Ny minister »hånede« det, hun nu skal stå i spidsen for

Folkeskolens nye minister har om folkeskolereformen udtalt, at hun ikke har »noget godt at sige om reformen«. Nu skal hun stå i spidsen for selvsamme reform, men den krasse kritik er ikke glemt. »Der er ikke et forsonende smil over hendes kritik. Der er et hånligt smil,« siger iagttager.

Glad ser hun ud, Merete Riisager, ved præsentationen af regeringen og udsigten til at blive ny undervisningsminister. Et område, hun ved meget om, men hvor hun også har leveret adskillige krasse udtalelser om folkeskolereformen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Folkeskolereformen er rent ud sagt noget l.... Det kan man umuligt være i tvivl om ved en gennemlæsning af, hvad folkeskolens nye minister, Merete Riisager (LA), har udtalt, sagt og skrevet om den skolereform, hun nu skal stå i spidsen for og have ansvaret for.

Den store folkeskolereform, der trådte i kraft i 2014, står for alt det, der ikke duer i den riisagerske verden. Hun har som undervisningsordfører raset mod pædagoger i undervisningen, mod understøttende undervisning og tvungne lektiecafeer og mod de lange skoledage. Hun har kritiseret, at de mange nye tiltag og den længere skoledag ikke var videnskabeligt begrundet.

Lyt blot til et mindre uddrag af Merete Riisagers kritik:

»Kvaliteten i folkeskolen falder«

»Jeg kan ikke finde på noget godt at sige om reformen«

»Folkeskolen er på en række afgørende og målbare parametre blevet ringere som følge af reformen«

»Det her er helt galt. Der er blevet lagt timer ind i undervisningsplanen, som ikke har noget med undervisning at gøre«

De behøver ikke løbe op til tavlen

Med folkeskolereformen blev der indført et krav om, at eleverne i gennemsnit skal bevæge sig 45 minutter om dagen. Et krav, som især skoleeleverne har været glade for. Fra Merete Rissager lød det derimod tørt - og ikke uden humor:

»Vi synes, det er mindre vigtigt, at de løber op til tavlen, når de skal lære den lille tabel«

I stedet har hun stået for kampen for en skole, der er baseret på kundskabstilegnelse og dannelse. Hvor børn går i skole for at lære, og skoledagen er kortere, fordi den fokuserer på kundskaber og faglig indlæring, mens bevægelse, lektielæsning og frivilligt foreningsliv er noget, der foregår i elevernes fritid og ikke i deres skoletid. Et synspunkt, som hun bestemt også har høstet roser for i brede kredse i befolkningen, og som bl.a. Danmarks Lærerforening også har været fortalere for.

Danmarks Lærerforening ser frem til samarbejdet.

»Jeg kender Merete Riisager som en meget ambitiøs og engageret politiker. Hun har som ordfører på skoleområdet haft stort fokus på at inddrage viden og forskning fra de fagprofessionelle, lærere og ledere,« siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

»Jeg har haft et godt og tillidsfuldt samarbejde med Merete Riisager, mens hun har bestridt posten som uddannelsesordfører, og jeg ser frem til at udbygge det gode samarbejde med hende som undervisningsminister.«

Hun får da også opbakning på Twitter af de reformskeptiske røster.

Men der er også en vis bekymring at spore i de skolekredse, som er mere positive over for reformen.

»Der er forskel på, om man bare får en reformmodstander ind, eller om man får en decideret kriger. Det er nok mest det sidste i det her tilfælde, og det er Merete Riisagers problem, at hun har udtalt sig så skråsikkert, så hånende og så nedladende om folkeskolereformen, som hun har gjort,« siger en iagttager, som ønsker at være anonym.

»Hun kommer til at sluge nogle kameler«

Med regeringsdannelsen har Liberal Alliance tiltrådt folkeskoleforliget, som partiet hele vejen igennem har været modstandere af. Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er da også spændt på den nye minister.

»Hun kommer til at sluge nogle kameler. Hun bliver sat i en forligskreds, der hidtil har været meget enige om linjen, og i regeringensgrundlaget støtter man op om reformen, og det er hun forpliget på som minister. Men der står også, at man vil lægge op til justeringer af reformen, og hun vil nok lægge op til flere ændringer, end Ellen Trane Nørby ville have gjort,« siger Claus Hjortdal.

Han forventer, at Merete Riisager vil arbejde for mere frihed og mindre central styring af folkeskolen, fordi den stramme styring efter Riisagers opfattelse er medvirkende til, at forældre vælger folkeskolen fra.

Der må ikke blive for stor forskel

»Med folkeskolereformen fik vi et ensartet timetal over hele landet. Jeg kan være bange for, at mere frihed kan komme til at betyde, at vi igen vil komme til at opleve meget store forskelle mellem kommunerne på, hvor mange timer eleverne får. Det vil ikke være til gavn for de udsatte områder,« advarer Claus Hjortdal.

Pædagogernes formand, Elisa Bergmann, håber ikke, der bliver ændret ved pædagogernes nye rolle i skolen,som alle de øvrige forligspartier bakker op om.

"Der er bred opbakning til det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere, hvor pædagoger bidrager til en ny og varieret skoledag - og skaber mere trivsel og flere stærke, inkluderende fællesskaber. Der står i regeringsgrundlaget, at der skal sikres ro om folkeskolen, så jeg forventer bestemt ikke, at pædagogernes rolle i skolen skal ændres. Tværtimod. Den skal styrkes", fastslår BUPL-formand Elisa Bergmann.

Andre forventer mindre justeringer af folkeskolereformen, men spørgsmålet er, om Merete Riisager vil få held til at gøre op med de reformtiltag, hun har kritiseret mest ihærdigt. Især Socialdemokratiet og de Radikale er begejstrede tilhængere af lige præcis de nyskabelser, som Merete Riisager har udtalt sig allermest kritisk om, det være sig pædagoger i undervisningen eller understøttende undervisning.

»Man kunne godt forestille sig, at hun vil lykkes med at skære ned på antallet af mål i folkeskolen. Og hvis hun er lidt snu, vil hun også kunne høvle en time af timetallet på hvert klassetrin. Måske vil hun kunne lykkes med at indføre en ny national skolelederuddannelse,« lyder det fra en skolemand, der tilføjer:

»Hun virker fagligt stærk, er en rimelig stærk tænker med stærke grundsynspunkter. Spørgsmålet er, om hun er klog nok til at lægge de barske udmeldinger bag sig og indtage en ny, mere favnende rolle.«