En ny og skånsom behandling ventes at kunne hjælpe et stort antal af de tusindvis af ældre danske mænd, der på grund af en forstørret prostata plages af hyppig vandladning og ofte får forstyrret nattesøvnen af konstante toiletbesøg.
Den nye teknik, såkaldt embolisering af prostata, indføres nu på Rigshospitalet, hvor den bliver et alternativ til de eksisterende behandlingstilbud – især den traditionelle kikkertoperation med udskrabning af prostata, som nogle patienter ikke tåler, og som kan have bivirkninger.
Del:


