I nattens mulm og mørke bryder en lille gruppe mennesker gennem et stålhegn. De har forladt deres liv i Storbritannien og er på vej til syriske Raqqa for at melde sig under IS’ sorte fane.
»Vi er den første generation til nogensinde at flytte til dette velsignede land,« siger den kvindelige læge Shakira, som har taget sin niårige søn med på rejsen.
Shakira er en opdigtet karakter og en af hovedpersonerne i britiske Peter Kosminskys nye dramaserie »The State«, der netop er blevet vist i Storbritannien, og som danske seere kan se på National Geographic Channel om små tre uger.
Serien følger også teenagepigen Ushna, der er blevet radikaliseret på nettet, og Jalal, der overtaler bedstevennen Ziyaad til at slutte sig til IS. Man ser verden gennem deres øjne. Hvorfor tager de afsted? Hvilket liv venter dem i Raqqa? Traf de det rigtige valg?
Se traileren til »The State«:
Historien er i sagens kerne fiktion, men den er baseret på omfattende research og autentiske beretninger, og »The State« er ikke for de sarte. Den viser blandt andet drenge, der spiller fodbold med et afhugget hoved, tortur, halshugning og babyer, som ligger døde i deres kuvøser på et hospital efter et bombeangreb – formentlig begået af vestlige styrker.
Den viser også de drømme og det fællesskab, som hovedpersonerne først møder, og efterfølgende den tvivl, der opstår i takt med, at livet under IS’ regime folder sig ud.
I en pressemeddelse forklarer Peter Kosminsky sine bevæggrunde for at give sig i kast med projektet på følgende måde:
»IS og dens tilhængere har forårsaget smerte og lidelse over hele verden. Men hvis vi ikke forsøger at forstå, hvorfor nogle af vores unge mænd og kvinder opgiver hele deres liv og rejser til Syrien, hvorfor mænd og kvinder, der er opvokset i et demokrati, ønsker at ødelægge deres hjemland, hvordan kan vi så gøre os forhåbninger om at kæmpe imod denne nihilistiske tro?«
TV-serien blev, allerede da projektet blev annonceret sidste år, genstand for debat. Nogle mente ikke, at man skulle prøve at forstå IS’ støtter, andre fandt det afgørende. Og efter at »The State« har ramt TV-skærmene i Storbritannien, er reaktionerne lige så delte.
Under overskriften »Ren gift … den er som en nazi-rekrutteringsfilm fra 1930erne« revser avisen Daily Mails anmelder Peter Kosminskys projekt, der i hans øjne skildrer kvinderne som stærke og smukke Jeanne d’Arc-typer, mens mændene er »latterligt pæne«.
»Kosminsky fejrer kammeratskabet og følelsen af et formål, som han forestiller sig er brændstoffet for IS. Gud forbyde, at unge muslimske seere bliver forført af hans vision, for hvert eneste billede er en løgn. Det er gift,« skriver Daily Mails anmelder, der finder det underordnet, at de kulsorte sider af livet i IS-land bliver foldet ud i de afsluttende afsnit, da han mener, at mange kun vil se de første afsnit, og at det indtryk, som de skaber, under alle omstændigheder er afgørende.
Andre – som avisen Daily Express’ anmelder – kalder »The State« for den væsentligste, mest spændende og involverende serie i årevis, og i avisen The Guardian fortæller Charlie Winter, der er seniorforsker og ekspert i radikalisering ved King’s College i London, at han er imponeret over serien, som han beskriver som meget velresearchet.
»Der var en overskrift, der lød noget i retning af: »The State« bliver beskyldt for at give terrorister et menneskeligt ansigt. Men det er pointen,« siger Charlie Winter i The Guardian.
Ph.d.-kandidat i statskundskab på Lunds Universitet, Daniel Møller Ølgaard, beskæftiger sig med mainstreamkultur og krige og konflikter. Han har endnu ikke set serien, men giver overfor Berlingske udtryk for, at han finder det prisværdigt, at vi nu får en serie, der bliver fortalt fra »de ondes« perspektiv.
»Det er meget sjældent,« siger Daniel Møller Ølgaard, som håber, at serien kan være med til at nuancere, hvad radikalisering og terrorisme er for en størrelse ved at tegne et troværdigt, komplekst og identificerbart portræt af hovedpersonerne:
»Radikalisering er noget af et kludetæppe, som videnskaben i høj grad stadig kæmper for at få overblik over, og netop her kan populærkultur, og kunsten generelt, være behjælpelig. Det kunstneriske, kreative blik kan nogle gange fange detaljer, som måske går videnskaben forbi. Her tænker jeg særligt på den måde, hvorpå kulturelle fremstillinger kan fange de mere personlige dimensioner af voldelig radikalisering. Det er dimensioner, der kan være svære at afdække gennem statistik, tal og interviews.«
»The State« består af fire afsnit. Den bliver vist National Geographic Channel 13. og 14. september.