Ny Alliance: Kvalitetsreform ved at ryge af sporet

NAs finansordfører er »dybt bekymret« over kvalitetsreformen. »Standarder« og »rettigheder« vil forringe velfærdsydelserne og medføre millionudgifter til papirarbejde, mener partiet. VK skal forpligte sig til at mindske den administrative byrde, mener NA.

Ny Alliances finansordfører, Anders Samuelsen, er dybt bekymret over forhandlingerne om kvalitets­reformen. Arkivfoto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Denne uge kan blive afgørende for den endelige udformning af den længe ventede kvalitetsreform, og Ny Alliance truer nu regeringen med at stejle, hvis ikke indholdet i reformteksten får en gevaldig make-over.

I fredags var alle partier for første gang indkaldt i samlet flok, og Ny Alliances finansordfører og medstifter, Anders Samuelsen, erklærer sig »dybt bekymret« over det, han har set og hørt.

Dels er reformen ved at blive decimeret til et spørgsmål om »ligegyldige« kvalitetsstandarder og velfærdsrettigheder, dels er der udsigt til, at det vil koste årlige, trecifrede millionudgifter til dokumentation og handlingsplaner.

»Hvis vi skal med i kvalitetsreformen, skal vi se et markant skifte væk fra den her resultatkontrol og målstyring. Det er bundlinjen,« siger han og tilføjer nu et krav om, at regeringen forpligter sig til at mindske den administrative byrde.

»I forhold til erhvervslivet er ministerierne forpligtet til at reducere byrden med 20 pct. inden 2010. Skal vi endelig arbejde med konkrete mål, så bør det være at sige, at også 20 pct. af den administrative byrde i den offentlige sektor skal væk over en fem-årig periode.«

Ingen garanti for velfærd
I forhandlingerne konkurrerer S og regeringspartierne om af få indført så mange landsdækkende »standardiseringer« af velfærdsservicen som muligt, men NA kræver forslagene reduceret til et minimum.

»Det kan godt være, at der er plads til at sige, at der skal være gratis mad i institutionerne, men et bad om dagen er ingen garanti for kvalitet. Med det rettighedssystem, der lægges op til, kan brugerne jo risikere at få følgende besked, når de klager:

»Jamen du har jo været ude og gå, du har fået et bad og rent sengetøj forleden. Dine velfærdsrettigheder er opfyldt.« Du kan bare ikke bruge det til noget. Det siger intet om, at den plejekrævende får en ordentlig og kærlig behandling,« siger Anders Samuelsen, der direkte frygter, at det vil få den modsatte effekt.

»Hvad skal jeg f.eks. bruge en fast kontaktperson på sygehuset til, hvis manden er idiot? Jeg har brug for faglighed og omsorg, og hvis det er tre forskellige, der er brug for, så vil jeg have det. Det garanterer mig ikke en pind bedre kvalitet, at jeg har en fast kontaktperson. Det gør bare, at sygehuset kan påvise over for ministeriet, at man har levet op til kvalitetsstandarderne,« siger Anders Samuelsen, der går ind til den kommende uges forhandlinger med krav om mindre »målstyring« og mere frihed til at styre efter »formål«.

»Hver gang man styrer medarbejderne rundt efter de her konkrete mål, så lærer man dem, at det ikke er deres faglige vurdering, der tæller. Det mener vi er helt galt. For det, der først og fremmest skal betyde noget, det er netop faggruppernes vurdering af, om varen bliver leveret. I Tøndersagen var det afskedigede medarbejdere, der gik ud og brokkede sig over forholdene på institutionen. Så skal kommunen selvfølgelig følge op, men man ville aldrig have fanget den slags ved hjælp af kvalitetsstandarder,« mener Anders Samuelsen.

Selv hvis kvalitetsstandarder og velfærdsrettighederne i sig selv ikke vil skade kvaliteten, så udgør de et problem, fordi det øger mængden af papirarbejde yderligere, vurderer Anders Samuelsen.

Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger er der beregnet udgifter til implementering af ny »dokumentation« for flere hundrede millioner kroner i kvalitetsreformen, og Samuelsen kalder det »en sygdom hos regeringen, der har bredt sig til DF og Socialdemokraterne.«

»Hvis man alene til udvikling af nye akkrediteringsmodeller og handlingsplaner skal bruge et par hundrede millioner om året, så blinker alle mine advarselslamper. Vi vil forsøge at råbe de andre partier op, men det er helt sikkert, at hvis også den endelige aftale ender med mere – og ikke mindre papirarbejde – så er vi ikke med.«