Ny PISA-test: Danske elever klarer sig dårligere i naturfag

Trods politiske initiativer målrettet mod naturfag scorer danske elever i grundskolen ikke flere point i faget i den nyeste PISA-test. Tværtimod klarer eleverne sig dårligere. Udviklingen kommer bag på ekspert.

Her ses undervisning på Højdevangens Skole i København.
Her ses undervisning på Højdevangens Skole i København.  Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det kører ikke helt så godt for danske elever i naturfag som tidligere. Det faglige niveau i faget hos de ældste elever i grundskolen er nemlig faldet.

Det viser den nye internationale test PISA 2018, der tester elevernes faglige niveau i naturfag, læsning og matematik, og som organisationen OECD har offentliggjort.

Resultaterne kommer bag på Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College. Han forsker i skoleområdet og sidder selv med ved bordet, når næste PISA-undersøgelse skal offentliggøres i 2021.

Mens de faglige præstationer i naturfag er faldet en smule, siden PISA-testen blev gennemført i 2015, ligger niveauet stabilt i læsning og matematik.

»Jeg havde forventet, at udviklingen i naturfag gik den modsatte vej, eller at det lå stabilt. For der har været et stort fokus på STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Math, red.), for eksempel naturfagsfestivaler for lærere, udvikling af nye undervisningsformer og undervisningsmaterialer. Man vil gerne styrke fagene, ligesom man vil styrke pigernes interesse i dem. Der er blevet gjort rigtig meget – ikke mindst i de ressourcestærke lande som Danmark. Så det er overraskende, at der er sket et fald i elevernes faglige præstationer i naturfag,« siger Andreas Rasch-Christensen.

7.657 danske elever på cirka 15 år har deltaget i PISA-undersøgelsen. I naturfag opnår de en score på 493 point – et statistisk signifikant fald fra 502 point i 2015, fremhæves det i undersøgelsen.

»Jeg er bekymret over det fald, vi ser i naturfag. Det bliver vi nødt til at se nærmere på. De kompetencer, eleverne ikke får i skolen, risikerer de at mangle resten af livet,« lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Omvendt glæder ministeren sig over, at Danmark ligger over OECD-gennemsnittet, og at resultaterne i læsning og matematik fortsat er gode.

»Vi skal dog ikke glemme, at en ud af seks forlader skolen uden tilstrækkelige læsekompetencer, så selv om de overordnede tal ser gode ud, så dækker de over store udfordringer for det danske skolevæsen,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Mangler lærere i naturfag

Som forskningschefen peger på, er det ikke muligt i PISA-undersøgelsen at se årsagerne til svingende præstationer hos de danske elever. Men hvorfor klarer eleverne sig dårligere end tidligere? Andreas Rasch-Christensen har nogle forsigtige bud.

»Det har været et problem, at man mangler naturfagslærere. Og det er jo meget, meget vigtigt, at man har lærere, der er uddannet i de pågældende fag. En anden forklaring kan være, at man har igangsat rigtig mange forskellige ting, men mangler at knække koden og finde det initiativ, som for alvor skal støtte om naturfag. Man skyder måske vel rigeligt i forskellige retninger,« siger han.

Undersøgelsen giver til gengæld svar på, hvilket niveau af elever der er årsag til faldet. Det er særligt de dygtigste, der ikke præsterer nær så godt som tidligere.

Faldet er ikke stort nok til, at Andreas Rasch-Christensen bliver ramt af panik. Men han mener, at det »kalder på opmærksomhed«, og at det absolut vigtigste punkt er at sørge for flere uddannede naturfagslærere.

Ellen Trane Nørby (V), der er tidligere undervisningsminister og nuværende undervisningsordfører, finder udviklingen »enormt ærgerlig«.

»Det er i dén grad en udvikling, der går i den forkerte retning. For mig understreger det, hvor vigtigt det var, at vi lavede en naturvidenskabsstrategi og i det hele taget lavede teknologipagten på området, mens vi sad i regering. For vi kunne jo se, at vi ikke var dygtige nok til at tiltrække de unge til STEM-fagene og heller ikke gode nok til at løfte niveauet.«

Teknologipagten er et samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelser og den offentlige sektor, som den daværende regering indgik i 2018 med et mål om at få flere unge til at interessere sig for naturvidenskab og teknologi.

Nogle af de politiske initiativer handler netop om uddannelse af flere og bedre naturfagslærere. I år er optaget blevet øget på STEM-uddannelserne, så der bliver uddannet flere ingeniører. På DTU steg optaget med fire procent alene i år, og kvindeandelen nåede op på 33 procent – den højeste nogensinde.

»Men de her tal viser, at vi på ingen måde er i mål. De viser, at der er akut behov for mere. Jeg kan kun opfordre regeringen til at kigge på, om der kan afsættes yderligere ressourcer, og om nogle af de vedtagne initiativer kan speedes op på baggrund af de tal, vi ser nu,« siger Ellen Trane Nørby.