Ny affaldsordning skal give kaffekapslen evigt liv

Man kan nu aflevere sine brugte kaffekapsler til Nespresso. Som den første har virksomheden tilsluttet sig ny affaldsordning, og miljøminister Kirsten Brosbøl håber, at mange andre følger efter.

Danmarkspremiere: Kaffekapsler får returbillet I dag starter den første ordning i Danmark, hvor en virksomhed modtager og genanvender sine egne brugte produkter med dokumenteret gevinst for miljøet. Det kan blive til mange flere, mener miljøminister Kirsten Brosbøl. Hver gang nogen drikker en kop Nespresso kaffe, efterlader det en brugt aluminiumskapsel. Fra i dag kan man aflevere kapslerne i butikken, så kaffekapslerne kan blive smeltet om til nye produkter. Det kræver i gennemsnit kun en sjettedel energi at genanvende aluminium i forhold til at udvinde nyt aluminium. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROLF VENNENBERND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne drikker kapsel-kaffe i stor stil, og når kaffekoppen er tom, ryger den lille aluminiumkapsel som regel i skraldespanden.

Men hvis du drikker kaffe fra Nespresso, kan du fremover tage den brugte kapsel og aflevere den i butikken, hvor du købte den. Derefter smeltes kapslen om til en ny, som kan fyldes med frisk kaffe.

Det er hensigten bag en affaldsordning, som netop er trådt i kraft. Politikerne ændrede i foråret affaldsreglerne, så det fremover er tilladt for virksomheder at modtage og genanvende egne brugte produkter, hvis det kan dokumenteres, at det gavner miljøet. Hidtil har det kun været kommunerne, som måtte håndtere affald.

Nespresso er første virksomhed, der prøver kræfter med den nye affaldsordning, men miljøminister Kirsten Brosbøl (S) håber, at mange følger eksemplet.

»Vi skal stoppe med at smide ting ud, der kan bruges igen. Jeg håber, at andre virksomheder vil følge efter og undersøge, om det ikke kunne være en fordel - både for miljøet og deres bundlinje - hvis de håndterer deres egne affaldsprodukter,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.

Spørgsmål: Hvad skal få folk til at aflevere tomme kaffekapsler i en butik?

»Det er op til virksomhederne at sikre, at kunderne bliver gjort opmærksom på ordningen, og virksomhederne kan vurdere, om de vil lave en eller anden form for fordel for de kunder, der leverer kapsler tilbage i Nespressos tilfælde,« siger Kirsten Brosbøl.

Nespresso håber, at ønsket om at drikke en kop kaffe med god samvittighed vil få folk til at aflevere kapslerne i butikken.

»Aluminium, som kapslerne er lavet af, beskytter kaffens kvalitet og er samtidig genanvendeligt i det uendelige. Når det bliver smeltet om, kan den dermed bruges igen og igen. Det giver mening hele vejen rundt at kunne nyde en god kop kaffe med samvittigheden i orden,« siger Country Business Manager Johan Bäkström i en pressemeddelelse.

Omkring 30 Nespresso-forhandlere landet over tager imod de brugte kapsler.