
Ny hjælp på vej til københavnske unge med angst: »Det virker at sætte tidligt ind«
Københavns Kommune tilbyder fra midt i februar gruppeforløb for unge med symptomer på angst på ungdomsuddannelser. Forløbene skal være med til at opspore og forebygge angsten. »De får en større følelse af kontrol, bliver bedre til at berolige sig selv, og de begynder at møde sig selv med en større venlighed og tiltro til egne ressourcer,« siger en af de psykologer, som afholder forløbene.
