Ny rapport: Flere ansatte skal redde 1813-akutordning

Ny rapport skal være med til at bane vej for aftale med de praktiserende læger om at deltage i den omstridte ordning i Region Hovedstaden.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Arkvifoto.
Læs mere
Fold sammen

Der skal ansættes flere medarbejdere til at tage imod telefon-opkaldene fra akut syge og til at tage sig af dem, hvis de har brug for hjælp derhjemme eller på skadestuerne.

Det er den kur, der først og fremmest skal til for at helbrede den udskældte 1813-ordning og reducere de lange ventetider, som i lange perioder har plaget ordningen - og de syge - siden den gik i luften den 1. januar sidste år.

Dét er hovedbudskabet i en ny ekspert-rapport fra Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Forskning og Analyse (KORA), der kommer med en stribe anbefalinger til, hvordan akut-ordningen i Region Hovedstaden kan komme til at fungere ordentligt.

Ifølge rapporten er det især vigtigt fortsat at »arbejde for at sikre tilstrækkelig bemanding i spidsbelastningssituationer«, efter at det hidtil har vist sig at være uhyre svært at skaffe både læger og sygeplejersker nok til ordningen, hvilket er den dominerende årsag til de lange ventetider.

Især de praktiserende læger har været meget modvillige mod at blive tilknyttet ordningen, men håbet er nu, at rapporten kan være med til at bane vej for et tøbrud i den iskolde atmosfære mellem regionen og lægernes organisation PLO.

Formanden for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S) satser således på nu at få gang i en bedre dialog med både Dansk Sygeplejeråd og PLO om fremtiden for akutordningen.

»KORAs evaluering sætter nogle gode rammer. Og det skal vi naturligvis drøfte både politisk i regionen og med organisationerne. Og så håber jeg da, at vi især med PLO kan nå frem til en enighed om, hvordan flere praktiserende læger kan komme til at spille en større rolle i det enstrengede akutsystem, så vi sammen kan levere en endnu bedre service til borgerne,« siger hun.

Rapporten påviser, at akut-ordningen hidtil ikke har været blot i nærheden af at leve op den politiske målsætning om, at 90 pct. af opkaldene skal besvares indenfor tre minutter. Realiteten har været, at 90 pct. af opkaldene først blev besvaret af en sundhedsfaglig visitator - primært en sygeplejerske - indenfor 15,7 minutter, mens ventetiden på at komme igennem til en læge var 18,5 minutter.

Den gennemsnitlige ventetid har været 6,4 minutter, men det dækker over meget store variationer, hvor nogen har kunnet komme til at vente op til 110 minutter på at komme igennem til en sygeplejerske og 145 minutter på at komme igennem til en læge.

Udover manglen på personale peger rapporten også på, at de lange ventetider også kan kædes sammen med, at det er uklart både for medarbejderne og borgerne, hvilke henvendelser ordningen egentlig skal tage sig af, og hvilke der ikke hører hjemme på 1813. Er det alene helt akut sygdom og skader, eller skal man også tage sig af recept-udskrivning og generel rådgivning om sundhedsforhold f.eks. i forbindelse med en graviditet.

Ifølge rapporten er der således brug for en afklaring af, »hvilke opgaver der er akutte nok til at varetages via en akuttelefon« - og hvilke henvendelser man må afvise. KORA anbefaler derfor, at man i regionen får fastslået, hvilke patient-forespørgsler der kan afvises.

KORA peger også på, at det bør overvejes at slække lidt på de meget ambitiøse mål om, at 90 pct. af opkaldene skal være håndteret indenfor tre minutter. Målene bør måske »differentieres« og suppleres med andre mål, anbefales det.

Sophie Hæstorp Andersen vil heller ikke udelukke, at det på sigt kan komme på tale at kigge på servicemålene.

»Når jeg også er lidt betænkelig ved det, er det fordi, at korte svartider er en vigtig kvalitet, som vi gerne vil kunne tilbyde borgerne. Og jeg tror også, vi kan nå målene, især hvis vi får en aftale med De Praktiserende Lægers Organisation (PLO),« siger hun.