Ny rapport: Affaldssortering kan skade miljøet

Det kan være mere skadeligt for miljøet, at vi samler madaffald ind i grønne spande og bruger det til biogas, end hvis vi fortsætter med at sende det på affaldsforbrændingen. Det viser en ny rapport.

20 ton sønderjysk husholdningsaffald er indsamlet og håndsortereret for at analysere indholdet. Madaffald udgør 40-50 procent af vægten og 10-20 procent af volumen. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om syv år skal halvdelen af vores husholdningsaffald genanvendes. Der vil givetvis komme flere grønne affaldsspande i de fleste husholdninger, så vi kan sortere endnu mere fra, før resten af skraldet går i forbrændingen.

Men det er ikke automatisk bedre for miljøet at sortere madaffaldet derhjemme.

Tværtimod viser en ny rapport, at der ikke umiddelbart er en miljømæssig gevinst ved at indsamle madaffaldet og genanvende det til biogas og kompost. I hvert fald ikke i Sønderjylland,

»De forbrændingsanlæg vi har i dag, er meget effektive. Hvis man som mange EU-lande i dag deponerer affaldet på lossepladser, skal der ikke meget til at gøre fremskridt. Men vi er allerede langt fremme i Danmark, og derfor skal løsningerne og miljøgevinsterne ikke bare være gode – de skal være bedre end det vi har,« siger ph.d.-studerende Morten Bang Jensen, der i tre år har arbejdet med miljøanalysen af forskellige scenarier for behandling af sønderjysk og nordtysk bioaffald.

Rapporten peger altså på, at det på kort sigt ikke giver miljøgevinst at samle madaffaldet ind. Måske. For selv når det gælder kartoffelskræller og kaffegrums, er der ingen enkel sandhed, hvor afbrænding er skidt, og indsamling er godt.

»Rapporten slår fast, vi ikke kan pege på et miljømæssigt guldæg, der løser alle problemer. Den ene løsning optimerer på det ene parameter, den anden løsning på det andet,« siger Christian Udby, administrerende direktør i forsyningsselskabet Arwos i Aabenraa.

Problemet med at samle madaffaldet ind i stedet for at brænde det og udnytte det til fjernvarme eller elektricitet, er udvaskning af næringssalte. Når det biologiske materiale efter udnyttelse til biogas spredes ud på jorden som kompost, vil næringsstofferne sive ud i miljøet – det er jo formålet med kompost. Men udvaskning af for mange næringsstoffer kan føre til overgødning, i miljøsproget »eutrofiering«, som går hårdt ud over biodiversiteten, sådan som det kendes fra algeeksplosioner i vandmiljøet.

Omvendt er der det miljømæssige minus ved affaldsforbrændingen, at næringsstofferne går til spilde, når madaffaldet brændes af. Især fosfor bindes i slaggen fra affaldsforbrændingen på en måde, så den på ene side ikke vaskes ud og forurener miljøet, når slaggen bruges til vejfyld. På den anden side kan slaggen ikke som komposten bruges til gødning af markerne og blive til mad til os alle sammen.

»Fosfor er en begrænset ressource på jorden. Skal vi så tage mest hensyn til ressourceudnyttelsen eller udvaskning til vandmiljøet? Det vigtigste er, at vi kommunikerer åbent. Jeg tror på, at alle vores kunder gerne vil gøre noget for miljøet, men de vil også have ren besked,« siger Christian Udby.

Grøn bøtte eller ej

I 18 kommuner står der allerede en særlig bøtte til det grønne affald ude i husstandene, og flere kommuner er på vej med indsamling af madaffald. Men det er ikke et krav for at opfylde målet om 50 procents genanvendelse af husholdningernes affald, at madaffaldet samles ind. Tallet omfatter også papir/pap, plast, træ og metal, som endnu flere kommuner har indsamlingsordninger for. Så hvis man endnu ikke har en kommunal grøn bøtte i køkkenet eller i skraldeområdet i ejendommen, kan man ikke med sikkerhed vide, om det kommer.

»Den sønderjyske rapport indeholder ikke noget, som giver anledning til at revurdere 2022-målene,« siger Marie Lindberg Tefre, funktionsleder i Miljøstyrelsens enhed »Jord & Affald«, der har lavet den danske ressourcestrategi, der siger mere genanvendelse, mindre forbrænding. De overordnede mål kommer fra EUs affaldsdirektiv men målet om genanvendelse af halvdelen af husholdningsaffaldet om syv år er dansk.

»2022-målene er nationale mål, som skal nås samlet set for alle kommuner. De enkelte kommuner har frihed til at vælge, hvilke virkemidler og teknologier de vil tage i brug. Derfor kan vi ikke fra centralt hold sige, hvor mange steder husholdningerne vil blive bedt om at sortere organisk affald ud,« siger Marie Lindberg Tefre.