En ny analyse af de nationale trivselsmålinger viser, at de fleste elever trives i den danske folkeskole, men elever med anden etnisk baggrund end dansk oplever i lidt højere grad at blive drillet eller mobbet. En forsker mener, at resultaterne skal tolkes med forsigtighed og opfordrer til flere undersøgelser.
Mobning og drillerier i skolen. Det er tilsyneladende oftere hverdagen for elever med minoritetsbaggrund.
Det viser en ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration, der baserer sig på de nationale trivselsmålinger, som folkeskolens elever besvarer en gang årligt.
Der er fortsat et stort flertal af eleverne, der svarer, at de trives. Tallene er heller ikke voldsomt store, men 50 procent flere af de adspurgte elever fra 0. til 3. klasse med anden etnisk baggrund end dansk svarer, at de oplever at blive »drillet tit, så de bliver kede af det«.
»På stort set alle sociale parametre ses en større mistrivsel blandt børn med udenlandsk baggrund. Det gælder ensomhed, at de er mindre trygge i skolen, og at de oftere føler sig drillet eller mobbet,« siger Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, som står bag analysen.
Blandt elever i 0. til 3. klasse i skoleåret 2019/2020 har 12 procent af elever med ikkevestlig baggrund »tit« oplevet at blive drillet, så de bliver kede af det. Det samme er tilfældet for otte procent af børn med dansk baggrund.
Lige så svarer 11 procent børn med ikkevestlig baggrund, at de er »meget« bange for, at andre børn griner ad dem i skolen, mens det er tilfældet for ni procent af eleverne med dansk baggrund. Ti procent af børnene med ikkevestlig baggrund svarer, at de »tit« føler sig alene i skolen, mens det kun er seks procent af eleverne med dansk baggrund, der svarer det samme.
Sidsel Vive Jensen, der er skole- og integrationsforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, påpeger at alle undersøgelser er enige om, at langt de fleste elever i den danske folkeskole trives godt. Til gengæld er der uoverensstemmelse mellem undersøgelsernes resultater om netop trivslen blandt elever med indvandrerbaggrund, mener hun, og det danner grobund for at have særlig fokus på denne gruppe.
»Jeg er både blevet præsenteret for analyser, der viser, at elever med indvandrerbaggrund trives dårligere, lige så godt, eller bedre end elever uden indvandrerbaggrund inden for en kort årrække. Det kalder på, at vi tolker resultaterne med forsigtighed og at den sociale trivsel undersøges grundigere,« siger hun.
Samtidig peger hun på, at man altid skal tage det alvorligt, når der er tegn på, at en særlig gruppe trives dårligere. Gennem sit arbejde på skolerne har hun selv oplevet alvorlig mistrivsel blandt elever med indvandrerbaggrund.
Lektor Laura Gilliam, ph.d. og forsker i minoritetsbørn og skoler, genkender, at flere elever med minoritetsbaggrund mistrives i skolen. Det har feltarbejde på skoler blandt andet vist hende.
»Der er en del med minoritetsbaggrund, der føler sig udenfor på grund af deres etnicitet. Det er ikke alle klasser, men der er en del børn, der er ensomme eller føler sig forkerte på grund af deres etnicitet, ligesom der er klasser, hvor man kan blive drillet for det,« siger Laura Gilliam, lektor ved Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse ved Aarhus Universitet.
»Børn driller tit som et forsøg på at opretholde deres egen position i en klasse, eller fordi de er nervøse for at blive ekskluderet. I de klasser, hvor etnicitet er vigtigt, bliver det ofte brugt som en måde at positionere sig i klassen,« siger hun.
Hun har set, at der kan opstå konflikter mellem elever med anden etnisk baggrund og elever med dansk baggrund. Billedet er dog ofte meget forskelligt fra skole til skole.
»Jeg oplever, at følelsen af at føle sig forkert på grund af etnicitet er mindre i skoler, hvor der er en større gruppe med minoritetsbaggrund. Det er oftest mest tydeligt i skoler, hvor eleverne er i mindretal,« siger Laura Gilliam og understreger, at også socioøkonomiske vilkår som sprogkundskaber eller forældrenes indkomst kan spille ind på trivslen.
En vigtig faktor er, hvordan skoleledelsen og lærerne taler om og med eleverne, mener hun. På nogle skoler taler lærerne om minoritetseleverne som de problematiske elever, og skoleledelsen arbejder på at tiltrække færre af disse. Den tilgang til børnene, mener hun, får betydning for lærernes relationer til børnene og kan betyde, at de føler sig som andenrangselever.
»Nogle kan opleve, at deres lærere er fordomsfulde og ser skævt til dem. Jeg har talt med især drenge, der oplever, at lærere var efter dem, at de »ikke kunne lide os indvandrere« og slår dem i hartkorn med »de hårde drenge«. Det behøver ikke at være tilfældet, men følelsen er vigtig at arbejde med i forhold til trivsel,« siger Laura Gilliam.
Hos Danmarks Lærerforening genkender man, at lærernes forventninger til eleverne spiller ind på elevers trivsel i folkeskolen generelt.
»Vi ved, at de forventninger, vi lærere har til eleverne, bliver honoreret, så det handler om at have høje forventninger til, at det skal gå alle elever godt, og jeg er sikker på, at italesættelsen er en vigtig faktor i den sammenhæng,« siger Regitze Flannov, der er formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg.
»Trivsel afhænger af mange ting, men hvordan man klarer sig i skolen spiller ofte ind. Vi skal tage udgangspunkt i, at alle elever bidrager positivt, og bruge de kulturelle og sproglige baggrunde som en ressource i undervisningen, så de føler sig lige så inkluderede og vigtige i undervisningssituationen som alle andre elever,« siger hun.
Rasmus Brygger mener, at trivselsmålingerne bør danne grobund for, at man fremover har særlig fokus på at øge trivslen for netop denne gruppe børn i skolerne.
»Det er oplagt at have en ekstra god indsats, når det gælder denne gruppe, og identificere det tidligt. Vi ved, at det trækker spor ind i voksenlivet, og at det kan have konsekvenser for børnene blandt andet i form af, at de klarer sig dårligere i uddannelsessystemet,« mener Rasmus Brygger.
