Ny folkeskole har ikke plads til autister

På trods af en bred politisk ambition om større inklusion af autister lægger regeringens ideer om en ny folkeskole op til det præcist modsatte.

»Alt, hvad jeg har af drømme, hvad jeg gerne vil opleve, det kan jeg med ham,« siger Kristina Biolzi. Hendes søn, Marcus Biolzi, er fem år gammel og har infantil autisme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Matematikundervisningen kan flyttes til skolens værksted. Elever skal arbejde i grupper og lave podcast. Sådan lød nogle af ideerne, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for nylig åbnede Folketinget.

Overenskomstforhandlingerne mellem kommunerne og lærerne er i gang, og de skal danne grundlag for, at statsministerens vision skal blive til virkelighed. Nu melder der sig imidlertid et problem. Eller rettere sagt: Mange tusinde. Landsforeningen Autisme advarer mod, at den nye folkeskole vil afskære den stadigt større del af befolkningen med en autismediagnose.»Alt det her projektarbejde kan mange børn med autisme ikke finde ud af. Det er for løst og for ustruktureret,« siger Heidi Thamstrup, næstformand i Landsforeningen Autisme.Bekymringen om, at den kommende folkeskolereform vil ekskludere de mange tusinde børn med autisme, står i stærk kontrast til regeringens politik om inklusion. I regeringsgrundlaget definerer man fremtidens skole således: »En folkeskole hvor færre elever modtager specialundervisning, og flere inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer.«

Inkluderet mod sin vilje

Ønsket om at flere skal inkluderes i en folkeskole, der samtidig skal være mere projektorienteret, er en cocktail, der kan føre til store psykologiske problemer, frygter Heide Thamstrup.

»Mange forældre oplever, at deres børn bliver presset ind i normalmiljøer, som de ikke har kompetencerne til at fungere i. I sidste ende medfører det, at børnene får angst og depressioner, før vi får taget ordentlig hånd om det,« siger hun.I Københavns Kommune er man langt med at føre inklusion ud i hverdagen på byens skoler. »Jeg kan godt forstå den lærer eller forælder, der er bekymret,« siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S), men maner til besindighed. Inklusion skal følges op af en opgradering af skolernes fysiske forhold, pædagogiske ressourcer og lærernes kompetencer, mener hun. I København medfører det blandt andet, at specialskolerne skal fungere som kompetencecentre for almindelige folkeskoler.