Ny gasrørledning er et oplagt mål for terror. Men det har danske myndigheder ikke tænkt på, siger seniorforsker

Det er »børnelærdom«, at kritisk infrastruktur som gasrørledninger er oplagte mål for sabotage og terror. Men de tekniske rapporter bag den nyanlagte Baltic Pipe er blottet for risikovurderinger af den slags, lyder det fra seniorforsker Trine Villumsen Berling.

 
Video fra Forsvaret viste i sidste uge, hvordan gassen fra de lækkede Nord Stream-rørledninger fik vandoverfladen til at boble. Video: Forsvaret Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bobler i vandoverfladen ud for Bornholm har sat store dele af Europa på den anden ende, efter det i sidste uge kom frem, at der er blevet sprængt fire huller på Nord Stream 1 og 2.

Men selvom den kritiske infrastruktur er et oplagt mål for sabotage og terror, er det ikke noget, den danske regering eller myndigheder har skænket en tanke, da de etablerede den nye gasrørledning Baltic Pipe.

Det vurderer Trine Villumsen Berling, der er seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn ved Dansk Center for Internationale Studier, overfor fagbladet Ingeniøren.

Hun har gransket nogle af de tekniske rapporter, der ligger til grund for etableringen af gasrørsledningen, der skal fragte gas fra norske felter i Nordsøen til Polen via Danmark, og mener, at de mangler at forholde sig til risikoen for sabotage.

Rapporterne forholder sig således blandt andet til risici for lækage ved fald af ankre, karambolage med store forbipasserende skibe, jordskælv. Men der er en »blind vinkel«, lyder det.

»Rapporten rummer ikke nogen sikkerhedspolitisk dimension overhovedet. Og det er desværre helt standard for den slags rapporter,« siger Trine Villumsen Berling.

Statsminister Mette Frederiksen (S) deltog tirsdag den 27. september ved åbningsceremonien for Baltic Pipe i byen Goleniów i det vestlige Polen. Her står  hun med den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, og den polske præsident, Andrzej Duda. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARCIN BIELECKI/Ritzau Scanpix .

»Det kan læses på side et i lærebøgerne«

Ifølge seniorforskeren gør samme mønster sig gældende for rapporterne om gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Myndigheder i Danmark og EU har i årtier forsømt at se de kilometerlange forsyningslinjer som et sikkerhedspolitisk anliggende, påpegede hun i forrige uge overfor Videnskab.dk:

»At energi er et magtmiddel, er ikke en opdagelse, som lige er faldet ned fra himlen. Det er børnelærdom, der kan læses på side et i lærebøgerne om international politik,« siger Trine Villumsen Berling.

Gasrørledningen Baltic Pipe, der blev åbnet forrige tirsdag, forbinder gassystemerne i Norge, Danmark og Polen. I Danmark går ruten igennem 13 kommuner i Jylland, Fyn og Sjælland.

Da statsminister Mette Frederiksen deltog i åbningsceremonien, blev hun også spurgt til sikkerheden omkring Baltic Pipe efter sabotagen på Nord Stream 1 og 2.

»Det er selvfølgelig noget, som myndighederne arbejder på højtryk på, hvad angår Baltic Pipes sikkerhed, og det har selvfølgelig vores store interesse,« lød det fra statsministeren i sidste uge.

Som følge af lækagerne på Nord Stream 1 og 2 har Energistyrelsen hævet beredskabsniveauet for el- og gassektoren i Danmark til det næsthøjeste niveau.

Tre af anslagene mod Nord Stream 1 og 2 skete nordøst for Bornholm, mens et enkelt er registreret syd for den danske ø. De røde prikker angiver, hvor lækagerne har fundet sted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Berlingske.