Ny model fra to borgmestre vil skubbe benzin- og dieselbilerne ud af København

Overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren i København vil lave en model, der langsomt, men sikkert styrer de benzin- og dieseldrevne biler ud af København.

Scener som denne i Christian IXs Gade i København vil fremover være et særsyn. Benzin- og dieselbilerne skal afløses af el- og brintdrevne biler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen (arkiv)

Med en ny model fra Københavns Kommune skal hovedstaden være renere, grønnere og mere rummelig.

Metoden for at nå dertil retter sig mod alle dem, der har en benzin- eller en dieselbil. Fremover skal det nemlig være sværere at have en af de traditionelle biler i store dele af København.

Modellen lægger op til blandt andet helt at forbyde benzin- og dieselbiler i Middelalderbyen, der rummer Indre By, i såkaldte nulemissionszoner, hvor det kun skal være tilladt at køre i el- og brintbiler.

Forslaget kommer fra Københavns overborgmester, Lars Weiss (S), og teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) og er til en start et »pilotprojekt«, som foreslås igangsat i 2023, så det får effekt i 2025.

»Vi har brug for nogle zoner for, hvor der bliver forurenet mindre. Det handler om CO2-udledning, og at vi har et mål om at blive CO2-neutrale i 2025. Det handler også om luftforurening og om, at københavnerne bliver syge af, at der kører biler rundt,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Københavnerne skal undvære bilen

Borgmestrene foreslår det, de kalder en central nulemissionszone i Middelalderbyen med fokus på personbiler. Derudover en zone med fokus på varelevering samt en mindre zone i et område med mange daginstitutioner, hvor alle biltyper vil være omfattet af et forbud mod at køre på diesel og benzin.

Zonerne foreslås etableret på en måde, så beboere får lov at anvende deres nuværende bil, men når den skiftes ud, skal den nye bil være på el eller brint, for at de kan få lov at køre i zonen.

Der skal ske en udfasning af benzin- og dieselbiler. Kommer det ikke til at blive ganske dyrt for den almindelige bilejer i København?

»Nu er der jo ikke helt vildt mange procent af københavnerne, der har bil, men det er klart, at der er mennesker i København, som er afhængige af bil. Det skal selvfølgelig tilpasses på en måde, så det er muligt at skifte over til mere miljørigtige biler,« siger Ninna Hedeager Olsen:

»Derudover forsøger vi jo hele tiden at gøre det lettere for københavnerne at undvære en bil med cykelinfrastruktur, offentlig transport og ved at støtte delebilordninger.«

Overborgmesteren: Der skal endnu flere tiltag til

Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling (RGO) er blandt de store fortalere for nulemissionszoner, da de eksisterende miljøzoner ifølge rådet ikke er tilstrækkelige til at nå den reduktion i drivhusgasser, som klimaloven dikterer.

Folketinget vedtog i 2020 klimaloven, der sætter som mål, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

I 2019 vedtog Folketinget en lov om miljøzoner, hvor tunge dieselkøretøjer såsom lastbiler og busser skal overholde særlige krav til partikeludslip. Den trådte i kraft 1. juli 2020. Miljøzonerne gælder for nogle af landets største byer – Aalborg, Odense, Aarhus samt København og Frederiksberg.

Ifølge overborgmester Lars Weiss er modellen et nødvendigt tillæg til de eksisterende, men den kan ikke stå alene. Miljøzonerne bør også skærpes, og han spår ikke, at hverken miljøzoner eller nulemissionszoner vil kunne løse alle byens problemer med skadelig udledning.

»Det er første skridt på vejen, for at trafikken i København bidrager langt mindre til CO2-udslip end i dag. Hvis man har en bil, skal det helst være en bil, der kører på ikkefossile brændstoffer,« siger han.

Er risikoen ikke, at mange vil holde fast i deres forurenende biler?

»Jeg skal ikke kunne udelukke, at der er enkelte, der vil tænke på den måde. Men i det store billede er jeg ikke i tvivl om, at der er en bevidsthed og en villighed til at skifte til biler, der forurener mindre.«

Borgmestrene har rettet henvendelse til Miljøministeriet og Transportministeriet om dialog.