En af de mest citerede epidemiologer i danske medier, Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er for pessimistisk med sit estimat på cirka 20.000 coronarelaterede hospitalsindlæggelser i den kommende sæson frem mod påske.
Til Berlingske har lektoren sagt, at det forventede antal er »meget højt« set i forhold til hospitalernes kapacitetsgrænser. Han har deklareret det som et »pessimistisk«, men »realistisk« bud ved fjernelse af alle restriktioner.
Men Danmark vil sandsynligvis ende med langt færre indlæggelser.
Sådan lyder vurderingerne fra to andre coronaeksperter, som Berlingske har talt med, og som har set regnestykket bag Andreasens estimat.
»20.000 indlæggelser lyder af alt for mange,« siger statistikprofessor Susanne Ditlevsen, ved Københavns Universitet Susanne Ditlevsen, der forsker i matematiske modeller for biologiske processer.
Til sammenligning har der under den foreløbig 18 måneder lange epidemi været cirka 17.000 indlæggelser i alt. Skulle Viggo Andreasens regnestykke holde stik, skulle vi altså få en endnu større epidemi på blot syv til otte måneders tid. Eller med andre ord: en femdobling af det gennemsnitlige antal ugentlige indlæggelser fra 200 til 1.000.
Lone Simonsen, der ud over at være professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet er kollega og samarbejdspartner med Viggo Andreasen på PandemiX-centeret på universitetet, kalder det en »vigtig« og »svær« beregning, men vurderer også, at estimatet er i den pessimistiske ende.
»Det er en svær beregning, som nødvendigvis bygger på flere antagelser for at kunne forudsige smitte og indlæggelser i vintersæsonen. Men jeg er mere optimistisk end Viggo,« siger Lone Simonsen.
Hvis virkeligheden udvikler sig anderledes end Viggo Andreasens estimat, vil det ikke være første gang. Som Berlingske beskrev for nylig, endte det reelle antal indlæggelser på blot en fjerdedel af lektorens estimat for sommermånederne.
Andreasen forklarede i forbindelse med sit estimat fra i sommer, at der havde været flere coronarestriktioner, end beregningen antog, og derfor landede virkeligheden ifølge lektoren lavere end forudsigelsen.
»Jeg har læst om Viggo Andreasens beregninger i pressen – og i øvrigt også andre forskere – det seneste halvandet år, men deres vurderinger har mildest talt været et godt stykke ved siden af,« siger Christian Kanstrup Holm, der er lektor ved Aarhus Universitets institut for Biomedicin og leder af universitetets coronaviruslaboratorium.
»Problemet med de her matematiske modeller er, at man ikke kender alle variablerne. Og de variabler, man kender – dem kender man ikke værdien af. Det er nok derfor, at matematiske modeller af komplekse biologiske fænomener meget ofte ikke holder stik. Jeg synes, at de, der laver de her modeller, mangler en smule selvcensur,« siger Christian Kanstrup Holm.
Regnestykket blander to ting sammen
I sine beregninger af de 21.000 indlæggelser frem mod påske har Viggo Andreasen kalkuleret med, at der i befolkningen er 700.000 uvaccinerede unge og voksne og 700.000 0-9-årige børn, og han har antaget, at halvdelen i begge grupper bliver smittet, det vil sige i alt 700.000 personer.
»Med den vaccinationsdækning vi har lige nu, kan vi se, at for hver 1.000 smittede er der cirka 30 personer, der bliver indlagt. Det giver cirka 21.000 indlagte i løbet af den næste bølge,« lyder Viggo Andreasens uddybning af sit regnestykke, da Berlingske kontakter ham i første omgang.
Andreasen har altså regnet med, at tre procent af de smittede bliver indlagt, hvilket giver 21.000 indlæggelser – tre procent af 700.000 personer = 21.000.
Og det er her ved de tre procent, at regnestykket ifølge Susanne Ditlevsen bliver problematisk.
Der er ikke taget højde for et mørketal i form af uopdagede smittede. Andreasen tager her alene udgangspunkt i de bekræftede smittede.
»Men måske er mørketallet en faktor to. Det vil sige, at for hver 1.000 kendte smittede er der yderligere 1.000 smittede derude, som vi ikke kender til,« siger Lone Simonsen.
Hun forklarer, at jo større mørketal, desto mindre andel af de smittede er så blevet indlagt. Og hvis man indregner et anslået mørketal i regnestykket, så vil man altså komme frem til en mere optimistisk vurdering.
Susanne Ditlevsen er mere kritisk:
»Han laver en beregning baseret på antallet af reelt smittede, men han henter data om dem fra gruppen af konstateret smittede. Men der er jo flere smittede end dem, der er konstateret. Så i regnestykket sker der en sammenblanding af, hvem der reelt er smittet, og hvem der er konstateret smittet,« siger hun.
Måske kun 6.000 indlæggelser
Men der er også et andet forhold, som ikke indgår i regnestykket, påpeger Susanne Ditlevsen. Hun forklarer, at Viggo Andreasen i sit regnestykke ikke har medtaget, at en del af de uvaccinerede har naturlig immunitet. Hun har derfor et hurtigt alternativt bud på, hvor mange indlæggelser der vil komme. Med lidt andre antagelser.
»Så når jeg i stedet frem til 6.000 indlæggelser i stedet for 21.000,« siger hun.
I sin beregning, som bygger videre på nogle af Andreasens antagelser, har hun anslået, at der er 15 procent naturligt immune blandt både uvaccinerede voksne og 0-9-årige børn, og at kun en procent af de smittede bliver indlagt – i stedet for Andreasens tre procent.
Hendes regnestykke demonstrerer tydeligt, at hvis man blot piller en smule ved de bagvedliggende antagelser i sådanne simple modeller, kan man – ikke overraskende – hurtigt få et fuldstændigt andet resultat.
Blandt eksperterne er der til gengæld bred enighed om, at der vil komme en tredje bølge.
»Vi kan se frem til en betydelig tredje bølge af smitte her til vinter. Det er vigtigt at få med, for man kunne måske tro, at pandemien nu er ovre. Det er den ikke, men tredjebølgen vil have relativt få indlæggelser og dødsfald takket være den høje vaccinedækning,« siger Lone Simonsen.
Den forventede tredje bølge skyldes ikke mindst den mere smitsomme deltavariant. Desuden bliver vejret koldere, uvaccinerede børn går i skole, og restriktioner og coronapas forsvinder fra 10. september, hvorefter myndighederne ikke længere kategoriserer covid-19 som en samfundskritisk sygdom.
Da Berlingske igen kontakter Viggo Andreasen og forholder ham til kritikken, har han selv fået en ny og mere optimistisk vurdering.
Viggo Andreasen, der er kritik af, at du ser bort fra mørketallet, og at du laver en sammenblanding af, hvem der er bekræftet smittet, og hvem der er konstateret smittet. Har min kilde (Susanne Ditlevsen, der er statistikprofessor ved Københavns Universitet, red.), ret i kritikken af, at du blander de to ting sammen?
»Ja, det har hun.«
Er det ikke et problem?
»Jo. Så kan man diskutere, hvor stort mørketallet er. De sidste bud, jeg har set, er, at vi finder to ud af tre smittede. Det kan være, at det er rigtigt. Så skyder jeg cirka 30 procent (af de 21.000 indlæggelser, red.) for højt. Den vil jeg godt købe.«
Hvorfor har du ikke taget det med?
»På det tidspunkt, da jeg lavede regnestykket, tænkte jeg, at mørketallet nok var endnu mindre nu, men det er nok rigtigt, at det kan man ikke gå ud fra. Jeg er villig til at indrømme, at jeg nok undervurderer mørketallet.«
Så hvad hvis du skulle lave beregningerne i dag?
»Så ville jeg nå frem til 14.000 indlæggelser.«
Og det bud tror du på mere end de 21.000?
»Ja, det gør jeg nok – i dag.«
Var det en fejl at sige 21.000 og glemme mørketallet?
»Ah, nu beder du læreren om at sige meget. Men jeg tror, at det her er en bedre vurdering. Det var nok en fejl, ja-ja,« siger Viggo Andreasen.
