller begreber, så har man svært ved at løse komplicerede opgaver,« siger Olav Nielsen til TV-Avisen.

Skoleinspektøren mener, at der i hjemmene er en manglende interesse for børnenes uddannelse og opfordrer samfundet til at hjælpe indvandrerne i gang med at tage en uddannelse.

»Uddannelse er nøglen til at løse mange af de samfundsmæssige problemer, der tager overskrifterne i pressen hele tiden,« siger han.