Ny pulje skal hjælpe højtbegavede elever

Nogle elever er så begavede eller talentfulde, at de keder sig i skolen. De forstyrrer måske endda de andre elever, fordi de bliver ukoncentrerede. En ny pulje fra ministeriet for børn, undervisning og ligestilling skal øremærkes tilbud, der udfordrer eleven.

En ny pulje på otte millioner kroner, skal gå til intiativer, der bedre inddrager de højtbegavede elever i undervisningen (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Alle elever i den danske folkeskole skal blive så dygtige, som de kan.«

Sådan lyder et af målene i folkeskolereformen. Men der er en gruppe unge, der ikke bliver udfordret nok. Derfor har ministeriet for børn, undervisning og ligestilling nu lavet en pulje på otte millioner kroner, som skal gå til diverse tilbud, som har fokus på de særligt begavede eller talentfulde unge.

Puljen kommer blandt andet efter, at eksperter fra KORA har pointeret, at kommunerne ikke har nok tilbud til lige præcis den gruppe elever.

Sidste år udarbejdede KORA en rapport, som viste, at de manglende tilbud til højtbegavede børn og unge kan have konsekvenser for de eleven selv, men kan også påvirke klassekammeraterne og læreren.

»Når højt begavede børn og unge skal indtage ny viden, skal de måske kun høre tingene én gang, og så kan de det, mens de andre elever måske skal høre tingene to-tre gange. Det betyder, at de højtbegavede begynder at kede sig. Så forbrænder de ikke energi og får ikke tilstrækkelige udfordringer. Det kan resultere i, at de begynder at forstyrre undervisningen, og bliver et problem for læreren,« siger programleder Jill Mehlbye, som står bag KORA- rapporten.

Målrettede tilbud virker

Ifølge Jill Mehlbye kan manglende tilbud betyde, at den højtbegavede elev ikke får en uddannelse, der matcher begavelsen. Hvis eleven begynder at kede sig i undervisningen, underpræsterer de, og så får de ikke udnyttet deres muligheder for læring og får derfor måske dårlige karakterer. Det kan betyde, at de ikke når langt i uddannelsessystemet. Men det kan særlige tilbud til højtbegavede elever forhindre, fastslår Jill Mehlbye.

»I vores undersøgelse fandt vi ud af, at et par ekstra undervisningstimer om ugen faktisk hjælper. Altså at give eleven målrettet undervisning sammen med andre ligestillede. Her bør man tænke mere på elevens udviklingsmuligheder end på alder. Så det kunne både foregå på tværs af klasser og skoler.«

Der sidder omtrent én eller to højtbegavede elever i en folkeskoleklasse. Det er både læreren, skolen og forældrene, som skal spotte eleverne. De har et fælles ansvar for, at den højtbegavede elev har mulighed for at modtage målrettede tilbud, mener Jill Mehlbye.

Talenterne skal dyrkes

Det er muligt for diverse børne- og ungdomsuddannelser at søge puljen frem til den 7. december.  Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, udtaler i en pressemeddelelse.

»Alle børn og unge skal udfordres – lige meget om eleverne er fagligt svage eller stærke. Vi skal dyrke talenterne. Vi har en særlig udfordring med de højtbegavede elever, der risikerer at mistrives og underpræstere i skolen, hvis vi ikke gør en særlig indsats for dem. Her skal puljen være med til at sikre, at vi bliver bedre til at tage hånd om dem og deres talenter, så de også bliver udfordret og udvikler sig mest muligt.«