Ny screening skal stoppe HIV-smitte på sygehuse

Politikerne vil indføre en ny screening af donorblod, der forhindrer, at patienter modtager HIV-inficeret donorblod, sådan som det er sket for nylig på Rigshospitalet. Blodet stammede fra en biseksuel donor med risikoadfærd.

Politikerne i Folketinget er villige til at bruge mange hundrede millioner kroner på at forhindre, at endnu flere patienter bliver smittet med HIV-inficeret blod i forbindelse med blodtransfusioner.

Berlingske Tidende afslørede lørdag, at to patienter er blevet smittet med HIV efter blodtransfusioner på Rigshospitalet, og at de måske ikke var blevet smittet, hvis blodet forinden var blevet NAT-screenet. NAT-screening er meget hurtigere til at afsløre HIV-virus i blod end de nuværende screeningsmetoder, og på baggrund af begivenhederne på Rigshospitalet besluttede medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg i går at indføre NAT-screen-ing herhjemme.

Politikerne har tidligere sagt nej til NAT-screening, men nu vil de altså afsætte de ekstra penge til screening i den kommende finanslov. Screeningen vil koste cirka 40 mio. kr. om året og vil ifølge risikoberegninger forhindre et HIV-tilfælde hvert femte år pga. blodtransfusion.

Må vente ni måneder
Men opgaven skal først i EU-udbud, og derfor kommer der til at gå i hvert fald ni måneder, før NAT-screening bliver indført herhjemme.

»Det er mange penge, men det er nødvendigt af hensyn til det danske blodbanksystem. Patienter skal være sikre på, at de ikke får HIV af at modtage blodtransfusioner herhjemme,« siger Enhedslistens medlem af sundhedsudvalget, Per Clausen.

Socialdemokraten Sophie Hæstorp Andersen erkender akkurat som Per Clausen, at NAT-screeningen bliver dyr. Men »nogle gange kan tryghed ikke betales for dyrt«, som hun udtrykker det.

Beslutningen bliver positivt modtaget af lederen af Rigshospitalets blodbank og formand for Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, Morten Bagge Hansen.

»Det er vigtigt for tilliden til systemet,« siger han.

Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger stammer det HIV-smittede blod på Rigshospitalet fra en biseksuel donor, der flere gange har afgivet blod uden at oplyse, at vedkommende har en seksuel risikoadfærd.

Overlæge Niels Grunnet fra blodbanken på Skejby Sygehus forklarer den tilsyneladende tvivlsomme adfærd fra donoren med, at »menneskets psyke er mangfoldig«. Han mener dog ikke, at tvivlsom donoradfærd bør føre til retsforfølgelse eller erstatningsansvar. »Vi er nødt til at stole på vores donorer. De gør en stor, vigtig og frivillig indsats for hele samfundet, og hvis vi begynder at snakke om retsforfølgelse, så kan det være, at de ikke gider være med længere. Det kan føre til donormangel,« understreger Niels Grunnet.

Den ene af de smittede på Rigshospitalet var en ældre, hjertesyg og blodsyg patient, der i dag er død. Dødsfaldet har dog intet at gøre med HIV-smitten. Den anden patient er yngre og i behandling med livsforlængende medicin.

Begge blev smittet i februar i år, men smitten blev først opdaget i maj-juni.