Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Til stor skuffelse for beboerne udskyder forsvarets ledelse nu planerne om at indlede en byfornyelse af de historiske gule bygninger i Nyboder i København.
Bygningerne, der er opført under Christian IV i 1600-tallet og rummer omkring 750 lejeboliger til forsvarets ansatte, lider under mange års mangelfuld vedligeholdelse og savner basale installationer som centralvarme og ordentlige toiletforhold.
Ved årsskiftet lovede forsvaret at indlede et pilotprojekt på et mindre antal boliger, som skulle skaffe overblik over det samlede renoveringsbehov, så byfornyelsen kunne sendes i udbud i 2007. Men nu sættes pilotprojektet i bero, fordi Forsvarskommandoen vil kortlægge behovet for lejeboliger til forsvarets ansatte i hele landet, og det overrasker beboerne i Nyboder.
- Vi har ventet i årevis på det her, og så skubber man det igen foran os. Det er skuffende, siger Peter Thorning Christensen, næstformand i Nyboder Beboerforening.
/ritzau/