Ny børne- og socialminister: »Familien er en af de vigtigste institutioner, vi har, og den skal vi passe på«

Den nye børne- og socialminister, Mai Mercado (K), mener, at familien er blevet glemt i de senere år. Den føler sig udfordret. Derfor er det nødvendigt for politikerne at blande sig i, hvordan familien går rundt og har det.

Mai Mercado om, hvordan får det praktiske med at være mor og minister til at fungere. Hun måtte afbryde sin barsel for at blive minister.
Læs mere
Fold sammen

Debatten om de danske børnefamiliers ve og vel har raset i de senere år. Føler de sig reelt pressede på tid og nærvær? Er det svært at finde balancen mellem pladsen i kontorlandskabet og legen på gulvet med børnene derhjemme? Eller er det bare klynk fra curling-forældrene?

Spørger man den nytiltrådte børne- og socialminister, Mai Mercado, lyder den konservative politikers svar sådan her:

»Ej, de klynker altså ikke. Familien er en af de vigtigste institutioner, vi har, og den skal vi passe på. Den er udfordret af en heldagsskole, meget lange dage og af en øget institutionalisering.«

Det er konservativ-classic, men måske ikke ligefrem comme il faut i en regering med liberale kræfter, at politikerne skal blande sig i familielivet.

Men Mai Mercado mener, at tiden er inde til det. Hun ønsker eksempelvis et mere simpelt system med en ny myndighed, som kan behandle alle sager.

Hendes mål er, at skilsmisseramte familier skal bekrige hinanden mindre, og at skilsmisserne skal blive både færre og bedre. Staten må i ministerens øjne godt spille en forebyggende rolle.

Det er nemlig ikke kun de socialt udsatte forældre, der har brug for hjælp. Det er i alle samfundslag, at forældre kæmper med rollen som mor og far, lyder det.

»Når man er borgerlig, vil nogen spørge, om det overhovedet er statens opgave at rådgive forældre? Men i en tid hvor vi i mindre grad får gode råd fra tidligere generationer, stiller det forældrene i nogle mere udsatte positioner. Man kan som politiker ikke bare sige: »Det må de selv klare.« Den danske børnefamilie er presset.«

Berlingske har taget en ønskeliste med fra pædagogernes fagforbund, BUPL, organisationen Familiepolitisk Netværk og forældreforeningen FOLA. Ønskerne lyder i rækkefølge således: 1. Pædagog-andel på 80 procent i daginstitutioner hen imod 2025, 2. forældreret til at passe syge børn som i Sverige og 3. minimumsnormeringer i dagtilbuddene.

Vi begynder med ønske nummer ét. Mai Mercado mener ikke, at der er entydige beviser på, at børnene trives bedre i en daginstitution med mange pædagoger end i en, hvor der er mange medhjælpere.

»Men det ville være ønskeligt, at der var én pædagog tilknyttet stuerne. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt en overordnet andel på 80 procent binder kommunerne for hårdt. Det har vi brug for at få drøftet.«

Ønsket om retten til at lade børnene blive hjemme, indtil de er helt raske, lyder dyrt, synes hun. Det samme gør minimumsnormeringer. I stedet peger hun på bedre ledelse som et muligt redskab til at skabe mere tid mellem pædagoger og børn.

Hvad kan børnefamilierne så forvente? I 2017 har regeringen bebudet et udspil på dagtilbudsområdet, og der er blevet afsat 580 millioner kroner på finansloven til at forbedre hverdagen på de stuer, som landets småbørn hver dag møder ind til. Børne- og socialministeren har selv været fortaler for mere simple pædagogiske læreplaner. Men som minister vil hun gøre dem bedre i en tid, hvor nogle børn godt kan tal og bogstaver allerede i den sidste tid af børnehaven. Fokus skal tilbage på børns sociale færdigheder gennem læreplaner.

»Børn har svært ved at sidde stille og modtage en fælles besked. I familien opdrager man jo ikke ud fra et børnegruppe-perspektiv. Men børn skal modnes til at fungere i en børnegruppe. Det bliver i hvert fald ikke mindre vigtigt i en tid, hvor vores nærvær med børnene er sat under pres.«

Hvad skal man have mindre af i daginstitutionerne?

»Vi skal have afdækket, hvad vi får ud af dokumentationskravene. Jeg vil gerne bidrage til at få kommunerne til at rette blikket indad. Hvad har de indført af selvopfundne dokumentationskrav? Man skal ikke skrive et eneste tal ned, som ikke bliver brugt. Det er tosset.«

Hvorfor skal man have en fuldtidsplads i daginstitutionen? Hvorfor ikke betale for et halvt år ad gangen? Hvorfor ikke lade barn nummer ét blive hjemme under barslen, når barn nummer to kommer til verden? Den slags spørgsmål optager Mai Mercado.

»Jeg ønsker mere fleksible rammer, så man som forælder ikke skal have dårlig samvittighed over at holde sit barn derhjemme eller hente det senere. Men virksomhederne har også en opgave her. Det hele skal ikke komme fra politisk hold. Virksomhederne kan sætte medarbejderne fri til at arbejde mere fleksibelt. Vi skal gøre alt for, at børn får mere tid sammen med deres forældre.«

 

 

Laes mere