Onsdag er tildækningsforbuddet – det såkaldte burkaforbud – en realitet i Danmark. Det kan indebære bødestraf, hvis man opholder sig på gader, i busser eller i det øvrige offentlige rum med tildækket ansigt.
Men hvad skal den enkelte betjent stille op i den konkrete situation? Hvordan skal det håndteres, når betjenten står over for f.eks. en kvinde, hvis ansigt er dækket af den traditionelle muslimske beklædning burka eller niqab?
Svarene gives i en vejledning og i et såkaldt actioncard, der er blevet offentliggjort på Rigspolitiets hjemmeside sent tirsdag eftermiddag.
Her er otte af de centrale punkter:
1. Betjenten skal indledningsvist bedømme, om ansigtet skal anses for at være skjult. Lakmusprøven kan ifølge vejledningen være, om det er muligt at se og aflæse personens ansigtsudtryk eller ej.
2. Hvis betjenten mistænker, at personen er underlagt negativ social kontrol, skal betjenten vurdere, om der er grundlag for efterforskning af dét, og om personen skal tilbydes støtte og hjælp. Mistanken kan f.eks. opstå, hvis personen giver udtryk for at være tvunget eller presset til at dække sit ansigt.
3. Overtrædelse tildækningsforbuddet skal behandles som enhver anden overtrædelse af straffeloven. Og hvis betjenten finder det nødvendigt, kan personen anholdes og køres til politistationen. Anholdelsen skal ske så skånsomt som muligt, understreger vejledningen.
4. Politiet skal i det hele taget håndhæve tildækningsforbuddet »under behørig hensyntagen til personens integritet og uden unødig krænkelse af den pågældende«.
5. Betjenten kan i situationen påbyde personen at fjerne beklædningsgenstanden, der dækker ansigtet, eller fjerne sig fra det offentlige sted.
6. Hvis betjenten er i tvivl om, hvordan håndhævelse af tildækningsforbuddet skal håndteres, skal betjenten bede vagtchefen om afklaring.
7. Hvis politiet opdager, at en person, som netop har fået en bøde for overtrædelse af tildækningsforbuddet, igen ifører sig beklædningsgenstanden, er dét en ny overtrædelse.
8. Det er vigtigt, at politiet sikrer sig dokumentation på overtrædelsen af forbuddet, understreges det i vejledningen. Enten ved at optage foto eller video.
Overtrædelse af tildækningsforbuddet straffes i førstegangstilfælde med en bøde på 1.000 kr. I andengangstilfælde er bøden som udgangspunkt på 2.000 kr., og i tredjegangstilfælde på 5.000 kr. Overtrædes tildækningsforbuddet fire gange, er bøden som udgangspunkt på 10.000 kr.
Tildækningsforbuddet gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener »et anerkendelsesværdigt formål«.
Det såkaldte actioncard kan læses på Rigspolitiets hjemmeside her, og hele vejledningen til politiet kan findes her.
Politiformand: Ikke detaljeret nok
Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt mener, at vejledningen ikke er udførlig nok.
»Jeg havde forventet, at den var mere detaljeret. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der var flere konkrete eksempler på, hvordan politiet skal agere i situationer, hvor der kunne være tale om en overtrædelse af forbuddet,« siger han:
»Det er helt afgørende, at vi aldrig nogensinde kommer til at stå i en situation, hvor man kan kritisere dansk politi for noget, der relaterer sig til religion, og som kan gå verden rundt. Det er min frygt.«
Claus Oxfeldt er til gengæld glad for, at det står skrevet i vejledningen, at den enkelte betjent skal tage kontakt til vagtchefen i tvivlstilfælde.
Han forklarer desuden, at Politiforbundet og Rigspolitiet har aftalt at evaluere vejledningen i begyndelsen af september.
»Mit udgangspunkt er, at den skal være så detaljeret som overhovedet muligt. Det kan godt være, at der er nogle ting, der skal justeres om en måneds tid, så primo september vurderer vi sammen med Rigspolitiet, om der er noget, der skal gøres endnu mere tydeligt i forhold til politifolkenes ageren,« siger Claus Oxfeldt.
