Ny viden skal give ældre bedre mad på bordet

Hvis problemet med underernæring blandt ældre skal løses, skal der mere fokus på kvaliteten af maden og det sociale samvær om måltiderne, lyder det i ny rapport.

Der er alt for mange ældre på landets plejehjem, der vejer for lidt.

Det giver ikke bare ringe livskvalitet for den enkelte, men det koster også samfundet dyrt, fordi det fører til sygdom og indlæggelse.

Men nu er der lys forude. Københavns Universitet og organisationen Madkulturen har udarbejdet en ny hvidbog, der kortlægger den samlede viden om ældremad.

Og opskriften er klar: Der skal mere velsmagende mad på bordet og et bedre fællesskab omkring måltiderne.

»Vi ved, at jo mere de ældre selv kan, jo bedre er deres helbredsmæssige tilstand. Derfor er det oplagt, at vi involverer de ældre i at være mest mulig selvhjulpne og tager udgangspunkt i deres ønsker og behov, når vi planlægger den mad, som de ikke længere selv kan lave. Så vi tager udgangspunkt i, at maden skal nydes – og ikke bare i ernæring, hygiejne og økonomi,« siger direktør i Madkulturen Judith Kyst i en pressemeddelelse.

Problemet er, at vi ved rigtig meget om hvilke ernæringsstoffer, der skal være i den mad, de ældre indtager. Men der er meget lidt forskning i madens kulinariske kvalitet, rammerne for måltidet og betydningen af socialt samvær.

»Mange studier med henblik på at forbedre de ældres ernæringstilstand fokuserer primært på en indsats bestående af industrielt fremstillede energi- og proteinrige drikke og ikke på, hvorvidt måltider med høj kulinarisk kvalitet kan have en positiv effekt,« siger Arne Astrup, institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Ifølge Judith Kyst er der en række faktorer, der skal skrues på for at finde en løsning på problemet:

»Det kan være på prisloftet for udbragt mad, kontraktformen for madudbringning, optimeringen af transportruter og madspild. Men det kan også være, at man skal udvikle nye og mere fleksible koncepter for fremstilling af ældremad. For eksempel kunne man gøre det mere økonomisk attraktivt for naboer, venner og familie at hjælpe med madlavning og deltage i spisning,« siger hun.

Hver femte beboer på landets plejehjem vejer ifølge hvidbogen for lidt, og underernæring koster hvert år samfundet seks milliarder kroner.