Ny strategi mod global dræber

I bedste fald kan en af de helt store dræbere, tuberkulose, udryddes takket være et arbejde ledet af en dansk forsker.

Peter Lawætz Andersen har sammen med sin forskergruppe og udenlandske kolleger fundet frem til lige netop de molekyler hos tuberkulosebakterien, der er bedst til mobillisere kroppens eget forsvar mod tuberkulose. Det kan føre til, at en vaccinen både kan forebygge smitte og forhindre at smittede bliver syge. Peter Lawætz Andersen får i dag Novo Nordisk Prisen for sit arbejde med tuberkulosevaccine. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verden har fået nyt håb, når det gælder kampen mod en af klodens største dræbere takket være den danske vaccineforsker Peter Lawætz Andersen, der i dag modtager Novo Nordisk Prisen for sit mangeårige arbejde med at udvikle vaccine mod tuberkulose.

Sygdommen tager hvert år livet af næsten to millioner mennesker og bidrager til at underminere fremskridtene i landene i det sydlige Afrika. Men takket være en ny strategi mod sygdommen, som Peter Lawætz Andersen har stået i spidsen for at udvikle, er der begrundet håb om, at den sejlivede dræber i bedste fald kan udryddes helt.

Det banebrydende er, at danskeren sammen med sin forskergruppe og udenlandske kolleger gennem et minutiøst arbejde har fundet frem til lige netop de molekyler hos tuberkulosebakterien, der er bedst til at mobillisere kroppens eget forsvar mod sygdommen. Perspektivet er, at vaccinen både kan forebygge smitte og forhindre at smittede bliver syge. Det sidste er afgørende, fordi hvert tredje menneske på verdensplan er bærer af smitten. Samtidig bliver behandling af sygdommen med antibiotika stadigt vanskeligere, fordi antibiotikaen er begyndt at prelle af på modstandsdygtige tuberkulosebakterier.

»Det er et gennembrud, at det her har kunnet lade sig gøre. Vi har fundet de proteiner, der booster kroppens immunforsvar ud fra rigtigt mange mulige kombinationer. Men vi er ret overbeviste om, at vi har fat i noget unikt, som det vil være svært at overgå. Hvis vaccinen lever op til det, alle data hidtil har vist, så er det bare om at få fuld fart på og komme ud at redde nogle mennesker,« siger Peter Lawætz Andersen.

Vaccinen har foreløbig vist sig effektiv i forsøg på mus, rotter, marsvin, kvæg og aber. Derfor er det ifølge den internationalt fremtrædende danske forsker i infektionsimmunologi højst sandsynligt, at den også virker på mennesker.

Detektivarbejde på celleniveau

Udfordringen med at finde en effektiv vaccine har ellers været så stor, at de færreste på forskningsområdet troede det var muligt.

En vigtig grund til pessimismen var, at tuberkulosebakterien ikke er særlig tilgængelig i menneskets krop. Den gemmer sig inde i de celler - såkaldte makrofager - der ellers skulle eliminere bakterien. Det betyder, at det er vanskeligt at få bombarderet bakterien med antistoffer. Peter Lawætz Andersens fortjeneste er, at han som en anden detektiv er gået på jagt efter de spor, dræberen - trods sin tilværelse i skjul - har sat sig i kroppen.

»Udgangspunktet var, at den umuligt kunne optræde helt sporløst, selv om den gemmer sig i cellerne. Det er lige som med en ubåd, hvor periskopet stikker op. Bakterien afgiver sine signaler. Og vi ledte efter dem, der bedst aktiverer immunforsvaret. Vi kiggede på et par hundrede proteiner og fandt på den baggrund frem til nogle, som immunforsvaret i særlig grad genkendte,« fortæller Peter Lawætz Andersen.

Det nye våben i kampen mod tuberkulosebakterien er ikke den første vaccine mod sygdommen. Siden 20erne er børn verden over blevet vaccineret med calmette, der i modsætning til Peter Lawætz Andersens vaccine, er baseret på levende, men dog svækkede, bakterier. Men beskyttelsen klinger af, når børnene bliver ti til 15 år, og den kan kun anvendes en gang på helt jomfruelige immunsystemer.

Så længe immunforsvaret er i omdrejninger, lever de fleste mennesker med bakterien indkapslet. De er smittede med bakterien, men sygdommen bryder ikke ud, med mindre kroppens forsvar svækkes af for eksempel fejlernæring eller HIV, som det ofte er tilfældet i en lang række udviklingslande. I så fald bryder bakterien ud af sin indkapsling, giver sår på lungerne og hoste, der er ekstremt smittefarlig.

Især i afrikanske lande syd for Sahara angribes mange voksne af sygdommen. Udover smerten og lidelsen for den enkelte, får det vidtrækkende sociale og samfundsmæssige konsekvenser, når voksne bliver syge, ikke kan passe deres børn, mister arbejdsevnen og dør.

Mindst to milliarder mennesker bærer tuberkulosebakterien, og hvert år udvikler ni millioner mennesker sygdommen. I store dele af verdenen er problemet helt ude af kontrol og så tæt på som i de Baltiske lande og tidligere Sovjetunionen er der store problmere med multiresistente stammer af tuberkulosebakterier. Sygdommen koster årligt omkring 2 millioner mennesker livet, de fleste i Afrika og fjernøsten.