Ny gymnasiemodel er på vej: Her tjener gymnasieelevers forældre mest og mindst

En ny analyse fra analyseinstituttet Kraka, som Politiken omtaler, viser, hvor gymnasieelevers forældre tjener mest og mindst i hovedstadsområdet. Det kan få betydning for en kommende model for fordelingen af elever.

Gymnasieelever til eksamen. En analyse fra analyseinstituttet Kraka viser, hvor i hovedstadsområdet gymnasieelevers forældre tjener mest og mindst. Det er en faktor, der indgår i en ny model for, hvilke gymnasier elever kan komme ind på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En analyse fra tænketanken Kraka kortlægger, hvor i hovedstadsområdet de mest velhavende forældre til gymnasieelever bor. Det skriver Politiken.

I de store byer skal eleverne fremover fordeles efter deres forældres indkomst, fordi regeringen og partierne bag en ny aftale mener, at elevsammensætningen på en række gymnasier er »ude af balance«.

Balancen, mener de, er udfordret af gymnasier med en høj andel af elever af ikkevestlig herkomst, som kan »skabe parallelsamfund«.

Så hvor bor de mest velhavende forældre i hovedstadsområdet?

Det kommer nok ikke som en stor overraskelse, at Nordsjælland er hjemsted for de rigeste.

Ifølge Politiken toppes listen af Ordrup Gymnasium i Gentofte Kommune, Nærum Gymnasium i Rudersdal Kommune og Virum Gymnasium i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Her har forældrene ifølge Krakas analyse en medianindkomst på 670.000 kroner, skriver Politiken.

I den anden ende af listen ligger Sydkysten Gymnasium i Ishøj Kommune, Hvidovre Gymnasium & HF samt Københavns åbne Gymnasium.

Disse steder er medianindkomsten omtrent 300.000 kroner.

I dag kan landets unge som udgangspunkt frit søge ind på et gymnasium. Er der flere ansøgere end pladser, vil afstanden mellem hjemmet og skolen afgøre, om man bliver optaget.

Dét ændrer aftalen fra starten af juni på, og det har skabt stærk kritik fra blandt andre De Konservative, som mener, at man fratager gymnasieelever en del af deres frie valg.

»Vi ønsker ikke, at elever skal have deres uddannelsesvalg begrænset af, hvor meget forældrene tjener. Uanset om de tjener meget eller lidt, så skal det være elevernes ønske, der skal være førsteprioriteten, når de søger en uddannelse. Det er en helt vild logik at bruge,« sagde De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, 10. juni til Berlingske.

Hvordan den ny model i praksis kommer til at fungere, kendes endnu ikke i detaljer.

I brede strøg står nogle gymnasier dog til at miste elever, mens andre står til at tage imod elever.

Et skøn lyder, at eksempelvis Albertslund/Vestskoven Gymnasium, som har en tilgang af elever med ikkevestlig herkomst på 44 procent for 2020, vil få 36 procent med den nye model.