Der er nu igen fundet fejl i de IT-systemer, som politiet benytter til at aflæse teledata.

Denne gang handler det om en fejl i et softwareværktøj, som kan have resulteret i, at tidsangivelser fra beslaglagte mobiltelefoner – der kan have stor betydning for bevisførelsen i en retssag – er forkerte.

Det skrev Rigspolitiet i en kort pressemeddelelse sent i aftes, og fejlen føjer sig til en lang række sager, som justitsminister Nick Hækkerup (S) har beskrevet som en »vaskeægte skandale«.

»Det er dybt betænkeligt, at vi endnu en gang skal se en fejl i politiets systemer. Nu er det åbenbart forkerte tidsangivelser på genskabt materiale fra mobiltelefoner, men det er sådan set også rigeligt. Det er tekniske oplysninger, som går direkte til retten som bevismateriale i retssager,« siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Preben Bang Henriksen blev gjort opmærksom på nyheden om fejlen omkring 22.30 torsdag aften. Han er selv forsvarsadvokat og fortæller, at teledata er som et »fingeraftryk«, der normalt ikke bliver sat spørgsmålstegn ved i landets retssale.

»De her oplysninger vægter tungt i bevismaterialet, men det er også oplysninger, der lægges ukritisk til grund af dommer, forsvarer og anklager. Der er ingen af dem, der har de tekniske muligheder for at gå ind og vurdere, om det materiale er rigtigt eller forkert,« siger han.

Fejl i teledata i mindst syv år

Teledatasagen blussede op i juni 2019, men har en række år på bagen. I mindst syv år har der været fejl i teledata, som politiet har brugt som bevisførelse.

Det er fejl i de rådata, som politiet får om mistænkte personers brug af mobiltelefoner, ligesom der også har været fejl i det IT-system, som politiet​ bruger til at håndtere data med. Derudover blev der fundet fejl i de mastedata, der giver geografiske koordinater, som politiet​ bruger til at sandsynliggøre, hvor en person har befundet sig.

Der er også set eksempler på, at mobiltelefoner har været registreret på flere forskellige master ad gangen, hvor der i visse tilfælde kan have været op mod 100 kilometers afstand imellem.

Alt sammen kritiske fejl, som i værste fald kan have haft betydning for, om en person er blevet dømt eller ej. Om den nye fejl, der handler om tidsangivelserne fra mobiltelefoner, skriver Rigspolitiet, at man ikke anser det for »sandsynligt, at fejlen har haft betydning i konkrete sager«, men at Rigspolitiet for en sikkerheds skyld er i gang med at undersøge de sager, hvor værktøjet er blevet anvendt.

R: Hvornår stopper det?

At politiet​ nu vil undersøge sagerne, er fint, mener Radikale Venstres retsordfører Kristian Hegaard, men sagen er stadig alvorlig.

»Det mest alvorlige i denne sag er, at vi ikke har indtryk af, hvornår det her stopper. Skal vi have et punkt hver uge i Retsudvalget, der hedder nye fejl i politiets data? Jeg skal ikke konkludere det ene eller det andet, men i den større sammenhæng er det alvorligt, at der hele tiden dukker nye ting op,« siger han.

Kristian Hegaard siger, at han vil stille en række spørgsmål i sagen, der blandt andet skal afklare, hvor lang tid fejlen har stået på, hvor mange personer fejlen vedrører, og om leverandøren bag systemet kunne have gjort noget tidligere – eller måske endda skylder penge for et fejlslagent produkt.

»Beviser er jo det, der gør mennesker skyldige eller uskyldige, og det er hele fundamentet i en retsstat. Hvis det beror på beviser, som er mangelfulde eller fejlagtige, så beror det jo på et fejlagtigt grundlag,« siger han.

Preben Bang Henriksen fortæller, at dette er en sag, som Folketingets Retsudvalg vil tage op.

»Når man tager i betragtning, at politiet har 800 IT-systemer, så er det meget betænkeligt, at vi ser så mange fejl i så mange systemer. Det er jo også noget, som vi skal ind på i de politiforhandlinger, som begynder inden for en uges tid. Det er jo ikke oplysninger, som ikke har betydning. Guderne skal vide, at det har betydning,« siger han.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra justitsministeren.