Ny forskning: Derfor er fertilitetsbehandling en god forretning

Udgifterne til fertilitetsbehandlinger på statens regning tjener sig selv hjem over 13 gange. Det viser en ny undersøgelse. Samtidig er behandlingen i Danmark billig sammenlignet med andre lande.

Over hvert tiende danske baby er blevet til ved hjælp af en eller anden form for barnløshedsbehandling. Foto: EPA Fold sammen
Læs mere

Otte-ti procent af alle børn i Danmark er født ved hjælp af en eller anden form for assisteret befrugtning. Halvdelen af børnene bliver til gennem det offentlige sundhedsvæsen og altså for skatteydernes penge.

Og det er en god investering, mener forskerne bag en ny undersøgelse foretaget af Sammenslutningen for Nordisk Obstetrik og Gynækologi, hvor blandt andre Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet har bidraget.

I gennemsnit koster behandlingen 76.413 kroner pr. levendefødsel i totale omkostninger inklusiv de behandlinger, der ikke afsluttes med et levende barn. Det fortæller Lone Schmidt, lektor, dr.med. og ph.d. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og en af kræfterne bag undersøgelsen.

»En udgift på omkring 76.000 kroner må siges at være en beskeden investering, når man i gennemsnit får over én million kroner tilbage. Det er dét beløb, som andre undersøgelser har vist, at hver person bidrager økonomisk med til staten med over et livsforløb,« siger hun.

Det er første gang, den offentlige, danske fertilitetsbehandling er blevet undersøgt så grundigt. Gennem fem år er en gruppe nye fertilitetspatienter blevet fulgt, og samtlige oplysninger af deres behandlingsforsøg er blevet indsamlet.

Samtidig har studiet medregnet alle både direkte og indirekte udgifter, så alt lige fra materialer og udstyr som vækstsubstrat og pipetter, løn til læge, sekretær og laborant, til husleje, varme, vand og elektricitet er blevet gransket. Og trods de mange udgiftsposter viser det sig, at fertilitetsbehandling i Danmark faktisk ikke er ret dyr i international sammenhæng.

»Sammenligner vi med udenlandske undersøgelser, ligger udgifterne i den billige ende. Det dyreste land er USA, fordi privat behandling er langt dyrere end offentlige, og den mulighed findes ikke dér. Men det er lidt svært at sammenligne, for vi har ikke fundet andre undersøgelser, der har medregnet de indirekte omkostninger som for eksempel vand og varme,« siger Lone Schmidt.

Sammenligner man de direkte omkostninger, koster dansk fertilitetsbehandling en tredjedel af den amerikanske pr. behandling.

»Nu har vi i de seneste snart 15 år diskuteret, hvad behandlingerne koster, og om det er for dyrt. Men nu må vi sige, at vi har gjort alt, hvad vi kunne for at regne det så dyrt ud som muligt, og det viser sig ikke at være særligt dyrt og en god investering,« siger Lone Schmidt.

Det budskab har Dansk Fertilitetsselskab forsøgt at få igennem i mange år, skriver formand og klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik Søren Ziebe i en mail til Berlingske.

»Det er en rigtig god forretning. Det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at forebygge barnløshed, men at det både økonomisk og menneskeligt er vigtigt med adgang til god og gratis behandling. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være,« siger han og henviser til den stigende infertilitet i den danske befolkning.

»Vi har i Danmark en blanding af offentlige og private klinikker, der sammen med en fornuftig lovregulering betyder, at der er adgang til kvalitetsbehandling. På de offentlige klinikker får to ud af tre et barn med de begrænsninger, der er i det offentlige behandlingstilbud,« siger Søren Ziebe.

Nogle af patienterne fortsætter formentlig fra offentlig behandling og videre til private tilbud, siger Søren Ziebe, men tallene kender han ikke.

Studiet omhandler også kun de patienter og den klinik, hvor patienterne startede deres behandling, og er kun et kig på de totale omkostninger ved offentlige fertilitetsklinikker. Et tilbud der blev omfattet af brugerbetaling i 2011 af VK-regeringen. Det medførte en storm af protester, og et fald i behandlinger, da mange danskere ikke havde råd til behandling.

Brugerbetalingen blev senere fjernet igen, antallet af henvisninger til fertilitetsklinikker steg, og ifølge Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller, er der stadig mange gode grunde til, at staten skal støtte behandling af barnløse.

»Vi mangler borgere i vores samfund til på sigt at drive en velfærdsstat videre. Om det kan betale sig for det offentlige at hjælpe barnløse med at få børn, mener jeg, at det kan.«

Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse for ham, at udgifterne til fertilitetsbehandlinger i det offentlige går i plus over et livsforløb.

»Men jeg er glad for, at der er lavet en undersøgelse, der er med til at forklare det fornuftige i, at man har en offentlig fertilitetsbehandling,« siger han.

Også sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt mener, at det er rart, at der bliver lavet undersøgelser, der viser en økonomisk gevinst. Men for hende hænger spørgsmålet om fertilitetsbehandling også tæt sammen med etik.

Dansk Folkeparti støttede i 2011 forslaget om brugerbetaling, men er nu for at barnløse skal kunne få fertilitetsbehandling, hvis der ligger sygdom bag barnløsheden.

»Man skal sikre, at det etiske også følger med i, hvad vi gør for at hjælpe folk med fertilitetsbehandling, og hvad vi skal bruge vores sundhedskroner på. Selv om behandlingen i det lange løb giver pengene igen, så er der ikke kun de økonomiske aspekter. Der er også det etiske aspekt i, at vi hjælper en kvinde, hvis eneste problem er, at hun ikke har en mand,« sigerLiselott Blixt.