Ny Danmarkskanon: »Grundtvig er stærkt repræsenteret«

Den nye Danmarkskanons 20 samfundsværdier er som taget ud af Grundtvigs værdikamp - og danskhedsdebatten har da heller ikke flyttet sig meget siden dengang i midten af 1800-tallet, mener forsker i dansk identitet.

Den nye Danmarkskanons 20 samfundsværdier er som taget ud af Grundtvigs værdikamp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Grundtvig troede på, at historien kunne vække en befolkning i dvale - han sendte bøndernes sønner og døtre på højskole, så de kunne lære, at de var noget værd. Og måske er det også hensigten med den nye Danmarkskanon - de nyudvalgte 20 samfundsværdier er i hvert fald som taget ud af »den grundtvigianske fortælling«, siger historiker ved Syddansk Universitet og forsker i national identitet, Rasmus Glenthøj.

»Den grundtvigianske fortælling om danskhed er stærkt repræsenteret på listen, men det var forventeligt,« siger Rasmus Glenthøj og tilføjer:

»Andelstanken, folkelige bevægelser, folkeoplysning, foreningsliv og frivillighed er noget, som man måske finder i andre lande, men som har et særligt dansk udtryk.«

Ifølge Rasmus Glenthøj er det ikke så mærkeligt, at det netop er Grundtvig og perioden omkring midten af 1800-tallet, der skinner igennem på Danmarkskanonen anno 2016. Det var nemlig her, man for alvor fik en moderne forståelse af danskhed, siger han.

»Før var det kongen, der bestemte, men magten skulle overgives til folket, som blev defineret ud fra tidens romantiske idealer om sprog, kultur og historie,« siger han.

Vi er enige - vi ved bare ikke om hvad

På listen over danske samfundsværdier er blandt andre frihed, lighed for loven, tillid og kønsligestilling. Begreber der er blevet kritiseret for at være for abstrakte og ikke særligt danske.

Uenighederne bliver særligt synlige, når danskhed skal konkretiseres, mener Rasmus Glenthøj.

»De fleste danskere kan blive enige om, at vi går ind for eksempelvis kønsligestilling. Problemet opstår, når vi skal definere, hvad der ligger i det,« siger han og tilføjer:

»Det er svært at være konkret, når det gælder noget så abstrakt som danskhed. Noget af det mest konkrete, vi finder på listen, er de værdier, som er mere kulturkonservative. Det er for eksempel sproget.«

I den mindre abstrakte ende af listen er der også håndværk, og ja, det kan være særligt dansk, alt efter hvad man forstår ved ordet, mener Rasmus Glenthøj.

»Ved håndværk kan man jo inkludere kunsthåndværk, dansk design og arkitektur. Der kan man for eksempel argumentere for, at den klassiske møbelkunst i 50erne og 60erne udgør noget særligt dansk,« siger han.

Bertel Haarders Danmarkskanon har været en del af en længerevarende debat om, hvad det vil sige at være dansk. En debat, som altid har været der, og aldrig vil slutte, siger Rasmus Glenthøj:

»Det er en kamp, som vi har haft i 200 år, og det her er bare en ny runde. Indvandring, flygtninge og globalisation har de seneste årtier gjort, at debatten er blusset op.«