Ny uni-aftale: Slut med at gange med 1,08 og velkommen til flere erhvervskandidater

Ifølge ny aftale om universiteterne bliver der mere frihed og mere fleksibilitet for kommende studerende.

Politikerne har med egne ord skabt et mere fleksibelt uddannelsessystem for studerende på universiteterne. Her er det studerende fra Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Fra næste år bliver der vendt lidt op og lidt ned på uddannelserne på universiteterne.

Således har alle partier i Folketinget endeligt indgået en aftale om en række forandringer, som skal gøre universitetsuddannelserne mere fleksible, end de er i dag.

Ikke mindst for at imødekomme ønsker fra dansk erhvervsliv, der gennem årene har efterspurgt mere fleksible uddannelser end i dag og samtidig opfordret til, at uddannelse bliver betragtet som længere forløb end blot de fem år, en kandidatuddannelse er normeret til.

De forskellige udspil til aftalen er flere gange blevet beskrevet i bl.a. Berlingske.

Men nu er den altså en politisk aftale, at det bliver mere fleksibelt og mere frit at studere, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

»Det er rigtig godt, at de studerende nu får større fleksibilitet. Nogle har appetit på at prøve bacheloruddannelsen af på arbejdsmarkedet og blive klogere, mens de har et job. Det kan de nu. Og de kan være sikre på, at der er en plads på universitetet, hvis de vil tilbage til studierne og læse videre,« lyder det fra ministeren.

Nogle af hovedpunkterne i aftalen er:

  • Bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og for at vende tilbage til en kandidatuddannelse.
  • Supplerende mulighed for et-årige akademiske overbygningsuddannelser.
  • Bedre mulighed for at studere på deltid. Også kaldet erhvervskandidatuddannelser.

Det første punkt indebærer, at det såkaldte retskrav ikke længere kun gælder, når en studerende i umiddelbar forlængelse af at være blevet bachelor søger ind på en kandidatuddannelse.

Fremover gælder retskravet i tre år.

Håbet er, at det vil få flere studerende til at søge ud på arbejdsmarkedet efter tre års bacheloruddannelse i stedet for som i dag, hvor langt de fleste universitetsstuderende først begynder at søge job, når de enten er færdige eller er ved at være færdige med deres kandidatuddannelse.

Regler træder i kraft i 2019

»Lovgivningen forventes at træde i kraft 1. juli 2019. Forlængelsen af retskravet vil gælde for bachelorstuderende, der afslutter deres uddannelse sommeren 2019,« lyder det fra ministeriet.

Den et-årige overbygningsuddannelse skal udvikles i samarbejde med universiteterne som en slags masteruddannelse. En uddannelse, der ifølge Dansk Folkepartis uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, giver mulighed for »efter ti år på arbejdsmarkedet at kunne vende tilbage til universitetet og tage en etårig akademisk overbygningsuddannelse«.

I Dansk Erhverv ser forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Mads Eriksen, »først og fremmest den nye et-årige uddannelse som et tilbud til bachelorer med arbejdsmarkedserfaring, som måske ikke har overskud til at tage en fuld kandidatuddannelse«.

»Vi ser fortsat de to-årige kandidatuddannelser som det mest attraktive og som den absolutte hovedvej for fremtidens akademikere,« understreger han dog.

Tommy Ahlers (V), uddannelses- og forskningsminister

»Nogle har appetit på at prøve bacheloruddannelsen af på arbejdsmarkedet og blive klogere, mens de har et job. Det kan de nu.«


Erhvervskandidatuddannelserne betyder, at studerende efter deres bachelor kan søge ud på arbejdsmarkedet, hvor de i stedet for to år tager fire år om at tage deres kandidat som en slags deltidsstudier.

Der bliver allerede udbudt erhvervskandidatuddannelser på flere universiteter.

Muligheden for på den måde at mixe studie og job bliver modtaget positivt af en virksomhed som TDC og koncerndirektør Jens Aaløse.

»Det er helt afgørende for os, at fremtidens universitetskandidater har erfaring fra erhvervslivet, så de kan bruge deres viden fra universitetet til at skabe værdi i en virksomhed som TDC. Vi har brug for den værdifulde viden, de kommer med, men omvendt skal de også have erfaring med, hvordan de kan bringe deres viden i spil på arbejdsmarkedet,« siger han.

Farvel til 1,08-reglen

Endelig er der afskaffelsen af den meget omstridte 1,08-regel fra 2020.

Reglen giver ansøgere mulighed for at gange deres gennemsnit fra gymnasiet med 1,08, hvis de søger ind på en videregående uddannelse inden for to år efter afsluttet adgangsgivende eksamen.

»Vi skal skrue ned for jagten på karakterdecimaler. Optaget skal afspejle, hvor dygtig du er, ikke hvor hurtig du er,« understreger Tommy Ahlers.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet

»Den studerende skal følge sin nysgerrighed, ikke politiske styringsinstrumenter.«


Mange partier og politikere har talt imod 1,08-reglen, men først nu får den lov at dø.

»Vi er rigtig glade for, at vi med aftalen afskaffer 1,08-reglen, som aldrig har været gavnlig,« lyder det fra Alternativets ordfører, Carolina Magdalene Maier:

»Den studerende skal følge sin nysgerrighed, ikke politiske styringsinstrumenter.«