Nul jihadister dømt under S-regering: indsatsen var »Fodslæbende, tøvende og vag«

Trods politiske udmeldinger om »klapjagt« for at retsforfølge jihadister fra Danmark, der rejste til borgerkrigen i Syrien, blev ingen hverken tiltalt eller dømt i årene 2012-2015, mens Bødskov, Hækkerup og Frederiksen var justitsministre.

De socialdemokratiske folketingsmedlemmer Mette Frederiksen og Morten Bødskov overværer udskrivelsen af folketingsvalg på en TV-skærm på Christiansborg 26. august 2011. I den nye regering blev de begge – og Karen Hækkerup – justitsministre i Helle Thorning-Schmidts regering. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Thorning-regeringens tre justitsministre var »fodslæbende« i bestræbelserne på at få tiltalt og dømt jihadister fra Danmark, der i stort tal rejste til Syrien og tilsluttede sig terrorgrupper, især Islamisk Stat.

Det vurderer professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, i et interview med Berlingske søndag. I flere retsvidenskabelige artikler har han belyst retsopgøret – eller mangel på samme – med de mange danske  såkaldte »fremmedkrigere«.

De tre socialdemokratiske justitsministre – Morten Bødskov, Karen Hækkerup og Mette Frederiksen – blev fra 2013 og to år frem kritiseret af borgerlige politikere for ikke at presse mere på for at få retsforfulgt hjemvendte jihadister. For ikke en eneste blev tiltalt før december 2015 trods skiftende S-justitsministres løfte om, at regeringen og myndighederne arbejdede målrettet på sagen. En enkelt senere dømt Syrien-jihadist blev dog anholdt i marts 2015, få måneder før regeringsskiftet, da Københavns Vestegns Politi selv greb ind for at forhindre hans udrejse til Syrien.

»Det var fascinerede at se de debatter og pingpong med spørgsmål og svar i Folketinget og retsudvalget, hvor der virkelig var mange fodslæbende tilkendegivelser fra justitsministeren – ja, det var faktisk Mette Frederiksen langt hen ad vejen,« siger Jørn Vestergaard i dag.

Vestergaard beskriver i den videnskabelige artikel »Internationale, europæiske og danske regler om fremmedkrigere i terroristernes tjeneste«, at Thorning-regeringen på de mange spørgsmål fra Folketinget om at få jihadister draget til ansvar kun gav »tøvende og vage svar«.

Klapjagt på jihadister

På den ene siden forsikrede skiftende justitsministre, i den første periode Morten Bødskov (S), Folketinget om, at der på området skete en »effektiv retshåndhævelse«, og at regeringen ville drive »klapjagt« på jihadister. På den anden siden undskyldte regeringen manglende anholdelser med, at det måske ikke var ulovligt at kæmpe, at der manglende beviser – og til sidst: At ny lovgivning skulle overvejes.

»Imens skete der ingenting. Når jeg ser tilbage på forløbet, finder skiftende ministre hele tiden forklaringer på, hvorfor ingen bliver retsforfulgt,« siger Jørn Vestergaard.

Den udlægning er Trine Bramsen, politisk ordfører i Socialdemokratiet, lodret uenig i.

»Jeg har været med på sidelinjen som retsordfører hele vejen igennem. Og kan på ingen måde genkende, at vi politisk har været tilbageholdende. Tværtimod. Alle tre socialdemokratiske justitsministre havde problemstillingen øverst på dagsordenen – og var i tæt dialog med myndighederne om, hvilke redskaber, de ønskede sig. Og det leverede vi,« skriver hun på en SMS til Berlingske.

Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets Retsudvalg, kalder det imidlertid »en sørgelig historie om SR-regeringen og SRSF-regeringen«.

»Man sagde godt nok nogle ting, men man sad på hænderne, alt imens Syrien-krigerne havde frit spil,« siger Peter Skaarup.

Kunne man forestille sig, at politimyndigheder pressede på for at få ro til at efterforske?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Men man står tilbage med, at det er skandaløst, at der ikke skete noget. Og det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet,« siger Peter Skaarup.