Ny storm på vej

Nattens riv og rusk er ikke forbi. Nye, barske vinde venter.

DMI oplyser, at der er varsel om storm i Vest- og Nordjylland samt på Bornholm.

I Vest- og Nordjylland kommer stormen fra vest med 23-28 sekundmeter - og med vindstød af orkanstyrke på op til 35 sekundmeter. Vinden aftager langsomt fra sidst på formiddagen.

På Bornholm forventer DMI storm med 20-25 sekundmeter sidst på formiddagen.